- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilstrækkelig Hastighed til at gaa til Vejrs, maa
Aeroplanet først have nogenlunde Fart
fremover, hvilket bevirker, at der fordres en vis
Plads til Start og for øvrigt ogsaa til Landing,
hvor Farten skal »løbes af« Apparatet.

En absolut Betingelse for at opnaa en
Flyvning gennem Luften var en let Maskine til
Fremdrivning, men en saadan fremkom først,
da Automobilindustrien udviklede sig og med
den den lette Forbrændingsmotor. Heldigvis
var man før den Tid til Dels fortrolig med en
F.’s Form, idet man gennem Drageforsøg samt
gennem Lillienthals, Chanute’s og
Pilcher’s Glideforsøg med Apparater uden
Motor havde høstet en Del Erfaringer. Ang.
Aeroplanernes hist. Forgængere Drager og
Glideflyvere henvises til Luftsejlads.

Det første alvorlige Forsøg med
Fremdrivningskraft i et Aeroplan foretoges af den
berømte Englænder Hiram Maxim, der (1896)
søgte at indbygge en let Dampmaskine i et
Apparat. Dette Apparat bestod af en vertikal
Række af smalle horisontale Planer og blev
drevet frem af en foranliggende Skrue.
Dampmaskinen var paa ikke mindre end 360 H. K.,
men hele Apparatet vejede ikke under 3000 kg.
Apparatet dreves frem paa Skinner, og ved en
Hastighed af c. 60 km Timen løftede det sig
fra Skinnerne. Maxim havde imidlertid intet
Hensyn taget til Balancen (Stabiliteten) i
Luften, og Apparatet vilde stadig kæntre rundt,
hvorfor Forsøgene blev opgivet. Mere Held
havde, uden dog at naa Maalet, den kendte fr.
Ingeniør Ader, der 1897—98 foretog Forsøg
med et Aeroplan af Flagermustypen.
Aeroplanet blev drevet frem af en Dampmaskine, der
var et Vidunder af Lethed og Snille, og i fl. fr.
Kilder angives, at det skal være lykkedes Ader
at faa Aeroplanet til at hæve sig ved en
Præsentation for Medlemmer af det fr.
Krigsministerium, men helt paalidelige er disse Kilder
næppe. Ader’s Maskine indtager nu
Hæderspladsen i den fr. Flyvesal, og selv Nutidens
forvænte Flyvere kan ikke andet end beundre
det Værk, den geniale Ingeniør har skabt med
den Tids Midler.

Ved ovenn. 2 Aeroplaner var den forholdsvis
tunge Dampmaskine den største Hindring for
at opnaa fri Flugt, men ogsaa selve
Apparaterne, navnlig Maxim’s, led af iøjnefaldende
Fejl.

Imidlertid kom lige i Beg. af 20. Aarh.
Automobilerne og med dem den lette
Eksplosionsmotor, bl. hvis Skabere særlig maa nævnes
Tyskeren Daimler.

Det blev de to Amerikanere Wilbur og
Orville Wright, der blev Verdens første
flyvende Mennesker, eller i det mindste
officielt anerkendte som saadanne. Brdr. Wright
var opr. Cyklefabrikanter, men begyndte efter
Lillienthal’s Død at foretage omfattende
Glideforsøg med en motorløs Todækker og var
allerede 1903 naaet saa vidt, at en mindre
Motor af egen Konstruktion kunde indbygges.
17. Decbr 1903 foretoges den første
Flyvning, og Apparatet holdt sig svævende med
Føreren om Bord over en Strækning af 250 m i
Løbet af 12 Sek. Allerede ved 4. Forsøg holdt
Apparatet sig 1 Min. i Luften trods den ret
stærke Vind. Flyveproblemet var nu
løst
. Wright’s første Aeroplan bestod af 2
Hovedbæreplaner med Højderor foran og
Sideror bagved. Paa det underste Bæreplan var
Motoren, der kun havde nogle faa H. K.,
anbragt, og den drev 2 Skruer, der sad bag ved
Bæreplanerne. Lidt foran Motoren, midt paa
underste Bæreplan, havde Føreren Plads, og
kunde derfra manøvrere Maskinen ved Hjælp af
2 Haandtag. Med det ene Haandtag styredes i
Siden, med det andet i Højden, men tillige
kunde Føreren ved Hjælp af det ene Haandtag
gennem en særlig Mekanisme vride Vingerne.
Denne Vingevridning (gauchissement) er
en meget vigtig Faktor for sikker Flyvning,
uden at kæntre i Sideretning, og er da ogsaa
fra Wright’s Aeroplan overgaaet til alle andre
Typer. Ved Vingevridning afparerer Flyveren
Vindstød fra Siden paa næsten samme Maade
som Fuglene. Faar for Eksempel Wright’s
Aeroplan et Vindstød fra venstre Side, vil det
krænge over til højre, og Føreren vil da
ganske naturligt dreje Haandtaget til venstre.
Derved krummes den bageste og yderste Del af
Bæreplanernes højre Side nedad, medens den
bageste og yderste Del til venstre krummes
opad, og Aeroplanet vil da under Farten
fremover hurtigt rette sig op, hvorpaa Haandtaget
føres tilbage i Midterstilling. Omvendt, hvis et
Vindstød kommer fra højre Side.

Wright’s første Aeroplan var anbragt paa 2
lange Ski (lignende Slædemeder) og blev, naar
Start skulde finde Sted, anbragt paa en lille
Vogn, der kunde løbe frem langs en lang
Skinne. Fremløbet skete ved at udløse en
Faldvægt fra en høj Buk. Faldvægten trak igennem
et Trisseværk Vognen og det derpaa
hvilende Aeroplan med voksende Fart frem langs
Skinnen, og naar Farten var stærk nok, slap

illustration placeholder
Aders Flyvemaskine.


illustration placeholder
Vingevridning paa en Wright Flyvemaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free