Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig findes helt agter ude de 2
vandrette Højderor (h), hvormed Aeroplanet
dirigeres op og ned, samt Sideroret (s), hvormed
den ønskede Retning i Siden opnaas. Hele
Aeroplanet er monteret paa 3 Hjul (n), 2 store
foran, et mindre bagved. Hjulene hviler i
Gummistropper ell. Fjedre, saaledes at Hjulene
giver efter ved Landingen samt for Ujævnheder
i Terrainet. Blériot benytter ligesom Wright
Vingevridning, men paa Tegningen kan
Betjeningen heraf ikke ses. Vægten af dette
Aeroplan var i tom Tilstand c. 400 kg. Farten c.
80 km i Timen og Prisen c. 20000 Kr.
De mest kendte Typer af Todækkere er Brdr.
Farman’s Konstruktioner, der bl. a. har været
anvendt i Danmark saavel i Flaade som Hær.
Den bekendte Flyver Henri Farman
byggede en lettere Type, medens Broderen
Maurice Farman byggede en noget tungere
Type, der er vist paa hosstaaende Illustration.
M. Farman’s Todækker har 2 Bæreflader (f),
og paa den underste af disse er Motoren (m)
(50 H. K. stillestaaende Renault) anbragt.
Skruen (p) sidder paa Motoren lige bag
Bærefladerne. Foran Motoren findes Fører- og
Passagersæde (n) samt Styreapparaterne (l).
Foran Bærefladerne er Højderoret (h) anbragt, men
i de mere moderne Typer sættes Højderoret som Regel paa
Halen af F. bag ved Stabilitetsfladerne (a), tæt ved
Siderorene (s). Hele Aeroplanet er monteret
paa 4 Hjul (r) til Brug ved Start og Landing.
Forefter til Højderoret gaar et Par Ski (q),
der skal forhindre Aeroplanet i at gaa for
meget paa Næsen ved Start og Landing. Stabilitetsklapperne
(d), der bruges til at holde Balancen i Sideretning, er
ikke som ved Blériot sammenbyggede med selve
Bæreplanerne, men bevæges uafhængig af disse.
Maurice Farman’s Aeroplan er noget langsommere
end Blériot’s, men ogsaa lidt tungere.
Prisen er omtrent den samme, men Verdenskrigen har
selvfølgelig bevirket, at alle Aeroplanpriser er steget
betydeligt, og fra de krigsførende Lande kan Aeroplanerne
overhovedet ikke faas til Købs, da alle anvendes ved
Fronterne.
Som allerede anført skylder F.-Industrien den lette
Eksplosionsmotor sin hurtige Opvækst.
Den lette Motor benyttedes først i Automobilerne,
men selv Automobilmotorerne var
for tunge for Luftfartøjerne. Efterhaanden
tillod dog de moderne Konstruktionsprincipper at
nedsætte Vægten pr H. K. meget betydelig, og
snart naaede man fra Dampmaskinerne, der
vejede fl. Hundrede kg pr H. K., ned til
Automobilmotoren paa under 20 kg, derfra til
Luftskibsmotoren paa under 10 kg pr H. K., for
endelig ved moderne F. at opnaa den Triumf
at bringe Vægten pr H. K. ned under 1 kg.
Der er konstrueret en Uendelighed af
F.-Motorer, men kun enkelte Typer (bl. a. Gnome,
Renault, Mercedes, Benz,
Curtiss) har vundet alm. Udbredelse. Under Flyvning
som under alle Forhold er det absolut
nødvendigt at holde en Motor afkølet, men da man
har ment, at en F.-Motor under Farten frem
gennem Luften fik tilstrækkelig frisk Luft til,
at denne kunde afkøle Motoren, har mange
Konstruktører fremstillet luftkølede
Flyvemotorer, medens andre har bibeholdt den alm.
Afkøling ved Hjælp af Vand. Sidstnævnte
Motorer bliver imidlertid tungere, men til længere
Flyvning er de sikkert mere driftssikre end de
luftkølede.
 |
| Blériots Eendækker |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
