- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
269

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florman, Arvid Henrik - Flormel - Floroglucin - Florus - Florvinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prof. i Anatomi, Kirurgi og Veterinærvidenskab
i Lund. Nutiden omtaler F. som den,
der grundlagde det rationelle Studium af
Anatomien i Sverige, og hans Fortjenester af
Veterinærvidenskaben er ogsaa betydelige. Han er
ogsaa kendt som ivrig Totalafholdsmand,
Vetenskapernes Akademi slog 1851 en
Erindringsmedaille for ham. Han skrev bl. a. Thesaurus
anatomicus
(1817), »Anatomisk handbok«
(1823—30), »Kan man af utvortes tecken eller genom
dissection med visshet bestämma, om en
menniska eller annat djur, som upptagas ur vattnet,
är drunknadt eller paa annat sätt omkommit?«
(Opr. i det danske Tidsskr. »Nyt Bibl. f.
Physik, Medicin og Oeconomie«, I, 1801; desuden
paa Svensk i Hedin’s »Vetenskaps-Journal för
läkare och fältskärer«, II, 1801, og paa Tysk);
dernæst Pharmacopoea veterinaria ell.
»Handbok för Häst- och Boskapsläkare« (1809),
»Underrättelser om hushållsdjurenes vård och
skötsel« (1834, 6. Opl. 1880). — Fürst udgav 1896
A. Retzius’ Breve til F. og skrev i Lunds
Univ.’s Aarsberetning 1899 om F. og
Veterinærvidenskaben.
J. S. J.

Flormel, det fineste Hvedemel.

Floroglucin, C6H3(OH)3, en treatomet Fenol,
isomer med Pyrogallol, der dannes ved
Smeltning af forskellige Harpikser, f. Eks. Katekin,
Kino og Gummigut ell. af Resorcin ell.
Floretin med Kaliumhydroksyd, krystalliserer med 2
Molekyler Vand i store tavleformede Krystaller,
der let forvitrer. I vandfri Tilstand smelter
det ved henimod 219°; det er letopløseligt i
Vand, Alkohol og Æter, har en sød Smag og
er ikke giftigt; dets vandige Opløsning giver
med Jernklorid en blaaviolet Farve. I
Nærværelse af Saltsyre er F. et meget følsomt
Reagens for Træmasse i Papir; dette antager,
naar Træmasse er til Stede, ved Befugtning
med F. i Saltsyre en rød Farve.
(O. C.). R. K.

Florus, Publius Annius, rom. Retor
fra 2. Aarh. e. Kr. Han var f. i Afrika, opholdt
sig i længere Tid i Tarraco i Spanien, men
levede under Hadrian i Rom. Af ham er bevaret
Indledningen til en Dialog »Om Virgil var
Taler ell. Digter«. Man tillægger ham desuden
med Sandsynlighed et under Navnet Julius ell.
L. Anneus (Annaeus) F. overleveret Omrids af
den romerske Historie fra Roms Anlæggelse til
August i to Bøger (Epitomæ de T. Livio
bellorum omnium annorum DCC libri duo
). Det er
væsentlig et kort Udtog af Livius, med
chauvinistisk Tendens og stærk retorisk Farve; i hist.
Henseende er det yderst tarveligt, fuldt af
Fejl og Forvanskninger. (Litt.: Krit. Udg. af
Jahn [Leipzig 1852] og af Rossbach [Leipzig
1896]; Tekstudg. af Halm [Leipzig 1854];
Spengel, »Die Geschichtsbücher des F.«
[Münchnerakad. Afh. 1861]).
A. B. D.

Florvinger (Neuroptera). Til
Neuropterernes Orden regnedes tidligere under Begrebet
Pseudoneuroptera: Libellulider (Odonata),
Døgnfluer (Ephemeridæ), Perlidæ og Boglusene
(Psocidæ). Da alle til disse Fam. hørende Insekter
har ufuldstændig Forvandling, er de senere
(Erichsen, Brauer) blevne henførte til de
Retvingede, Orthopterernes Orden. Nutidsbegrebet
Neuroptera, der indbefatter Insekter med
fuldstændig Forvandling, bidende ell. ufuldkomne
Munddele og 4 klare, ensartede, netaarede
Vinger, deles atter i 2 store Underordener:
Planipennia og Trichoptera (Vaarfluer). Hvad denne
sidste angaar (se Vaarfluer), er den p. Gr.
a. sine ikke faa Lighedspunkter med
Sommerfugle oftere (navnlig af Wallengren) blevet
stillet til disse. Underordenen Planipennia falder
atter naturligst i 4 Familier: Myreløverne
(Myrmeleontidæ), Bladlusløverne (Hemerobiidæ),
Sialidæ og Skorpionsfluerne (Panorpidæ).
Familierne adskilles fra hverandre paa Hovedets
Form, Føddernes og Antennernes Bygning og
Vingernes Nervation.

Myreløvernes interessante Familie
er i Norden repræsenteret af højst to
Arter med Hovedarten Myrmeleon
formicarius
, der tilmed er meget sjælden og
saavel i Norge som Sverige kun kendt
fra enkelte Lokaliteter. I Danmark er den
særlig blevet iagttaget i Tisvilde og paa
Bornholm. Det store smukke Insekt med de 4 klare,
stærkt ribbede Vinger, de kølleformede
Følehorn, fremtrædende Øjne og den lange, smalle
Bagkrop er rimeligvis et Natdyr, der om
Dagen holder sig skjult i Græsset eller paa
Undersiden af Grenene. Om Æglægningen
vides intet. Det er Larven, der har skaffet
Insektet dets Navn og dets Popularitet.
Larven er kort, plump, graabrun af Farve, har et
bredt, fladt, særdeles bevægeligt Hoved,
udstyret med et Antal Punktøjne og et Par meget
lange tandede Kindbakker. Paa deres
Underside findes en Fure, ind i hvilken de lange
stavformede Kæber passer; hver Kindbakke og
hver Kæbe danner tilsammen en Kanal; gennem
de to Kanaler pumper Larven Ofrets Vædske
ind i sin Fordøjelseskanal; Mundspalten er
knebet tæt sammen, men ikke helt lukket.
Larven graver efter ældre Angivelser sin bekendte

illustration placeholder
Fig. 1. Larve, Puppe og udviklet Insekt af Myreløve.

(Under normale Forhold rager kun Larvens

Kindbakker op af Grubens Centrum).


illustration placeholder
Fig. 2. Puppe, veludviklet Insekt, Larve og Æg

af Bladlusløven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free