Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flugt - Flugt, Tilbagetog - Flugt, i Bygningssproget - Flugthøjde - Flugtlinie - Flugtpunkt - Flugumýri - Fluidalstruktur - Fluidekstrakt - Fluiditet - Fluidum - Fluksion - Fluksion - Fluksioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er overordentlig karakteristisk, og tillader med
Sikkerhed at skille ikke blot større Grupper,
men ogsaa nærstaaende Arter fra hinanden.
Under F. benytter Fuglene sig i ikke ringe
Grad af Vindens Hjælp; den tidligere
Opfattelse, at de fortrinsvis flyver mod Vinden,
gælder kun for Opflyvningen. I mange Henseender
paavirker Vinden F. stærkt; i stærk Medvind
opnaas en uhyre Fart, mod stærk Vind har
Fuglene ofte Vanskelighed ved at kæmpe sig
frem. Storm kan drive Fuglene ud af deres
Kurs, kaste dem til Jorden ell. bringe dem til
helt andre Egne, end de havde tilsigtet. (Litt.:
Krarup-Hansen, »Om Fuglenes F.« [Kbhvn
1869]; Marey, Le vol des oiseaux [Paris 1890];
Strasser, »Über den Flug der Vögel« [Jena
1885]).
O. H.
Flugt er et uordnet Tilbagetog af en
Troppestyrke. Da ethvert Tilbagetog svækker
Troppernes Sammenhold, behøves der under saadanne
Forhold undertiden kun forholdsvis mindre
Aarsager til at forandre Tilbagetoget til F.,
saaledes Angreb af Rytteri ell. Beskydning af
Artilleri. Er Tilbagetoget først gaaet over til
F., er det meget vanskeligt at genoprette
Ordenen, og ofte er flygtende Tropper først
standsede fl. Mile fra Valpladsen. F. er en af de
største milit. Forseelser og straffes ofte, særlig
naar Soldaten af Fejghed griber F. ell.
opfordrer andre dertil, med Døden.
B. P. B.
Flugt. I F. betegner i Bygningssproget, at de
forsk. Bygninger, Værelser ell. Bygningsdele
ligger i een Line; man taler om at flugte en
Mur. ɔ: sørge for, at Stenene baade lodret og
vandret ligger i een Flugtlinie. Et
Murskifte ligger saaledes i F., naar alle Stenene
ligger vandret i samme Linie, og en Murflade
er i F., naar alle Stødfuger staar lodret over
hverandre i samme Linie.
(E. P.). C. B-r.
Flugthøjde kaldes ved Kuglebanen dennes
Højde (Ordinat) over Sigtelinien. Største F.
(Maksimumsordinat) er det højeste Punkt af
Kuglebanen.
(E. P.). C. Q.
Flugtlinie, se Flugt (arkitekt.).
Flugtpunkt, se Perspektiv.
Flugumýri [↱flugumy.ri, ↱fløgømi.re ], en
større Gaard i Skagafjorden, i det nordlige
Island, navnlig kendt siden den frygtelige
Mordbrand (Flugumýrarbrenna) 1253.
Gissurr Þorvaldsson bosatte sig der 1253 og
blev, efter at have holdt sin Søn Hall’s Bryllup
med Sturla Þórðarsons Datter, overfaldet
Natten mellem 21. og 22. Oktbr af sin Fjende
Eyjólfr Þorsteinsson. Den anselige
Gaard blev afbrændt, og der omkom Gissur’s
Hustru og hans 3 Sønner, medens han selv
reddedes.
B. Th. M.
Fluidalstruktur eller
Fluktuationsstruktur kaldes det Fænomen, at de
enkelte Bestanddele i Eruptivbjergarter er
ordnede mere ell. mindre parallelt, i Modsætning
til det sædvanlige Tilfælde, hvor Bestanddelene
ligger uden nogen som helst Orden. F. er
dannet ved, at nogle af Bestanddelene er udskilte
af det smeltede Magma før de øvrige, og ved
Bevægelser (Fluktuationer) i den tykflydende
Masse er Parallelorienteringen fremkommet.
Eksempler paa F. er mange Pimpsten, hvor
Luftblærerne er langstrakte og orienterede i
een Retning, hvorved Stenen faar en ejendommelig
Silkeglans; noget lgn. kan finde Sted i
Obsidian, hvor de parallelordnede Partikler dog
mere bestaar af traadformede faste Legemer.
Hos mange Dagbjergarter (Basalt, Porfyr)
viser F. sig ved, at der findes mere bestemte
Lag, der af Farve ell. Konsistens er afvigende
fra det øvrige; særlig berømt i denne
Henseende er visse Elfdalsporfyrer med rødlige Lag
i en sort Grundmasse. Hos mange
Dybbjergarter (Syenitter o. a.) viser F. sig ved, at
Feldspaten, der er den fremherskende Bestanddel,
og har Form af flade Tavler, er parallelordnet,
hvorved hele Bjergarten faar en skifret
Konsistens; i andre Tilfælde, som hos den
bornholmske Paradisbakkegranit, hvor hele
Bjergarten bestaar af brede Slirer af afvekslende
mørkere og lysere Farve, er man i Tvivl, om
dette Fænomen er en Virkning af F., eller
om det skyldes Skifrighed (Parallelstruktur,
frembragt ved Tryk efter Størkningen).
O. B. B.
Fluidekstrakt (Extractum fluidum) er
Betegnelse for tyndtflydende Ekstrakter af en
saadan Koncentration, at 1 Vægtdel F. svarer
til 1 Vægtdel anvendt tørt Raastof; i Amerika,
hvor F. opr. er indført i Farmacien, og i
England svarer 1 cm3 F. til 1 g tørt Raastof.
F. fremstilles ved Perkolation (Perkolator), og
det anvendte Udtrækningsmiddel, Vand,
Vinaand, Syre etc., retter sig efter Raastoffets
virksomme Bestanddele. De fleste F. indeholder
Vinaand og er p. Gr. heraf holdbare; de skal
være klare og klart opløselige i det Stof, som
er anvendt til Udtrækning.
(A. B.). E. K.
Fluiditet, et Begreb, der er indført i den
fys. Kemi, er den reciprokke (omvendte) Værdi
af Viskositeten, der er et Maal for den
indre Gnidning i Luftarter og Vædsker; en
Vædskes F. maales hyppigst ved at bestemme
Forholdet mellem de Tider, som en vis
Mængde Vand og den samme Vægtmængde af
Vædsken bruger til at gennemløbe et snævert Rør;
Gnidningen foregaar nemlig ikke mod Rørets
Vægge, men mod det Vædskelag, der sætter
sig fast paa disse. Luftarter samt Vædsker som
Æter o. l. har en meget stor, Vædsker som
visse Olier, Beg og Tjære en meget ringe F.
For Anvendelse af Olier til Smøring, af Beg
o. l. har F.’s Størrelse afgørende Bet., og
Bestemmelsen af F. har derfor Værdi (se
Viskositet).
R. K.
Fluidum (lat.), flydende Stof. Kun Vædsker
og Luftarter kaldes nu for F.; tidligere har
man ogsaa anvendt dette Navn paa Varme,
Elektricitet og Magnetisme.
K. S. K.
Fluksion (lat.), Flydning, Flyden,
Blodtilstrømning.
Fluksion, d. s. s. Fluxus.
Fluksioner (mat.). Newton betegnede i sin
Differentialregning (s. d.) de uendelig smaa
Tilvækster til x og y ved ẋo og ẏo, hvor ẋ og ẏ
kaldtes F., idet han betragtede x og y som
forandrende sig med Hastighederne ẋ og ẏ,
saa at Tilvæksterne i den uendelig lille Tid o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
