Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvebaad - Flyveblad - Flyveegern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De alm. Vandflyvemaskiner med 2 lange
Flydere, der som Regel bygges af de samme
Firmaer, som har konstrueret Landaeroplaner, har
særlig Tilhængere i Tyskland og England,
medens man delvis i Frankrig og navnlig i
Amerika er tilbøjelig til at benytte en Enkeltflyder
ell. Midterbaad (som Regel anbringes samtidig
smaa Hjælpeflydere paa underste Bæreflades
Yderende). I det flg. skal ganske kort omtales
Apparater af de to Systemer.
F. (Vandflyvemaskinerne) med Dobbeltflydere
ligner alm. Aeroplaner. Skrue og Motor sidder
som Regel foran Bæreplanerne og er hævet
noget, for ikke at at lide Skade ved at piske
gennem Vandet under Start og Landing. Der
anvendes saavel Todækkere som Endækkere, og
som Regel benyttes der stor Motorkraft, da
Flyderne er betydelig tungere end Hjulene paa
et Landaeroplan. Desuden fordrer
Vandmaskinerne en Del Foranstaltninger (Beskyttelse mod
Vand etc.), som giver forøget Vægt. Under
Halen anbringes som Regel en mindre Flyder,
der bærer oppe, naar Apparatet hviler paa
Vand. Til de mest kendte af denne Type hører
Farman’s Nieuport’s, Aviatik’s,
Albatros’, Short, Wright’s m. fl.
Konstruktioner.
Ved F. med Midterbaaden er denne den
vigtigste Del af Konstruktionen. Den bestaar som
Regel af en Træbaad noget lgn. en alm. Baad.
Baaden er tilspidset foran med opadhøjet
Stævn. Bunden er som Regel flad, undertiden
dog forsynet med en mindre, skarp Køl. Den
forreste Del af Baaden bestaar af eet ell. fl.
vandtætte Rum med et buet Dæk foroven.
Dernæst følger Førerens og Observatorens
(Passagerernes) Plads med dertil hørende
Styreapparater, Maskingevær m. m. Umiddelbart bag
Førerpladsen er Bæreplanerne (Vingerne)
fastgjorte over Baaden, og under disse er der
Beholdere til Olie og Benzin i et stort Rum bag
Førerens Plads. Den bageste Del af
Midterbaaden er lukket og delt i vandtætte
Smaarum, saa F. ikke kan synke, selv om et af disse
skulde fyldes med Vand. Helt bagtil krummes
Baadens Agterstævn noget opad, og her
fastgøres Højderor og Sideror til Brug i Luften og
undertiden ogsaa et lille Ror, der kan benyttes
til Styring, naar F. sejler paa Vandet. Førerens
Plads dækkes mod Søstænk under Start og
Landing af en Skærm.
Imellem Bæreplanerne er Motoren anbragt,
og bagved denne Skruen. Motoren kan ved
Hjælp af et Haandsving startes fra Førerens
ell. Passagererens Plads. Paa Yderenderne af
underste Bæreplan anbringes smaa Flydere, der
under Start og Landing skal forhindre
Vingespidserne i at skære sig ned i Vandet.
Paa Fig. 4 er vist en Curtiss’ F. (amer.) i
Start, (a) betegner Forstævnen, (b) Førerens
og Passagererens Plads, (c) Agterenden med de
vandtætte Rum, (d) Agterrorene, (e)
Bæreplanerne, (f) Motoren og (g) Haandsvinget til at
sætte denne i Gang.
Til de mest kendte Typer af F. med
Midterbaad hører foruden Curtiss bl. a. Borel,
Breguet, Thomas, Benoist og Wright.
F. har sikkert en stor. Fremtid for sig, ikke
mindst som Post- og Passagerapparater.
Navnlig vil Danmark med sine mange Øer, Bugter og
Fjorde med fortrinlige Anløbspladser for F.
efter Krigen i høj Grad kunne benytte disse.
Under Verdenskrigen har F. været benyttet som
Spejderfartøjer af alle Sømagter og synes
navnlig at have været et virksomt Vaaben mod
Undervandsbaade, der i fl. Tilfælde er blevne
opdagede af F. i Luften (se i øvrigt Luftkrig).
Det første fredelige Problem, F. vil faa, er
sikkert en Flyvning over Atlanterhavet, og der er
ingen Tvivl om, at en saadan Flyvning, naar
Erfaringerne fra Krigen udnyttes, i en ikke
altfor fjern Fremtid vil blive fuldført
H. C. U.
Flyveblad, et trykt Blad ell. Ark, der for
billig Pris sælges paa Markeder, Gader o. l.
Navnet er dannet af den tyske
Folkevisegransker Herder (»Fliegende Blätter«) som
Betegnelse for de Visetekster, der gennem Salg og
vandrende Sangeres Foredrag spredes vidt om
(i Danmark »Skillingsviser«, i Norge
»Gadeviser«). I Danmark har F. af Viser lige fra 16.
Aarhundrede spillet en stor Rolle, ikke blot
som Middel til at udbrede nyere aandelig
eller verdslig Poesi, men ogsaa til at
fastholde den gamle mere værdifulde Digtning.
A. O.
I Pressens Historie er F. endnu ældre, idet
de kom frem kort efter Bogtrykkerkunstens
Opfindelse og egl. er Avisens Forløbere, med
hvilket Navn de ogsaa forekommer i Tyskland
fra 1504. De var Nyhedsskrifter, som gav kort
Besked om opsigtsvækkende Begivenheder
(Krigsslag, store Naturbegivenheder,
Hungersnød og Uaar, Hekseforfølgelser, Mord, store
Ulykker paa Land og Sø o. s. v.), ikke sjælden
udstyrede med Billeder i Kobberstik ell.
Træsnit, i den ældste Skikkelse i Alm. trykte blot
paa den ene Side, senere 2—4 Blade store,
oftest i Oktav- ell. lille Kvartformat, de
illustrerede dog ofte i Folio. De største Samlinger
findes i British Mus., i Nationalbiblioteket i
Paris og i Kgl. Bibliotek i Berlin; i
Universitetsbiblioteket i Leipzig opbevares det ældste F.
(fra 1493), som nu kendes. Af de nordiske
Rigers F., der under Betegnelser som »Brev« ell.
»Relation« navnlig spillede en Rolle i Midten
af 17. Aarh. under Krigene med Sverige (alene
for Krigsaarene 1657—60 er c. 200 bevarede),
findes de mest fuldstændige Samlinger paa det
kgl. Bibliotek i Kbhvn og paa Kung.
Biblioteket i Sthlm. (Litt.: Scheible, »Die
fliegenden Blätter d. 16. u. 17. Jahrh.«
[Stuttgart 1850]; E. Weller, »Die Lieder d.
30-jähr. Krieges« [Basel 1855]; Samme, »Die
ersten deutschen Zeitungen« [i »Bibl. d. litt.
Vereins«, Stuttgart 1872];
Zwiedenick-Südenhorst, »Zeitungen u. Flugschriften aus
der ersten Hälfte d. 17. Jahrh.« [Graz 1873];
P. M. Stolpe, »Dagspressen i Danmark« I
[Kbhvn 1878]).
(J. B. H.). C. S. P.
Flyveegern kaldes en Del Egernformer,
henhørende til vidt forsk. Slægter inden for denne
Gnaverfamilie (Sciuridæ); fælles for dem alle er
Evnen til at foretage svævende Spring, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
