- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
284

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - flydende Batteri - flydende Luft - Flydeport - Flydesand - flydetrosse - Flydevægt - Flüe, Nikolaus von - Flüela - Flüelen - Flyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. snævre Farvande til Erstatning for et
Søfort, f. B. blev bl. a. benyttet ved Kbhvn’s
Sødefension 2. Apr. 1801. I mere moderne
Skikkelse har det været foreslaaet indført til Kbhvn’s
Søforsvar i Midten af 1870’erne.
H. E.

flydende Luft. Atmosfærisk Luft forvandles
fabriksmæssig til Vædske ved Sammenpresning
og Afkøling (se Fortætning af
Luftarter
). Den kan ikke opbevares i lukkede
Staalflasker, saaledes som f. Eks. flydende
Kulsyre, da dens kritiske Temp. (se
Temperatur) ligger langt under alm. Lufttemperatur.
Man opbevarer og forsender den i Dewar’s
Flasker, dobbeltvæggede Glasflasker, hvori
Mellemrummet mellem Væggene er gjort lufttomt,
og Væggenes Inderflader er forsølvede eller
overtrukne med en tynd Kvægsølvhinde.
Herved er Varmens Bevægelse gennem Flaskens
Væg ved Ledning og Straaling reduceret til det
mindst mulige, og Vædsken i Flasken
fordamper derfor kun langsomt. En kugleformet 2 l’s
Flaske kan saaledes beholde f. L. en Uges Tid,
inden den sidste Rest er gaaet bort gennem den
porøse Prop. Temp. af Vædsken i en saadan
Flaske er den samme som dens Kogepunkt ved
1 Atmosfæres Tryk. Den er i Beg. ÷ 191°, men
da Kvælstoffet, som har det lavere Kogepunkt
÷ 196°, fordamper hurtigst, nærmer Vædskens
Temp. sig efterhaanden til Iltens (Surstoffets),
der er ÷ 183°. F. L. er et bekvemt og ret
billigt Middel til Frembringelse af meget lave
Temp. og finder derfor Anvendelse ved
videnskabelige Arbejder og Demonstrationsforsøg.
Derimod vil det ikke være praktisk at
anvende f. L. til Afkøling af større Rum, naar
man ikke behøver at gaa ned til lavere Temp.,
end der kan naas ved alm. Kuldemaskiner.
Det Arbejde, der skal anvendes til Frembringelse
af en Temperatursænkning, staar nemlig
i et vist Forhold til denne Sænknings Størrelse,
og det vil derfor altid være uøkonomisk at gaa
længere ned end nødvendigt. Heller ikke til
Motordrift vil det lønne sig at bruge f. L.
P. Gr. a. de to Bestanddeles forsk. Kogepunkter
kan det lade sig gøre ved Fortætning og
paafølgende trinvis Fordampning at skille Ilten
og Kvælstoffet ret godt fra hinanden og derved
paa billig Maade at skaffe sig de to Luftarter
tilstrækkelig rene til visse tekn. Anvendelser.
K. S. K.

Flydeport, d. s. s. Pontonport, se Dok.

Flydesand er Aflejringer af meget finkornet
Kvartssand, som let holder sig opslemmet, naar
det er gennemtrængt af Vand, og som derfor
sammen med dette udgør en vællingagtig
Masse. Det danner ofte alvorlige Hindringer for
Brøndgravninger og for Anlæg af Kanaler og
Tunneler, idet ny Sandmasser stadig strømmer
til fra Siderne og fylder Udgravningerne. Ved
forsk. Midler er det dog lykkedes
Ingeniørvidenskaben at raade Bod herpaa; navnlig kan
man blande Cement ind i Sandet, hvorved det
hele bliver til en fast Masse (Beton), hvori der
saa kan arbejdes. F. findes i Danmark navnlig
som diluviale Aflejringer, men kan i øvrigt
forekomme i mange forsk. Formationer.
J. P. R.

flydetrosse (Søv.), en Staaltraadstrosse,
der bringes til at flyde i Vandets Overflade ved
Korkbevikling og smaa Bøjer, og som anvendes
til Spærring af Havneindløb, Flodmundinger o.
l. Hvis fjendtlige Torpedofartøjer om Natten
søger at forcere disse, vil de med Stævnen støde
paa F., hvorved Blus, der er anbragte paa
denne, vil tændes og henlede
Patrouillefartøjernes Opmærksomhed paa Angrebet.
Desuden kan F. med de til denne befæstede
Hangere fiske Skruerne paa de angribende
Fartøjer, hvorved disse bliver umanøvredygtige og
fanget i F. Denne maa da kappes; men dette
tager forholdsvis lang Tid, i hvilken det
fangede Fartøj vil være under Beskydning. Til F.
fastgøres ofte store Net, der i stor Udstrækning
anvendes til at spærre Undervandsbaadene
Adgang til Have og Floder. Naar en
Undervandsbaad løber i et saadant Net, vil dette
indvikle s i Skruerne og samtidig vil F. blive
trukket ned under Vandet, dens Blus antændes
og dermed angive, at en Undervandsbaad er
blevet fanget. Enten ødelægges denne ved at
kaste Miner ned paa det Sted, hvor den
antages at være, ell. man afventer dens Ankomst
til Overfladen, hvor den kan skydes i Sænk
ell. erobres. Undervandsbaadene bliver for
øvrigt forsynet med mindre Miner ell. Sakse i
Stævnene, og det lykkes dem ofte ved Hjælp af
disse at slippe igennem Netspærringerne.
H. E.

Flydevægt, se Aræometer.

Flüe [↱fly.ə], Nikolaus von (Familienavn
Löwenbrugger), ogsaa kaldet Broder Klavs
ell. Nikolaus de Rupe, Skytspatron for de
schweiziske Urkantoner, f. 1417 i Unterwalden,
d. 1487. F. var en tapper Soldat og en anset
Dommer og gav sine 5 Sønner og 5 Døtre en
udmærket Opdragelse; men 1467 forlod han sin
Familie og levede fra nu af og til sin Død som
Eneboer i Ranft, en Klippekløft ved Indgangen
til Melchthal, hvor han æredes af Folket som en
Helgen og stiftede Fred mellem Krigsførende.
Legenden har haft travlt med hans Eneboerliv.
Hans Landsmænd var for fattige til at faa ham
kanoniseret, men 1669 erklærede Clemens IX
ham for salig og Pius-Foreningen i Schweiz har
arbejdet paa at faa ham helligdømt.
L. M.

Flüela [↱fly.əla], Pas (2388 m o. H.) og Dal
i Alperne, forbinder Davos med
Nedre-Engadin. 1867 byggedes en Postvej, som løber
gennem naturskønne Omgivelser, men som
efter Albula-Banens Aabning har mistet noget af
sin Bet.
G. Ht.

Flüelen [↱fly.ələn], Landsby i Schweiz, Kanton
Uri, ved Vierwaldstätter-Søens sydlige Bred,
Endepunkt for Dampskibslinien Luzern—F.
F. ligger ved Gotthard-Banen og besøges af mange
Turister. (1910) 1084 Indb. I Nærheden ligger
Tell-Kapellet. 1799 stod ved F. en Kamp mellem
fr. Tropper og Schweizere fra Uri.
G. Ht.

Flyer [↱f£a^iə] (eng.) kaldes i
Væddeløbssproget en Hest, der er særlig hurtig. Over jo
længere Strækning F. kan bevare sin fulde Fart,
af desto højere Klasse er F. Der findes dog
næppe F., der kan bevare deres fulde Fart over
længere Strækning end c. en eng. Mil. Som
Regel vil F. være meget udholdende, naar den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free