Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyttedag - Flyvebaad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1799, der satte F. paa 3. Tirsdag i April og
Oktober, med den Biregel, at hvis den 3. Tirsdag
i April faldt i Paaskeugen ell. efter anden
Paaskedag, opsattes den til første Torsdag efter
Paaske (Plakater af 15. Marts 1821 og 9. Marts
1832). Medens saaledes F. i Oktbr maa falde
mellem 15. og 21., har den i Apr. et Spillerum
mellem 15. og 29.
Ifølge Frostatings Lov (13—1) faldt F. i Norge
paa første Søgnedag efter Helligtrekongersdag
(6. Jan.), Lejemaalet paa 1 Aar med Opsigelse
før Jul. I Sverige for Tiden paa Landet 1. Marts,
i Byerne 31. Marts og 30. Septbr. — Skaanske
Lovs F. gjaldt ogsaa for Tyendes Skiften, blot
at den kristne Uge (8 Dage) sattes i Stedet
for den hedenske Fimt (5 Dage). Den 18. Oktbr
1560 gjordes i Kbhvn den Vedtægt mellem
Borgemestere, Baad og Kongens Foged, at der
ogsaa kunde gaas i Tjeneste 8 Dage efter Skt
Michaels-Dag (29. Septbr), Tjenesten sluttedes
for et helt Aar, men der fandt ikke stiltiende
Fortsættelse Sted. Ny Fæstning maatte gøres
henh. før Jul og Skt Hansdag, ellers var
Tyendet berettiget til at forlade Tjenesten, naar
Aaret var tjent ud. De 8 Dage efter Paaske
og Skt Michaels-Dag hed Magsugerne (i Moth’s
Ordbog Mosugerne), en Fritid, som Tyendet
havde. Senere skiftede Tyendet paa de alm.
F., 1. Maj og 1. Novbr, og dette er endnu
Tilfældet, hvor Fæstet er sluttet halvaarsvis. Smlg.
Fardag.
Bernh. O.
Flyvebaad benævnes en Flyvemaskine
(Aeroplan), der er indrettet til at færdes paa
og flyve over Vand, i Modsætning til det alm.
Land-Aeroplan, der som Regel kun benævnes
Flyvemaskine. I St f. F. høres undertiden
Benævnelsen Vandflyvemaskine ell.
Hydroaeroplan, men efterhaanden har
Navnet F. vundet Hævd, i hvert Tilfælde for de
mere moderne Apparater. F.’s Historie falder
i mange Retninger nøje sammen med
Flyvemaskinens (s. d. og Luftsejlads).
F. kom egl. først frem et Par Aar før
Verdenskrigens Udbrud 1914, men allerede lang
Tid før havde man forsøgt Flyvning over Vand,
hvilket er ganske naturligt, da en saadan
Flyvning frembyder adskillige Fordele for Flyvning
over Land. Paa Vandet findes som Regel ingen
Hindringer, Vinden er gennemgaaende jævn,
undtagen lige over Vandfladen, og i indre
Farvande ell. i Læ af Kysten kan Landingsplads
søges. Desuden skulde en Nedstyrtning paa
Vand synes at være mindre farlig end en
Nedstyrtning paa Land, men dette gælder dog kun
fra mindre Højder. Fra større Højder vil en
Nedstyrtning paa Vand som Regel være lige
saa farlig som paa Land.
Ganske naturligt søgte de første Konstruktører
ud paa Vandets glatte Overflade, hvor de
havde ringe Udsigt til alvorlige Havarier ved
en Nedstyrtning fra de ringe Højder, man den
Gang tænkte paa at naa op til. Foregangsmænd
som Blériot og Voisin foretog da ogsaa
deres første Forsøg paa Seinens rolige Vand
1905—06, ja Blériot naaede endogsaa saa vidt,
at han fik indbygget en 24 HK.
Antoinette-Motor i sin F. Ogsaa Tyskeren,
Luftskibskonstruktøren Parseval, og Englænderen
Rawson foretog Forsøg med F., men hverken de
ell. Blériot opnaaede noget Resultat. Grunden
hertil maa hovedsagelig søges i, at der
anvendtes for svage Motorer.
Den første, der bragte en Løsning, om end
ikke særlig praktisk, paa F.-Problemet, var
den unge fr. Ingeniør Henri Fabre, der
28. Marts 1910 for første Gang hævede sig fra
Vandets Overflade. Fabre benyttede en 50 HK.
Gnôme-Motor, der var tilstrækkelig kraftig i
Forhold til F.’s Vægt.
Fabre’s F. var af den saakaldte canard-Type,
en alm. Flyvemaskine, hvor der i St f. de 3
Hjul, to under Hovedbæreplanerne og eet under
Halen, var anbragt 3 Flydere ell. Pontoner.
Paa Fig. 1 er vist Fabre’s Aeroplan set oven
fra. (S) er Fremdrivningsskruen, (m) Motoren,
(b) Hovedbæreplanet, (f) Førererens Plads, (h)
Halefladerne og endelig (p) Pontonerne eller
Flyderne, der bærer Apparatet oppe paa
Vandfladen. En af Pontonerne er vist i Gennemsnit.
Denne mærkelige Type, der ser ud som et alm.
Aeroplan, hvis Hjul er blevne erstattede med
Flydere, flyver med »Halen« forrest, hvoraf
Navnet canard (And), da Maskinen i Luften
ligner en flyvende And med lang Hals.
Grunden til canard-Typens Fremkomst maa søges
i, at de første F.-Forsøg viste, at alle Maskiner
var tilbøjelige til at gaa paa Næsen p. Gr. a.
Flydernes store Modstand paa Vandfladen, og
dette mente man at kunne forhindre ved at
lade »Halen« agere »Hals« og anbringe en
Flyder under denne. Denne Type mangler
imidlertid den Pilens Stabilitet, som
Flyvemaskinehalen ellers giver, og er nu forladt saavel til
Lands som til Vands.
Danskeren Ellehammer, der allerede
1905—06 havde afholdt Forsøg med
Landaeroplaner, begyndte ogsaa tidligt (1909) at anstille
Prøver med F., men da Motoren kun var paa
18 HK., lykkedes det ikke at komme op fra
Vandet. Ellehammer’s F. blev baaret oppe af
en stor Midterflyder af Metal. Denne
Midterflyder havde Form som en langstrakt Kajak,
ogsaa her var Ellehammer forud for sin Tid,
idet han er den første, der har benyttet en
»Baad med Vinger paa« — Forløberen for den
senere virkelige F.
Side om Side med Flyvemaskinerne
udviklede F. sig hurtigt 1911—14, og de har under
Krigen været meget brugte, navnlig af
England og Tyskland.
Foruden Fabre’s System, der nu er forladt,
findes 2 forsk. Typer af F., nemlig F.
(Vandflyvemaskiner), der ligner alm. Aeroplaner, hvor
kun Hjulene er erstattede af Flydere, og F.,
der bestaar af en Midterbaad, oven paa hvilken
Bæreplanerne er fastgjorte. Den førstnævnte
Type (Fig. 2) har 2 lange Flydere,
Dobbeltflydere ell Catamaraner, et Navn, der
stammer fra Sydhavsøerne, hvor de Indfødte
ofte bruger Dobbeltkanoer for at undgaa
Kæntring. Begge Typer har udviklet sig Side om
Side, men en Gang i Fremtiden vil sikkert
Midterbaadssystemet (Fig. 3) blive det sejrende, da
man maa gaa ud fra, at denne Type, naar
Størrelsen tiltager, bedst vil kunne klare sig i
urolig Sø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
