Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flora Danica, gl dansk Porcelæns-Bordservice - Floralia - Florbaand - Floréal - floreas - floreat - Floren - Florence - Florence, 3 Byer i U. S. A. - Florencit - Florens - Florensac - Florentinerbrunt - Florentineren - Florentinerflaske - Florentinerkoncil - Florentinerkvartet - Florentinerlak - Florentinerolie - florentinsk Mosaik - florere - Flores, se Azorerne - Flores, By i Sydamerika, Argentina - Flores (lat.) - Flores, hollandsk Ø i Indonesien - Flores antimonii - Floresco, Joan Emanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højst original Maade er anbragte paa
Porcelænets Flader, medens Detailler som
Støvdragere etc. indgaar som Dekoration paa Kanten.
Hele Servicet, der efter Fabrikkens Bøger 11.
Oktbr 1803 debiteredes Kongen for 23224
Rigsbankdaler og 3 Mark, bestod dengang af i alt
1802 Stykker, hvoraf ikke mindre end 49
Terriner. Det er dog delvis benyttet allerede ved
Kongens Fødselsdag 29. Jan. 1803. F. opbevares
nu dels paa Rosenborg, dels paa »Sølvkamret«
under Statsinventariet. For nogle Aar siden
forekom en Del Stykker af F. D. i Handelen, men
da disse kun kunde stamme fra de kgl.
Samlinger, opklaredes herved et systematisk
Tyveri fra et af Lofterne paa Rosenborg, hvor en
stor Del af Servicet var opbevaret. De fleste af
disse Stykker kom dog senere tilbage til
Samlingen. F. D. udføres endnu paa den kgl.
Porcelænsfabrik. (Litt.: Rawert, »Kongeriget
Danmarks industrielle Forhold til 1848«; Karl
Madsen, »Den kgl. Porcelænsfabrik i forrige
Aarh.« [Tidsskr. f. Kunstindustri 1893]).
Arn. K.
Floralia, se Flora.
Florbaand, Baand af Gaze (s. d.).
Floréal [flåre↱al] (fr.), Blomstringsmaaned,
den 8. Maaned i den første fr. Republiks
Kalender, svarende i Republikkens Aar I—VII til
20. Apr.—19. Maj, i Aarene VIII—XIII til 21.
Apr.—20. Maj af den gregorianske Kalender.
(F. J. M.). P. L. M.
floreas (lat.), ordret: gid du maa blomstre
ɔ: gid det maa gaa dig vel! floreat, gid
han (hun, den, det) maa trives og være lykkelig!
Floren (lat. florenus, fr. florin), den
Betegnelse, hvorunder Fiorino som Guldgylden vandt
Borgerret i Tyskland. Senere benyttedes ogsaa
F. som Betegnelse for Sølvgylden (forkortet fl.).
(N. J. B.). Th. O.
Florence [flå↱rã’s], et glat vævet, stærkt
glinsende Silketøj, der dels fremstilles i
ganske tynde og lette Kvaliteter, Mi-F., til
Forstoffer, dels i svære Kvaliteter, oftest sortfarvet,
Double F., til Klædestoffer.
K. M.
Florence [↱f£årəns], 1) By i U. S. A., Stat
Alabama, ligger 295 km NV. f. Montgomery
ved Tennessee River, der er sejlbar indtil F.,
over for hvilken By Floden danner
Strømhvirvlerne Musole Shoals. (1910) 6700 Indb. F.
har nogle højere Undervisningsanstalter og
driver Industri og Minedrift paa Kul og Jern. 2)
By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 50 km NV.
f. Pueblo ved øvre Arkansas River. (1910) 2700
Indb. F. er Jernbaneknudepunkt og har
Kulminer og Petroleumskilder. — 3) By i U. S. A.,
Stat South Carolina, ligger 126 km NØ. f.
Columbia. (1910) 7000 Indb. F. er
Jernbaneknudepunkt og driver Handel med Tobak og
Bomuld.
H. P. S.
Florencit [-↱sit], et Mineral, der optræder i
romboedriske Krystaller af bleggul Farve i
cinnoberholdigt Sand i Minas Geraes i Brasilien.
Sammensætningen er 3Al2O3,Ce2O3,2P2O5,6H2O.
O. B. B.
Florens, tysk Skrivemaade for Firenze.
Florensac [flårã↱sak], By i Sydfrankrig, Dept
Hérault, Arrond. Béziers (Languedoc), har c.
3000 Indb., Handel med Vine og Fabrikation af
Olivenolie.
G. Ht.
Florentinerbrunt, se Hatchetts Brunt.
Florentineren ell. Toskaneren, en
berømt Diamant paa 133 1/8 Karat, tilhører den
østerr. Kronskat (se Afb. under Diamant).
O. B. B.
Florentinerflaske, Flaske med Afløbsrør,
indrettet til Adskillelse af to Destillater, der
ikke blandes.
K. S. K.
Florentinerkoncil, se
Ferrara-Firenze-Koncil.
Florentinerkvartet, se Becker, Jean.
Florentinerlak, se Karmin, F. bruges
ogsaa om Blaatrælak o. fl. rødlige Lakfarver.
Florentinerolie, en Slags fin Olivenolie, der
eksporteres fra Livorno.
florentinsk Mosaik, se Mosaik.
florere, se Flor.
Flores [↱flåræs], se Azorerne.
Flores [↱flåræs] (San José de F.), By i
Sydamerika, Argentina, Forstad til Buenos
Ayres, ligger SV. f. denne By ved Banen til
Bahia Blanca.
G. Ht.
Flores (lat.), Ft. af flos, Blomst, Blomster,
kaldes i Farmscien tørrede Blomster og bruges
tillige som Betegnelse for nogle til Dels ved
Sublimation vundne kem. Præparater, f. Eks.
F. Antimonii, Spydglansilte, F. Benzoes,
Benzoesyre, F. Salis ammoniaci simplicis,
martiales, Salmiak, jernholdig Salmiak, F. Sulphuris,
Svovlblomme, F. Viridis Aeris, Spanskgrønt, F.
Zinci, Zinkilte. Af de mest kendte tørrede
Blomster, for hvilke Betegnelsen F. benyttes, nævnes
her: F. Arnicæ, Arnikablomster, Guldblomme,
F. Aurantii, Naphæ, Pomeransblomster, F.
Calendulæ, Morgenfrue, F. Caryophylli,
Kryddernelliker, F. Carthami, Safflor, <i>F.
Chamomillæ, Kamilleblomster, F. Cinæ, Ormefrø,
F. Convallariæ majalis, Liliekonval, F.
Cyani, Kornblomster, F. Kusso,
Kussoblomster, F. Lamii albi, Døvnælde, F.
Lavandalæ, Lavendelblomster, F. Malvæ,
Katostblomster, F. Meliloti, Stenkløverblomster, F.
Millefolii, Røllikeblomster, F. Papaveris,
Valmueblomster, F. Pyrethri, Insektpulver, F.
Rhoeados, Kornvalmueblomster, F. Rosæ,
Rosenblade, F. Sambuci, Hyldeblomster, F. Tanaceti,
Rejnfanblomster, F. Tiliæ, Lindeblomster, F.
Verbasci, Kongelysblomster.
B. G.
Flores (Floris), hollandsk Ø i Indonesien,
ligger S. f. Celebes, 15174 km2 med c. 250000
Indb., langs Kysterne Fiskere og Agerdyrkere,
i de indre vanskelig tilgængelige Dele
laverestaaende Bjergstammer, der lever af Jagt og
primitivt Agerbrug. Af det vestlige F. hører
4745 km2 til Guv. Celebes, medens Resten af
Øen hører til Residentskabet Timor.
M. V.
Flores antimonii, se Antimonoxyd.
Floresco, Joan Emanuel, rum. General
og Statsmand, (1819—93), uddannedes i
Krigsskolen St Cyr og blev efter sin Hjemkomst
Fyrst Bibesco’s Svigersøn. Han tjente 1854 som
Oberst i den russ. General Lüders’ Stab og
arbejdede 1859 forgæves for sin Svigerfaders
Genvalg til Fyrste i Valakiet. Dog blev han
1860—61 Krigsminister hos Fyrst Alexander
Johan og 1871—76 under Fyrst Carol; medvirkede
væsentlig til Hærens Udvikling, men fik efter
at være fortrængt som Minister ikke Lov til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
