Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fluetræ - Flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fluetræ, d. s. s. Kvassiaved, se
Quassia.
Flugt. Den Maade, hvorpaa Fuglene bevæger
sig frem i Luften ved Vingernes Hjælp, kaldes
F.; som den Egenskab, der væsentlig skiller
Fuglene fra de øvrige Klasser af Hvirveldyr —
en Egenskab, som altid i høj Grad har vakt
Menneskenes Beundring og beskæftiget deres
Fantasi — har F. stedse været Genstand for
indgaaende Betragtninger og Undersøgelser.
Det er ofte forsøgt at give et teoretisk
Grundlag for F. og dens Forskellighed hos de forsk.
Fugle; i de senere Aartier har man ved
Øjebliksoptagelser, ved selvregistrerende
Apparater o. l., søgt nøjere at studere F.’s Mekanik.
Naar man imidlertid skal anvende Teorien, de
forskellige mat. Formler, til et mere indgaaende,
praktisk Studium af F., kommer der — som overalt,
hvor det drejer sig om levende Væsener, — saa
mange inkonstante Faktorer til, at Udbyttet ikke
bliver stort. Fysisk set afhænger F. og dens
Hastighed af de bevægende
Kræfter (Brystmusklernes
Størrelse), Størrelsen og Formen af den
fremdrivende Flade (Vingerne),
Arealet af den Flade, der skal drives frem (et
Horisontalsnit gennem hele
Fuglen med udbredt Hale og Vinger), endelig af
Fuglens Vægt og af Luftens Modstand. Men
blot det sidste Forhold er jo p. Gr. a. den
forsk. Vindstyrke stadig vekslende. — Man har
forsøgt et Maal for Fuglenes Flyveevne i
Forholdet mellem Vægten af dens Brystmuskler og
Fuglens egen hele Vægt, idet man gaar ud fra,
at Brystmusklernes Styrke er proportional med
deres Masse; de saaledes fundne Tal synes kun
daarligt at stemme med Erfaringen.
Vingen, betragtet som Bevægelsesapparat,
danner en sammenfoldelig, uregelmæssig Flade,
bygget af Knogler, Muskler og Svingfjerene;
disses Bygning og indbyrdes Stilling gør, at
Vingen danner en paa Undersiden forfra bagtil
og fra Side til Side hvælvet Plade, hvis Form
er yderst forsk., kan nærme sig et Parallelogram
ell. afvige meget stærkt derfra ved
Haandsvingfjerenes kraftige Udvikling, hvorved
fremkommer den lange, spidse Vinge, Særkendet for
€n stor Del hurtige og behændige Flyvere, som
Terner, Falke og Mursvaler.
Typen for al F. er Fremadflyvningen, som Fuglen
sædvanlig anvender, naar den skal fra Sted til
Sted, og under hvilken man tydelig skelner
Vingeslagene. At Vingen under denne F. ved en
passende Stilling formaar saavel at holde Fuglen oppe,
som at drive den fremad, er letforstaaeligt.
Hovedbevægelsen, det egentlige
Vingeslag, foregaar i det frit bevægelige
Skulderled, medens der i Albueleddet
kan ske en Ændring i Vingefladens Stilling,
saa at Forranden løftes eller sænkes. I øvrigt
er Vingens Foldning meget forskellig under
F. hos de forsk. Fugle; Storken flyver med helt
udstrakte Vinger, saaledes at der ses
Mellemrum mellem det yderste af Haandsvingfjerene,
medens dens Slægtning Hejren i Alm. kun
flyver med halv udfoldet, stærkt hvælvet Vinge.
Ligeledes er det Udslag, Vingen gør om den
vandrette Akse, yderst forsk., hos nogle
mindre, hos andre meget stort; bekendt er det,
at Duernes Vinger ved F.’s Beg. slaar mod
hinanden med en klaprende Lyd. Ogsaa de
enkelte Vingeslags Hurtighed er meget forsk.;
 |
| Fig. 1. Forskellige Flugtstillinger (Stormmaager). |
|
| Fig. 2. Svævende Stormmaager. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
