Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyveøgler (Pterosauria)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hals- og Brysthvirvler er hule for, hvælvede bag (procøle),
de øvrige Hvirvler dobbelthule (amficøle).
Halsen uden ell. med korte Ribben; Brystets Ribben
lange og tynde, de forreste med to, de bageste
med kun eet Ledhoved; desuden Bugribben,
hver sammensat af 3 Stykker. Brystbenet er
stort, skjoldformet, fortil udstyret med en høj
Kam til Fæste for de store Vingemuskler.
Skulderbladet langt, sabeldannet, Ravnenæbsbenet
ligeledes forlænget, men trindt; Nøgleben
mangler. Overarmen (Fig. 1, a) har ved sin øvre
Ende paa Ydersiden en Udvækst (proc.
deltoideus) til Fæste for Brystmusklerne;
Underarmen (b) forlænget; Haandrodsbenene (c) er
smaa, til Radiale fæster sig en slank,
tilbagebøjet Knogle, »Sporen« (k); 4 anselige
Mellemhaandsben (d), hvoraf det yderste er meget
sværere end de andre og ved Hængselled
forbundet med den kloløse, af 4 kraftige, stærkt
forlængede Led (f, g, h, i) sammensatte
Yderfinger, »Flyvefingeren«; de 3 indre Fingre (e)
er korte og bærer skarpe Kløer; Hoftebenet
forlænger sig fra Hofteskaalen baade fremefter
og tilbage, er hyppig fuldstændig
sammensmeltet med Sædebenet, medens Skambenet er
temmelig løst fæstet til Sædebenets forreste, nedre
Ende. Baglemmerne er ret anselige, Laaret (l)
kortere end Skinnebenet (s), med hvilket det
svage Lægben til Dels er sammenvokset. Foden
bestaar af Fodrodsben (r), slanke
Mellemfodsben (m) og 4 klovæbnede Tæer (t og t’),
foruden en kloløs Ydertaa, Halen lang ell. kort.
En stor Del af Skelettets Knogler, særlig
Hvirvler og Lemmeknogler, er tyndvæggede med stor,
indre Hulhed og fine Aabninger paa deres
Vægge, har følgelig været luftfyldte
(pneumatiske). Paa enkelte Skeletter er Flyvehuden
vel bevaret; den danner en smal, tilspidset
»Vinge«, som bæres af den enorme Yderfinger og
fæster sig til Kroppen. Flyvehuden strakte sig
sandsynligvis desuden som en smal Fold om
paa Armens Bøjeside, mellem denne og Halsen
og støttet af Haandrodens »Spore« samt ned
langs Benets Yderside indtil Foden, hvorimod
de indre Fingre og Tæerne var fri. Hos den
afbildede F. (Ramphorhyncus) (Fig. 2) var der
en lille Hudlap paa Enden af den lange Hale.
Af Skæl eller lignende Dannelser ses intet
Aftryk paa Flyvehuden; Hængselledet mellem
Flyvefingeren og Mellemhaanden i
Forbindelse med Vingehudens tydelige
Længdefolder viser, at Vingen kunde slaas ud
og foldes sammen, alt efter som Dyret vilde
flyve ell. ikke. F.’s Flyveevne stod i hvert
Tilfælde ikke tilbage for Flagermusenes; ved Hjælp
af de fri, klovæbnede Fingre og Tæer kunde
de desuden klatre om paa Træer og Klippevægge.
F.’s Størrelse ligger mellem en Spurvs
og de mægtigste Rovfugles; hos enkelte Former
naar Hovedskallen endog en Længde af omtr.
1 m og Vingefanget næsten 7 m. — De ældste
kendte F. optræder i rhätiske Dannelser og i
Lias, alt da fuldt færdige, udrustede med alle
typiske Kendetegn; F.’s Gruppe udformes mere
og mere i den yngre Jura (alene fra
Sydtyskland kendes c. 25 Arter) og i Kridtet; men
allerede med Slutn. af den mesozoiske Periode
dør den ud, uden i yngre Aflejringer at
efterlade mindste Spor, der kunde tydes som
Efterkommere af en ell. anden Art. — Den
litografiske Skifer i Bayern har bevaret talrige og
ypperlige, til Dels endog fuldstændige Skeletter;
endvidere er der fundet Rester af F. i andre
Egne af Tyskland (Württemberg, Baden,
Lothringen), i Böhmen, Schweiz, Frankrig,
England og Nordamerika. Af de i sidste Land
fremdragne Levninger har de mægtige
Pteranodon-Arter særlig Interesse som F.’s yngste,
fra Krybdyrtypen mest afvigende
Repræsentanter; deres Kæber er fuldstændig tandløse
(hornklædte?), danner et meget langt, tilspidset Næb,
Nakkebenet forlænget bagud i en mægtig
Benkam o. s. v.; Samlingen i Yale College ejer
Levninger af mere end 600 Individer fra en enkelt
Lokalitet i Kansas, et Tegn paa, at disse Forverdenens
mærkelige Skabninger i hine Tider næppe har befolket
Luften mindre tæt, end Fuglene nutildags. — F.’s
Stilling i Systemet har været omstridt, siden det
første Skelet 1784 blev opdaget i den litografiske Skifer.
Nogle Forskere ansaa F. for Pattedyr, beslægtede
med Flagermusene, andre ansaa dem for Fugle og
atter andre for flyvende Krybdyr. Den sidste Anskuelse
blev først fremsat af Cuvier, som af
Skeletbygningen drog den Slutning, at F. var
»en Flagermus bl. Øglerne«. De betydeligste
Forskere, som siden hen har beskæftiget sig
med Studiet af disse Dyr, slutter sig til Cuvier,
betragter dem, dog som en selvstændig
Krybdyrorden (Pterosauria, Patagiosauria,
Pterodactylia, Ornithosauria). Et i senere Tider
fremkommet Forsøg paa at hævde deres nære
Slægtskab med Fuglene har ikke vundet Tilslutning.
F.’s Skelet er i Hovedsagen afgjort bygget efter
Krybdyrtypen; de Karakterer, hvori det
stemmer overens med Fuglenes (Knoglernes
Pneumaticitet, enkelte Skeletdeles Bygning og
 |
| Fig. 1. Flyveøgle, liggende i Stenen. |
|
| Fig. 2. Flyveøgle (Rhamphorhyncus), restaureret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
