Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aeroplanet Vognen og gik til Vejrs med
Motoren i Gang. Landingen fandt Sted paa Skierne
alene, der gav ret godt efter ved Stødet.
Brdr. Wright afholdt deres
Forsøgsflyvninger i Klitterne ved Kitty Hawk
(Atlanterhavskysten), men holdt dem strengt hemmelige, og
ophørte til sidst helt 1905 efter at have
opnaaet en Flyvetid paa 38 Min. pr Enkeltflugt.
Brdr. forsøgte nu at sælge deres Opfindelse, bl.
a. til Rusland, men forlangte fabelagtige
Summer, og da de samtidig paastod, at de kunde
flyve i over 1/2 Time, betragtede man her i
Europa, hvor man endnu ikke kunde hoppe 10
m, det hele som en behagelig amer. Spøg.
Bl. Pionererne i Europa maa særlig nævnes
Danskeren Ellehammer og Brasilianeren
Santos-Dumont, der foretog sine Forsøg
i Frankrig.
Elleharnrner begyndte sine Forsøg 1905 paa
den lille Ø Lindholm (N. f. Lolland). Han
benyttede først en Eendækker, senere en
Todækker med en af ham selv konstrueret Motor.
Iflg. samstemmende Vidnesbyrd skal det være
lykkedes E. at hæve sig over en Strækning
paa 30—40 m 12. Septbr 1906, men da disse
Forsøg blev offentliggjorte i Frankrig, hævdede
Franskmændene, at Santos-Dumont 13. Septbr
havde udført lgn. Hop som Ellehammer.
Striden om, hvem den første europæiske
Flyver har været, er aldrig blevet bilagt, men i
hvert Tilfælde kan vi Danske med god Ret
hævde, at det har været Ellehammer.
Imidlertid vakte Santos-Dumont stor
Interesse for Flyvesporten i Frankrig, og i dette
Land arbejdede man ivrigt paa en Løsning med
Mænd som Farman, Blériot, Voisin
o. fl. i Spidsen. Allerede 12. Novbr fløj
Santos-Dumont 220 m, men først fra Beg. af 1908 viser
de praktiske Resultater sig.
Farman flyver saaledes 13. Jan. 1908 paa
Issy-les-Moulineaux den første lukkede
Kilometerkurve med Start og Landing paa samme
Sted og vinder herved en Præmie paa 50000
frcs. Senere følger de andre Flyvere efter og
opnaar ret smukke Resultater. Da dette
rygtedes i Amerika, opgiver Brdr. Wright deres
Tilbageholdenhed og sælger deres Patent til
Frankrig, hvortil Wilbur Wright ankommer
Efteraaret 1908. I Paris fandt netop dengang (Decbr
1908) Verdens første Luftskibsudstilling Sted,
og Wright’s opr. Aeroplan, der i den
Anledning var flikket sammen, indtog en
Hædersplads.
Med et andet Aeroplan af nyere Konstruktion
foretog Wilbur Wright beundringsværdige
Flyvninger i Le Mans. Han fløj saaledes med
Passager i c. 2 Timer og foretog paa Aarets
sidste Dag en Varighedsflyvning paa 2 Tim. 20
Min. Ligeledes naaede Wright en Højde af over
200 m. Endvidere udførte han Glideflugter med
stoppet Motor fra ret antagelige Højder, og
der var nu ingen i Europa, selv bl. de forhen
mest kritiske, der tvivlede om, at Brdr. Wright
virkelig havde udført de af dem opgivne
Flyvninger 1903—05.
Fra 1908 traadte F. ud i Praksis, og 1909
viste forbavsende Fremskridt, idet man allerede
ved den store Flyveuge i Reims i Juli Maaned
opnaaede en Flyvning paa 4 1/2 Time i Træk
over en Distance af 340 km, ligesom der
naaedes en Højde af c. 1400 m.
En Mængde Konstruktører kastede sig nu
over Bygning af F., og der opstod mange forsk.
Aeroplantyper. Disse Typer benævnes som
Regel efter Antallet af Bæreplaner; en enkelt
Konstruktør (Marquis d’Equevilly) gik
endogsaa op til 6. rnen Resultatet svarede ikke til
Forventningerne. Der byggedes enkelte
Tredækkere (Triplaner), men de gængse
Typer blev og er endnu Todækkere
(Biplaner) og Eendækkere
(Monoplaner).
Inden de mere kendte Typer omtales, skal
gives en alm. Beskrivelse af Indretningen af
en Todækker og en Eendækker, begge fra
1910—11. Ganske vist har Konstruktionen
forandret sig en Del i de sidste Aar, men
Virkemaaden er i Hovedsagen den samme.
En kendt Eendækker-Type er hosstaaende
Blériot-Aeroplan. Apparatet er kort (8 m)
i Forhold til Bredden (7,2 m), ligesom Halen er
ret bred. Motoren m (50 H. K. roterende
Gnome) med Skrue (p) er anbragt foran i
det centralt liggende Skrog og foran
Bæreplanet (f). Noget bag ved Motoren har Føreren
Plads (n), og ved hans Side er der Plads til
en Passager. I mere moderne Aeroplaner
sidder Fører og Passager foran og bag hinanden.
Mellem Motoren og Førersædet ligger forrest
Benzin- og Oliebeholderen (b), og lige foran
Føreren er anbragt de forsk. Styreapparater
(l) samt Instrumenterne. Skroget (g) bærer
agter to store Haleflader (a), der ligesom
Fjerene paa en Pil tjener til at holde den
langskibs Stabilitet og derfor ofte benævnes
Stabilitetsflader eller Dæmpningsflader, fordi de
dæmper Duvningen i Luften under Flyvningen.
 |
| Ellehammers Aeroplan II i Flugt med Opfinderen 1906. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
