Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flynderfisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(B. rhombus L.) har et særdeles højt Legeme, formet
som en rombedannet Skive, samt paafaldende
smaa, langt fra hinanden siddende Øjne.
Pighvarren (Bornholm: Botte) mangler egl.
Skæl, men er i det mindste paa den farvede
Side udstyret med talrige, spredte Benknuder.
Alm. i alle danske Farvande, taaler brakt ell.
næsten fersk Vand, træffes temmelig hyppig
højt oppe i den nordlige Østersø. Den er næst
Helleflynderen den største af Danmarks F.,
naar en Vægt af 12 kg. Slethvarren, som
er beklædt med smaa taglagte Skæl, er næsten
lige saa alm. som Pighvarren i Vesterhavet og
Kattegat, sjældnere i Danmarks sydlige
Farvande; den bliver ikke saa stor som forrige
Art, men hører dog til de større F. Begge
Arter spiller en ret vigtig Rolle for dansk
Fiskeri. Til denne Gruppe hører endnu 4 Arter
af smaa Hvarreformer: Den lille Hvarre
(Zeugopterus norvegicus Gthr.),
Glashvarren (Z. megastoma Donov.),
Laaddenhvarre (Z. punctatus Bl.) og
Tungehvarren (Arnoglossus laterna Walb.); de 3 første
afviger fra alle andre F. ved, at der findes
et anseligt Hul i Skillevæggen mellem højre og
venstre Sides Gællehule, den sidste har store,
let affaldende Skæl og 2 bagud rettede Pigge
paa Bugkanten bag Bugfinnerne; de er sjældne
i danske Have.
2. Gruppe: F. med lille, meget
skævt Gab, hvis Tandvæbning er
langt stærkere udviklet paa Blind-
end paa Øjesiden; Underkæben
længst fremskydende. —
Rødspætten (Pleuronectes platessa L.) kendes ved, at
der paa Hovedets farvede Side findes flere
(4—7) nøgne Benknuder, ordnede i en svag
Bue fra Forenden af Kroppens Sidelinie
fremefter til en mellem Øjnene opstaaende Køl,
samt ved sine velkendte, til Dels skarpt
rødgule Pletter. Rødspætten forekommer langs
Europas Vestkyst (og ved Island) fra det Hvide
Hav indtil det sydvestlige Frankrig,
sandsynligvis ogsaa i Middelhavet og det nordlige
Stillehav. Den er den almindeligste af alle
danske F.-Arter, mangler ingensteds i
Danmarks Farvande inden for Skagen, men er ikke
lige hyppig overalt; den træffes, om end
sjælden, oppe i den nordlige Østersø; i Mængde
lever den kun fra Kysten og ud til c. 100 m’s
Dybde, mangler derfor næsten i Skagerrak (og
de tilhørende norske Fjorde) med Undtagelse
af de ved Jyllands nordvestlige Kyster
liggende, grunde Partier. Den leger i Novbr—Maj,
de fleste Steder i Febr—Marts; i Løbet af c. 3
Uger har Ungen gennemløbet de ovf. omtalte,
mærkelige Forandringer, lever nu inde paa
ganske lavt Vand, helst paa ren Sandbund,
hvor den spiser smaa Krebsdyr. I sit andet
Aar begynder den at vandre ud paa dybere
Vand, lever hovedsagelig af Muslinger og
bliver forplantningsdygtig i sit 3. Aar. Ogsaa som
voksen foretager den Vandringer; om Vinteren
holder den til paa dybere (30—32 m) Vand,
om Foraaret kommer den til Kysterne (6—8 m)
for at æde. I danske Farvande er der forsk.
Racer, bl. a. karakteriserede ved den forsk.
Størrelse, hvorved de bliver kønsmodne; i det
nordlige og østlige Kattegat er denne Størrelse
gennemsnitlig 31—34 cm, i det sydvestlige
Kattegat 29 cm, i Østersøen 26 cm. De fleste
Rødspætter, som fanges, ligger mellem disse
Størrelser (svarende til en Vægt af 4,5—7,5 kg
Snesen); Rødspætter paa 31—47 cm’s Længde
og 10—15 kg Snesen (saakaldte
Frederikshavns-Rødspætter) og de endnu større, men ofte ikke
særlig velsmagende »Hanser« ell.
»Præsteflyndere« er nu meget sjældnere end før. I
Vesterhavet og ved Island er de fleste, som tages,
42—48 cm, og de største c. 76 cm lange. I
Henseende til Udbytte overgaar Rødspætten
ikke alene langt Danmarks andre F., men er
den vigtigste af alle Danmarks Fisk; 1912
fiskedes der 17312000 kg Rødspætter til en
Værdi af godt 5 Mill. Kr, hvilket udgjorde
30,12 % af Aarets Udbytte af Saltvandsfiskeriet.
Sletten (Ising, Plæde) (P. limanda L.).
som kendes fra Rødspætten og de 3 flg. Arter
ved, at Sidelinien danner en anselig, høj Bue
over Brystfinnerne, er talrig i alle danske
Farvande indtil Bornholm; den spises mange
Steder, men spiller ingen Rolle som Handelsvare,
da den er mindre sejglivet end Rødspætten, af
ringere Størrelse og ikke fiskes i saa stor
Mængde. Mare-F. eller Rødtungen (P.
microcephalus Don.) har et lille Hoved med
en meget lille Mund, omgivet af tykke,
gulrødlige Læber; alm. i det nordlige Kattegat,
 |
| Fig. 1. 4 Trin af en Flynders (Pleuronectes americanus) Udvikling. A en Unge et Par Dage efter Udklækningen og omtrent 4 mm lang; B, C og D Unger paa 7, 12 og 18 mm’s Længde. |
|
| Fig. 2. En voksen Flynder (Sletten). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
