- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
276

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluesnappere - Fluessen-Hav - Fluesvamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skove, i Haver og Parker, holder gerne til omkr.
Boliger. Lokkestemmen lader den jævnlig høre,
derimod yderst sjældent nogen Sang; den er
den stummeste af alle Danmarks Smaafugle.
Den gør sig i det hele lidet bemærket, før
man faar Øje for dens ejendommelige Maade
at søge Føde paa; den sidder rolig paa en tør
Gren ell. en Pind, stadig slaaende smaa Slag
med Vingerne; lynsnart styrter den sig ud i
Luften, fanger et Insekt og vender derpaa
tilbage til sit Stade. Sommeren igennem er alle
Slags smaa Insekter, deriblandt Fluer og Myg,
dens Føde, om Efteraaret er den en ivrig
Bærspiser. Reden bygger den ret lavt, snart sagt
overalt, hvor der er et passende Underlag for
den: i Espalier, en Skrænt, et Bjælkehoved, op
ad en Stamme, yngler ogsaa gerne i halvaabne,
ophængte Redekasser. Æggene, 4—6 i Tal, har
paa lys blaagrøn Bund tætte rustfarvede
Pletter; Længden er gennemsnitlig 18,6, Bredden
13,8 mm; den udruger som Regel 2 Kuld. Efter
Yngletiden strejfer Fam. i nogen Tid omkr.,
for i Septbr at drage S. paa.

Broget F. (Svalespurv) (Muscicapa
atricapilla
L.) er en livlig farvet, iøjnefaldende
Fugl med hvid Underside og Pande, en bred
hvid Plet paa Vingerne, og hvid Farve paa de
yderste Styrefjer, medens Resten af Fuglen er
sort. Hos Hunnen og de unge Fugle er Farverne
mere urene, men den hvide Vingeplet findes
ogsaa hos dem. Arten er udbredt over det
meste af Mellem- og Nordeuropa, ruger alm. i
Norges Løvskove helt op til Landets
nordligste Egne. I Danmark yngler den overalt, hvor
der er Løvskov, men er i en Del Egne ret
sjælden, ligesom dens Tal synes at veksle stærkt
eie forsk. Aar. Sidst i Apr. kommer de første,
og i første Halvdel af Maj er den paa Trækket
en meget hyppig Fugl. Den er langt mere
Skovfugl end foregaaende, findes midt i Højskoven,
dog ogsaa i Frugthaver og Parker. Den færdes
mest i Træer og lader sin korte, men
velklingende og flittigt gentagne Sang høre fra en
Gren; Føden bestaar mest i Insekter, som den
fanger paa lgn. Maade som foregaaende Art.
Reden bygges i et Træhul, med snæver
Indgangsaabning, højt ell. lavt; selve Reden er kun
en løs Samling af Blade, Mos og Straa; den
yngler villig i ophængte Kasser. Æggene
lægges i Juni, 5—7 i Tal, ensfarvet blaagrønne. I
Aug. forlader de fleste Landet, men samtidig
kommer store Skarer trækkende, der ofte
holder til med andre Smaafugle, Graa F.,
Rødstjert og Løvsanger.

En nærstaaende Art, Hvidhalset F.
(Muscicapa collaris Bechst.) ligner i Farve
foregaaende, adskilles væsentligst ved et hvidt
Baand over Nakken. Den yngler i Sydeuropa
og i Mellemeuropas sydligere Egne, træffes af
og til i Danmark. I Levevis ligner den den
foregaaende, opfattes af nogle som en Race
af den.

Lille F. (Muscicapa parva Bechst.) er
næppe større end en Løvsanger. Hunnen og
Ungerne ligesom Hannen i Vinterdragt er uanselig
graalig farvede, medens Hannen i Sommerdragt
har rød Strube og rødt Bryst, saa den i ikke
ringe Grad minder om Rødhalsen. Arten lever
i Syd- og Mellemeuropa, er nogle Gange, ogsaa
i Yngletiden, truffet i Danmark. I Levevis
ligner den Graa F., anbringer sin Rede paa lgn.
Vis som denne. I øvrigt er den en yderst
urolig lille Fugl, der færdes skjult i Træerne, og
derved saavel som ved sit uanselige Ydre kun
lidet tildrager sig Opmærksomheden. Sangen er
ret vellydende.
O. H.

illustration placeholder
Fig. 2. Broget Fluesnapper (Muscicapa atricapilla).


Fluessen-Hav [↱f£ösən-], Sø i Holland, i
Provinsen Friesland. F.-H. er meget fiskerigt.
Traditionen siger, at Søen dannedes omtr. 1210.

Fluesvamp (Amanila Fr.), Slægt af
Agaricaceæ, anselige Svampe med regelmæssig
kredsrund, skærmformet Hat med midtstillet,
forneden i Reglen opsvulmet Fod og med hvidt
Sporepulver; kendes fra de øvrige Slægter med
hvidt Sporepulver derpaa, at det unge
Frugtlegeme i Beg. ganske er indesluttet i et
hudagtigt Svøb, Fællessvøb (Volva), der under
Frugtlegemets Udvikling til sidst sprænges;
Hylsterets nederste Del bliver siddende som en
Skede omkr. Fodens Grund, medens den
øverste Del i Reglen løftes i Vejret af Hatten og
bliver løst siddende paa denne som større ell.
mindre Lapper ell. melede Vorter, hvorved
Hatten bliver plettet. Endvidere er paa de
unge Frugtlegemer de sporebærende Blade,
Lamellerne, paa Hattens Underside dækkede af
en Hud, Sløret, der gaar fra Hattens Rand til
Foden, og som, idet Hatten udfoldes, rives løs
fra denne og bliver siddende som en hudagtig
Ring paa den øverste Del af Foden. — De
allerfleste F. er meget giftige, og en stor
Mængde af de stedfundne Svampeforgiftninger
skyldes netop F. og har i mange Tilfælde beroet
paa en Forveksling af F. med ægte
Champignoner — Psaliota-Arterne —, hvis lyse Former
for en overfladisk Betragtning ofte i en ret
betydelig Grad ligner visse Arter af F., navnlig
A. phalloides og A. mappa. Se i øvrigt
Giftsvampe og farvetrykt Tavle hertil Fig. 1—4.
F. K. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free