Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fløje ell. Fløjmure - Fløjfisk - Fløjknap - Fløjl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordværks Skraaninger kan forløbe mod Fløjene.
Ved Bropiller skelner man mellem Parallelfløje,
der er parallelle med Broaksen, og Vinkelfløje,
der danner en Vinkel med Aksen, og disse
Navne overføres paa analoge Fløjformer ved
andre Bygningsværker. Parallelfløjes Overkant
ligger sædvanlig i Højde med Brobanen, medens
Vinkelfløjes Dækskifte følger Skraaningen; ved
Broer med samme Funderingsdybde for Pille
og Fløjmure faar Parallelfløjen samme Højde
i hele sin Længde, Vinkelfløj en derimod
aftagende Højde, og da den sidste tillige kan
bygges kortere, indeholder den som Regel
mindre Materiale og bliver billigere end en
Parallelfløj, trods den vanskeligere Tilhugning af
de kileformede og skævvinklede Dæksten. Ved
Broer i rindende Vand giver Vinkelfiøje desuden
bedre Ledning for Strømmen end Parallelfløje.
Ved Buebroer og hvælvede Broer skal
Landpillen være stabil for Buetrykket og bliver det
— ved større Spændvidder — lettest, naar den
afsluttes med Parallelfløje, der baade
konstruktivt og arkitektonisk virker afstivende paa
Pillen. Ved Broer med enkelt Hvælving af lille
Vidde skal de to Endepillers F. paa samme
Side af Broen i Forbindelse med Sidemuren
over Hvælvingen danne en arkitektonisk Enhed,
en Frontmur, der ofte kan kræve større
Stabilitet for Jordtryk end for Hvælvingstryk, og da
bliver Vinkelfløje rationelle. De kan erstattes
med krumme, konkave F., der samtidig afstiver
Pillen for Hvælvingstryk og selv er stabile for
Jordtryk. Baade konkave F. og Vinkelfløje kan
man forlænge med lave Parallelfløje, hvis der
ikke er Plads til en Jordskraaning paa Fløjens
Forside.
Ved Broer over Vand vil krumme, konvekse
F. give den bedste Strømledning, men de kan
ikke afstive Hvælvingen, hvorfor man
undertiden har givet hver Pille 4 Fløjmure i St f. 2:
et Sæt Parallelfløje, hvorimod Skraaningerne
over Vand kan forløbe, og et Sæt konvekse F.,
mod hvilke Skraaningen under Vand kan
forløbe samtidig med, at de danner Sokkel for
Skraaningskeglerne over Vand. Ved Træbroer
med Pæleaag bygges Landaagenes F. som en
Bolværkskonstruktion, der hyppigst formes som
en Vinkelfløj eventuelt forlænget med en lav
Parallelfløj.
A. L-n.
Fløjfisk (Callionymus) en Slægt af
Kutlingfisk (Gobiidæ), repræsenteret i nordiske
Have ved 2 Arter. Den stribede F. (C.
lyra L.) har et bredt, fladt Hoved, en kort
Krop og en lang, noget fladtrykt Hale. Snuden
er lang, hvælvet, Øjnene temmelig store, stærkt
fremstaaende og anbragte nær hinanden paa
Hovedets Overside. Gabet er stort, stærkt
fremskydeligt og væbnet med talrige kartestillede
Tænder. Forgællelaaget forlænger sig bagud,
dets Spids berører den udvendige Kant af
Bugfinnernes Rod, og herfra udgaar 4 spidse Pigge.
Gællespalterne er to meget smaa, næsten
kredsrunde Aabninger paa Siderne af Nakken. Første
Rygfinne indeholder 4 Pigstraaler; hos Hannen
er den første Straale saa stærkt forlænget, at
den ved Nedlægning naar ud over Halefinnens
Rod, hos Hunnen er Finnens Højde kortere end
dens Længde. Anden Rygfmne lang,
blødstraalet. Gatfmnen af Længde med 2. Rygfinne.
Bugfinnerne er store, sidder langt fra hinanden
og foran Brystfinnerne. Huden er nøgen.
Farvetegningen er hos Hannen særdeles pragtfuld,
idet baade Legeme og Rygfinner er stribede
og plettede med gult, grønt og blaat, hos
Hunnen langt mattere. Hannen 25—30 cm lang,
Hunnen 21—25 cm. Denne F. forekommer langs
Europas Vestkyst, fra Spanien indtil
Trondhjemsfjorden; den er ret alm. i Vesterhavet,
træffes af og til i Skagerrak og Kattegat samt
et Stykke ned i Øresund. Den holder til paa
dybere Vand (c. 20—40 m), lever af Krebsdyr
og Snegle; den er meget sejglivet, hvilket for
en Del beror paa de snævre Gællespalter; tager
man fat paa den, skal den søge at forsvare sig
med Forgællelaagets Pigge. Den anvendes ikke
som Fødemiddel, uagtet Kødet skal være fint,
hvidt og ganske velsmagende. Den
plettede F. (C. maculatus Rafin.), som kun naar
en Længde af 10—15 cm, har kortere Hoved og
større Øjne end forrige Art; Hannens første
Rygfinne er ikke saa stærkt forlænget, medens
2. Rygfinne er langt højere, desuden er begge
Finners Bindehud prydet med rækkestillede
Øjepletter; hos Hunnen er disse Finner langt
lavere, med mørke Punkter. I visse Dele af
Kattegat og Skagerrak er den en alm. Fisk,
forekommer desuden ved Bergen, England og er
hyppig i Middelhavet. Den er som forrige Art
et Bunddyr og afviger næppe i Levevis fra
denne. — Af F.’s Slægt kender man omtr. 45
Arter fra Europas, Afrikas, Asiens og
Australiens Kyster. De voksne Hanner er i Alm. større
end Hunnerne, har prægtigere Farver, højere
Rygfinner og forreste Straale i 1. Rygfinne
stærkt forlænget.
Ad. J.
Fløjknap (Søv.), en rund Knap, i Reglen af
Træ, der anbringes øverst oppe paa Masten.
Den er forsynet med Huller, hvorigennem et
Flag- (ell. Vimpel-) fald kan skæres, og
undertiden med en Metalpind til en Fløj samt
med en Lynildsleder, fra hvilken en
Kobberledning fører ned til Vandet.
H. P. C.
Fløjl, et Væv, karakteriseret ved Nopper ell.
Haar, som staar frem fra et glat ell. kipret
Grundvæv. Egl. F., Silke-F., fremstilledes opr.
helt af Silke, nu oftest saaledes, at Grundvævet
er Bomuld og kun Nopperne, Floret,
Silke. Nopperne frembringes paa den Maade,
at man foruden den Kæde, der danner
Grundvævet, tillige arbejder med en særlig Kæde,
Polkæden, som afvekslende bindes ved den
sædvanlige Islæt og ved særlig indlagte tykke
Traade ell. Naale, over hvilke den danner
større Sløjfer; der opstaar herved et Væv, som vist
til højre i Fig., hvor de nævnte indlagte Naale
er udtagne af Polsløjferne, medens disse til
venstre er viste opskaarne. I Virkeligheden
fremstiller man baade opskaaret og
uopskaaret F., ligesom man kan frembringe
Mønstre ved at foretage Opskæringen i
begrænsede Figurer. F. kan ogsaa fremstilles paa
andre Maader og fabrikeres i den nyere Tid
navnlig ofte saaledes, at man i een Væv
samtidig forarbejder to Grundvæv, det ene over det
andet, og lader en for disse fælles Polkæde
afvekslende bindes i det ene og det andet; man
faar saaledes to Væv forbundne ved Poltraadene,
og naar disse overskæres paa Midten, faas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
