Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flodkrebs - Flodlampret - Flodlæbefisk - Flodman, Karl - Flodmyg - Flodnegenøje - Flodnet - Flodoard - Flodomraade - Flodperlemusling - Flodplankton - Flodseng - Flodskildpadder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hud. Ungerne ligner i næsten alle Forhold
Moderen; den Metamorfose, som alle F.’s
Slægtninge i Havet maa gennemgaa, er her som hos
saa mange andre Ferskvandsdyr faldet bort.
Ungerne sidder en Tid lang fastklæbede til
Bagkroppens Fødder og ernæres af, hvad der
ogsaa tjener Moderen til Føde; senere, naar
de kan klare sig selv, forlader de
Moderen. I det første Aar skifter de kun Hud een
Gang, senere hen mindst tre Gange om Aaret
(Hudskifterne falder særlig i Apr.-Septbr
Maaned). Kønsmodenheden opnaas først i det 4.
Aar, og Hunnerne pirrer sig kun hvert andet
Aar. Om Vinteren trækker F. sig Længere ind
i Brinkens Huller, og de ægbærende Hunner
forlader i alt Fald ikke disse Huller før i det
flg. Foraar.
Om end F. i Danmark ikke kan siges at være
Genstand for et mere planmæssigt Fiskeri,
fiskes der dog en hel Del, hvoraf største Parten
vistnok gaar til kbhvn’ske Restaurationer
(»Krebsesuppe«). Fl. St. i Udlandet, Sverige, men
særlig i Frankrig, er F. derimod Genstand for et
planmæssigt Fiskeri med særlige Krebsedamme
(Clairefontaine ved Rambouillet). I Rusland
har man ligeledes, men navnlig i gl. Dage,
indfanget en betydelig Del af de derværende
store Floders uhyre Krebserigdom. Her var
det imidlertid ikke saa meget for Kødets Skyld
som for de i gl. Dage overalt i Europa brugte
pulveriserede Krebseøjne, der ikke er
andet end Aflejringer af kulsur Kalk i Mavens
Vægge. Denne Kalk siges at spille en Rolle
for Dyret i Tiden umiddelbart efter Hudskiftet,
medens Panseret endnu er blødt, kun bestaar
af Kitin, og Kalken endnu ikke har aflejret sig
mellem dennes Blade. Man brugte dengang i
Rusland at lade store Masser af F. raadne hen
paa Flodbredderne for at faa lettere Adgang til
Krebseøjnene. Disse, der i pulveriseret Form er
et hvidt, meget vandsugende Pulver, brugtes i
Medicinen meget som »beroligende« (!) Pulver.
Det skal i øvrigt endnu være til at faa paa russ.
Apoteker. — Den alm. F. erstattes i Sydeuropa
af en nærstaaende Art, A. saxatilis. Bl.
Slægtningene i de øvrige Verdensdele, som særlig
afviger ved et andet Gælleantal, maa Slægten
Cambarus i Nordamerika og Slægten Astacoides
i Ny-Holland nævnes. I Kentuckys Mammuthuler
lever den blinde, blege Astacus pellucidus.
(Litt.: Huxley, The Crayfish [1888]).
C. W.-L.
Flodlampret (-præt), se Rundmunde.
Flodlæbefisk (Cichlidæ Chromides),
aphysostome og pigfinnede Benfisk, som i Udseende
samt ved de tykke Læber og sammenvoksede,
nedre Svælgben minder om Læbefiskene. Det
er Fersk- ell Brakvandsfisk, der bebor Afrika,
Madagaskar, Syrien, Indien og Ceylon samt
Mellem- og Sydamerika, fra Texas til Uruguay;
der kendes 150 Arter fra Afrika, 140 fra
Amerika og 3 fra Indien og Ceylon. Især er
Tanganyika rig paa Slægter og Arter, og denne Søs
Fiskefauna udgøres for største Delen af denne
Families Medlemmer. Om fl. af de
sydamerikanske F. berettes, at de bærer deres Æg dybt
inde i Munden i et eget, dertil bestemt
Kammer. Og der foreligger sikker Iagttagelse for,
at fl. Arter af Slægten Geophagus vogter deres
Yngel. Den gl. Fisk bliver i Nærheden af
Ungerne, der holder sig tæt samlede i en lille
Stime; naar man nærmer sig, iler den til
Undsætning, Ungerne samler sig som paa
Kommando om dens Mund og forsvinder lynsnart i den;
derpaa flygter den bort med dem og sætter
dem atter i Frihed i en rolig, lille Vig, men
holder selv Vagt udenfor. (Om Yngelplejen
jfr Hensel, Wiegmann’s »Arch. f.
Naturgesch.« [36. Aarg. Bd I, S. 67, 1870]).
Ad. J.
Flodman [↱flo.dman], Karl, sv. Maler og
Raderer, f. i Sthlm 17. Decbr 1863, d. 27. Oktbr
1888 smst. F. studerede paa Sthlm’s Akademi
fra 1883 og fik 1888 den kgl. Medaille. Han
malede stemningsfulde, lidt stiliserede Landskaber
og viste betydelige Evner som Raderer, men
bortreves som ung af Brystsyge. Til
Nationalmuseet i Sthlm kom hans lille »Kystmotiv fra
Skaane«. (Litt.: G. Lamm, »K. F. och hans
etsningar«).
A. Hk.
Flodmyg, se Kvægmyg.
Flodnegenøje, se Rundmunde.
Flodnet, se Flod.
Flodoard [flådor↱a.r], Arkivar for Kirken i
Reims, (894—966), forfattede efter et Besøg i
Rom et stort, paa Heksametre skrevet Værk
om Kristi Liv og Pavernes Historie, hvis sidste
Del ikke er uden hist. Værd. Paa Opfordring
af Ærkebiskop Robert af Trier skrev han
Reims-Kirkens Historie, Historia Remensis ecclesiæ,
der er et ypperligt Kildeskrift, som for største
Delen er bygget paa Aktstykker. Hans andet
Hovedarbejde er Annales, omfattende Tiden
919—66, hvori han beretter med stor Troskab og
Sandhedskærlighed. Ligesom Kirkehistorien er
Skr. trykt i 3. Bd af Monum. Germ. hist. samt
i Œuvres de Fl., udg. af Le Jeune (Reims 1854).
Kr. E.
Flodomraade, se Flod.
Flodperlemusling, se Unionidæ.
Flodplankton, se Plankton.
Flodseng, se Flod.
Flodskildpadder eller Dyndskildpadder
(Trionychidæ) adskiller sig fra alle andre
Skildpadder ved, at Skjoldet er beklædt
med en sammenhængende blød Hud,
ikke med Hornplader. Rygskjoldet er kredsrundt
ell. ovalt, svagt hvælvet samt omgivet af
en blød Søm, der kun undtagelsesvis støttes af
nogle faa Randplader; Sidepladerne naar ikke
til Enden af Ribbenene. Bugskjoldet med store
uforbenede Partier mellem Pladerne.
Næseborene ligger paa Spidsen af en bevægelig, blød
Tryne, Kæberne omgives af kødfulde Læber,
Øjnene vender opad. Halsen er lang, kan
trækkes tilbage ved en lodret, S-formet Bøjning.
Lemmerne er Svømmefødder med meget stor
Svømmehud; kun Kløer paa de 3 af hver Fods
Tæer. Halen kort. Man kender 26 Arter, som
henføres til 6 Slægter, fra Asiens, Afrikas og
Nordamerikas Floder og Søer.
F. ligger om Dagen ubevægelige halvt eller
helt nedgravede i Dyndet, ofte paa meget grundt
Vand, som let gennemvarmes af Solen; om
Natten gaar de paa Jagt efter alle Slags
Vanddyr, særlig Fisk og Muslinger. I
Æglægningstiden forlader de Vandet for en kort Tid, ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
