- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flod - Flod. Folkeretligt set

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et F.-Omraade ell. en F.’s Opland har
hyppigst en Form, der minder om en Pære, idet
Stilken svarer til det nederste Løb og
Mundingen. Vandskel er en Linie, som skiller mellem
de hinanden tilgrænsende F.-Omraader. Disse
kan være af meget forsk. Størrelse; Amazonas
har et Omraade, der er saa stort som det halve
Europa; Volga afvander et Omraade, der er 1/8
af Europas Overflade; i Skandinavien er
Glommens F.-Omraade 41000 km2, ell. større end
Danmark. Ligesaa er F.’s Vandmængde eller
Vandføring meget forsk. Under alm. Forhold
tiltager Vandmængden hen imod Mundingen;
kun hvor en F. kommer fra en Egn med
fugtigt Klima og strømmer ud i Egne med tørt
Klima, kan det omvendte blive Tilfældet. Man
iagttager dette f. Eks. ved Nilen og Volga. I
Stepper og Ørkener kan F. ende deres Løb i
Indsøer, der da som Regel er salte, ell. endog
svinde bort uden at kunne bane sig Vej til
Havet ell. danne en Sø. I Egne, hvor Jordbunden
er Kalksten, optræder underjordiske F., idet
Vandet udhuler Kalkstenen og danner Grotter
og Tunneler. Som Regel har en F. ikke samme
Vandføring Aaret rundt. Paa den fugtigste
Aarstid stiger F.-Spejlet, og F. faar sin
Flomtid. Berømt fra Oldtiden er saaledes Nilens
Flom, der varer fra sidst i Juni til Oktbr. I
Lande med udpræget Tørtid og Regntid, eller
hvor der af andre Grunde er stor Forskel paa
F.’s laveste og højeste Vandstand, bar F.
hyppigt et dobbelt Leje, et dybere, der optager
Vandet ved lav Vandstand, og et bredere, der
fyldes ved Flom. F., der kun fører Vand en
Del af Aaret, kaldes Fiumarer, medens man
ved Wadis forstaar F.-Dale i Ørkener, der er
opstaaede ved en Vandstrøm, men som nu i
Reglen er uden Vand.

F. udgraver selv sine Dale. Disse Dales Form
afhænger dels af F.’s Fald og Vandføring, dels
af Jordbunden, idet Erosionen kan ske med
større ell. mindre Lethed, efter som Jordbunden
er haard og fast ell. blød og løs. Den typiske
F.-Dal har V-Form. En anden vigtig Dalform
er Cañon-Typen, der forekommer dels i tørre
Lande, dels ved F. med rivende Løb og meget
stærk Erosion og har for stejle Bredder.
Tænker man sig et Profil langs med en F.-Dals
Bund fra Munding til Udspring, faar man en
Kurve, der ved Mundingen stiger langsomt,
men senere stejlere og stejlere skraaner opad.
Ved sin Erosion i Bunden arbejder F. paa at
gøre dette Bundprofil stadig dybere, jævnere og
fladere, saaledes at dets Form ligefrem er
betegnende for F.’s Udviklingsstadium. Man
sondrer mellem 3 Udviklingsstadier. Den unge F.
har et ujævnt Bundprofil; det vil sige, at F.
har et stridt og ujævnt Løb med Vandfald og
Strømhvirvler; den er usejlbar, men egner sig
til at levere Drivkraft. Den modne ell. mature
F.
har et Bundprofil, der danner en jævn
Kurve; forudsat at Vandføringen er tilstrækkelig
stor, er F. sejlbar. Den gamle F. har uddybet
og udglattet sit Bundprofil saa stærkt, som det
overhovedet er muligt; der sker ikke mere
Erosion i F-Bunden, men F. danner Serpentiner
ell. Mæandrer, idet den eroderer til Siden. Det
Erosionsmateriale, som F. fører med sig,
aflejres enten under selve F.’s Løb, ell. det føres
helt ind til Mundingen. Her kan det aflejres,
saaledes at der dannes Undervandsbanker,
Grunde ell. Rev ell. Deltaer, hvis Aflejringerne
hæver sig over Havoverfladen. Ved nogle F.
sker der ikke Aflejring ved Mundingen; særlig
er dette Tilfældet paa Kyster, hvor Ebbe og
F. med stor Kraft gør sig gældende; vi faar
da de tragtformede Mundinger, der er dybe, og
hvis Vand er Brakvand.

Som geogr. Faktor har F. navnlig Bet. for
Udformningen af Terrainet. For Planters og
Dyrs Udbredelse har F. ogsaa spillet en stor
Rolle, som det dog endnu er vanskeligt at
udrede i Enkeltheder. I antropogeografisk
Henseende gælder noget lgn. Nævnes kan dog den
Bet. F. har haft for Naturfolk ved deres
Fiskerigdom og undertiden som Færdselsveje. I
nogle Tilfælde har F. ligefrem været de Vandringsveje,
ad hvilke Naturfolk har udbredt sig. Paa
højere Kulturtrin forøger F. deres Bet. som
Færdselsveje. Derfor danner F. sjælden
etnografiske Grænser, idet Beboerne af de to
Bredder er omtr. lige saa meget forbundne som
adskilte ved F. Derfor er F. ligeledes, næsten
aldrig gode Statsgrænser, skønt det er meget
alm., at Grænsen mellem to Lande
vedtægtsmæssigt er blevet draget langs en F. Erindres
maa det dog, at hertil har bidraget et Forhold
af geogr. Art, idet F. strategisk set er vigtige
Skel, fordi de danner gode Forsvarslinier.
H. P. S.

Flod. Folkeretligt set er en F. i Alm.
undergivet den Stats Herredømme, gennem hvis
Land den løber. Herfra gøres imidlertid en
Undtagelse for de F., som staar i sejlbar
Forbindelse med Havet, saafremt

de paa det sejlbare Stykke løber igennem eller
adskiller flere Stater, de saakaldte
internationale F. (i Modsætning til dem
kaldes andre F. nationale). M. H. t. disse
har der siden den fr. Revolution udviklet sig
den folkeretlige Grundsætning, at Sejladsen er
fri for alle Stater, og at Flodbredstaternes
Flodpoliti ikke bør lægge den internationale
Sejlads Hindringer i Vejen. Fra først af tog
Grundsætningen særlig Sigte paa Rhinen,
hvor den dog bl. a. p. Gr. a. Hollands
Modstand endnu ikke er fuldt gennemført. Allerede
paa Wien-Konferencen af 1815 blev de samme
Bestemmelser i Princippet udvidet ogsaa til de
andre internationale F., dog saaledes, at den
nærmere Gennemførelse blev henvist til særlige
Reglementer.

Af størst Bet. er Reglementerne for Donau.
Ved Paris-Freden af 1856 blev der nedsat en
permanent Kommission, bestaaende af
Udsendinge fra de enkelte Flodbredstater, som
skulde udarbejde et Reglement for Flodsejladsen
og føre Tilsyn med dets Overholdelse.
Reglementet kom ogsaa i Stand, men det blev
forkastet af Magterne, og Kommissionen blev snart
opløst. Mere Held havde den saakaldte
»europæiske Kommission«, som ligeledes blev nedsat
ved Fredstraktaten, og som egl. kun havde til
Opgave at lade foretage de nødvendige
Udgravningsarbejder ved Donau-Mundingen. Skønt
Kommissionen var beregnet paa at opløses efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free