- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
260

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flodsvin - Flodsystem - Flodulk - flogistisk Kemi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knoglehuler; i pleistocene Lag i Argentina er fundet
Knogler af endnu større Arter (H. magnus); F.
kendes ogsaa fra pleistocene Lag i Syd
Carolina.
R. Hg.

Flodsystem, se Flod.

Flodulk, se Panserkinder.

flogistisk Kemi. I Alkemiens og
Iatrokemiens Tidsaldere indtil Midten af 17. Aarh.
havde man gjort talrige Iagttagelser og samlet
et betydeligt Forraad af kem. Kendsgerninger;
disse stod dog hen, uden at der kendtes nogen
indre Sammenhæng mellem dem, og uden at de
lod sig bringe ind under noget fælles Synspunkt;
man havde hidtil ikke dyrket Kemien som
Videnskab for dennes egen Skyld, men med det
forfængelige Formaal at fremstille Guld af
uædle Metaller ell. i det Øjemed at vinde
Resultater for Lægevidenskaben. Fra Midten af
17. Aarh. begynder Forholdet at blive et andet;
Formaalet for Kemien bliver nu efterhaanden
udvidet til i sidste Instans at lære Stoffernes
nærmere Bestanddele at kende, at undersøge
de Fænomener, der knytter sig til deres
Dannelse og Sønderdeling, og de Love, hvorefter
disse Processer indtræder, samt at bestemme,
hvorvidt Stoffernes kem. Egenskaber er
afhængige af deres Sammensætning. Kemiens
Udvikling som selvstændig Videnskab bliver fra nu
af det væsentligste Maal for denne Videnskabs
Dyrkere, uden at dens Bet. som
Hjælpevidenskab tabes af Sigte. Den f. K. rettede dog
væsentligst sit Blik mod Forklaringen af de
kvalitative Fænomener; om der med disse var
forbundet nogen Forandring i de kvantitative
Forhold, om der altsaa med Forandringer i
Kvalitet var forbundet nogen Vægtforøgelse ell.
noget Vægttab, derpaa lagde man ikke nogen
egl. Vægt, og derved adskiller den f. K. sig
væsentlig fra Nutidens.

I sit banebrydende Værk Chemista scepticus
(1661) paaviste Robert Boyle Uholdbarheden af
de tidligere Anskuelser om de kem. Elementer,
saavel de aristoteliske som Alkemiens og
Iatrokemiens; kun de paaviselige og usønderdelelige
kem. Bestanddele af de forsk. Stoffer skulde
gælde som de virkelige kem. Grundstoffer; han
naaede derved til en klarere Forstaaelse af den
kem. Forbindelses Natur i Modsætning til den
mek. Blanding. Boyle slog ind paa den rent
empiriske Forskning, og denne Vej fulgte
efterhaanden et stedse voksende Antal Kemikere,
bl. a. Mayow, Lemery og Homberg i Frankrig,
Kunkel og Becher i Tyskland. Særlig
Forbrændingsfænomenerne lagde i den flogistiske
Tidsalder Beslag paa Opmærksomheden, og for
disse opstillede Becher og særlig Georg Ernst
Stahl en Teori, Flogistonteorien, der
blev den herskende lige til den sidste
Fjerdedel af 18. Aarh. Efter denne Teori betinges alle
Forbrændingsprocesser, hvad enten det er
Metaller ell. organiske Stoffer, der brænder, af,
at vedk. brændbare Stof indeholder
Flogiston (af φλογιζειν, at sætte i Brand), et
hypotetisk Element, der ved Forbrændingen gaar
bort i Luften, som maa være til Stede for at
optage det. Herved frigøres de tidligere med
Flogiston forbundne Stoffer og bliver tilbage
som »Aske« eller »Metalkalk« eller forflygtiges
sammen med Flogiston saaledes som
Svovlsyrling og Svovlsyre. Disse Forbrændingsprodukter
udgør altsaa sammen med Flogiston det opr.,
brændbare Stofs Grundbestanddele eller
Elementer; ønsker man at gendanne det opr. Stof,
maa man iflg. Flogistonteorien atter forene
Asken, Metalkalken o. s. v. med Flogiston, idet
man opheder dem med en flogistonrig Substans,
f. Eks. med Kul, som blev anset for at
indeholde særlig meget Flogiston, fordi det
forbrænder næsten uden at efterlade nogen Rest
og under Udvikling af megen Varme.

Skønt Stahrs Flogistonteori, som vi nutildags
ved, tyder Forbrændingsfænomenerne paa en
Maade, der netop er modsat Virkeligheden,
tiltalte dog Forklaringens Simpelhed den kem.
Verden i saa høj Grad, at den fandt alm.
Billigelse og blev den herskende i mere end et
Aarh.; den gl. Anskuelse, at Forbrændingen
altid var forbundet med en Tilintetgørelse eller
Sønderdeling, var for indgroet til, at den
Omstændighed, at man allerede fra tidligere Tid
kendte Eksempler paa, at der ved visse
Forbrændinger indtraadte en Vægtforøgelse af det
brændende Stof, kunde paavirke Flogistikerne;
man ansaa i Alm. Vægtforøgelsen for et
uvæsentlig Fænomen, og selv en Kemiker, der
saaledes som Lemery havde sin Opmærksomhed
mere henvendt paa denne, vedblev dog at tro
paa Eksistensen af Flogiston, idet han antog,
at Forbrændingen var et Slags Dobbeltfænomen:
det brændende Stof afgav Flogiston, men
optog samtidig en »ponderabel Ildmaterie«, der
var Aarsag til Vægtforøgelsen; senere veg man
endog ikke tilbage for at tillægge Flogiston
»negativ Vægt« for derved at forklare det
Fænomen, at vedk. Metalkalk, som Metallet efterlod
ved Forbrændingen, vejede mere end det opr.
Stof, der foruden Kalken indeholdt Flogiston.
Selv om imidlertid Flogistonteorien i Længden
maatte være uholdbar, fordi den var ganske
ude af Stand til at give en blot nogenlunde
antagelig Forklaring paa Vægtforøgelsen ved
Metallernes Forbrænding, saa fandtes der dog bl.
denne Teoris Tilhængere Mænd, der i Retning
af videnskabelig Produktivitet og betydningsfulde
Opdagelser næppe er overtrufne af
Nutidens Kemikere. Af betydelige Kemikere fra
den omtalte Periode skal nævnes Hermann
Boerhave, Andreas Marggraf i Tyskland,
Étienne François Geoffroy, Duhamel de Monceau
og Maquer i Frankrig, Black Priestly og
Henry Cavendish i England, Bergmann og Scheele
i Sverige.

Efter at Ilten var opdaget i Beg. af
1770’erne, kunde Flogistonteorien ikke holde Stand
længere; Lavoisier viste, at den virkelige
Aarsag til Vægtforøgelsen ved Forbrændingen var,
at det brændende Stofs Bestanddele forenede
sig med Luftens Ilt. Med stor Genialitet
udviklede han den antiflogistiske Teori,
der i Løbet af 20 Aar fuldstændig besejrede
Flogistonteorien; efter den antiflogistiske Teori er
det Metallerne, der er Grundstoffer, medens
Metalilterne (Oxyderne) er kem. Forbindelser
af Metaller med Ilt. De opstaar, naar Metaller
optager Ilt af Luften, men forvandles atter til
Metal, naar de ophedes med Kul ell. i Brint, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free