Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 307 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fløjl - Fløjlsand - Fløjlsblomst - Fløjls-Brueghel - Fløjlsfugl - Fløjlsgræs - Fløjlsgrød - Fløjlsmide - Fløjlspapir - Fløjlstapet - Fløjlstænder - Fløjmand - Fløjmure - Fløjte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to Stykker F. Fabrikationen bliver paa denne
Maade langt lettere og hurtigere, fordi det
meget møjsommelige Arbejde med Indlægning
af Naale og Overskæring af Nopperne langs
disse helt bortfalder. Foruden ved at foretage
Opskæringen i bestemte Figurer kan man
frembringe Mønstre ved at anvende forskelligfarvet
Polkæde ell. ved kun at lade denne arbejde paa
begrænsede Steder i Grundvævet ell. endelig
ved Presning. Det meste F. er ensfarvet;
flerfarvet F. fabrikeres hovedsagelig kun for
Skandinavien. Efter Poltraadenes Længde skelner
man mellem alm. F., Plys med længere,
men dog opretstaaende Haar, der baade kan
være af Silke og Uld, og Felpel med saa
lange Haar, altid af Silke, at de lægger sig ned
og lader sig børste til den ene Side. En særlig
Slags F. er det saakaldte Manchester- ell.
Bomulds-F. Nopperne dannes her af en
særlig Islættraad, der paa Retten ligger frit paa
et større Stykke, som efter Vævningen
overskæres med en fin Kniv. Der fremkommer
herved en Mængde fri Traadender, der børstes op
paa en Maskine, men Højden af Floret kan
paa denne Maade kun blive ringe, da
Grundvævet skinner desto mere igennem, jo længere
Floret skal være. Ogsaa i Linnedvarer
fremstilles F. dels paa samme Maade som egl.
F., dels paa en særegen Maade, som navnlig
anvendes ved Vævningen af
Frotterhaandklæder, der har uopskaarne
Nopper paa begge Sider. Man giver her
Grundkæden en meget stærk, Polkæden en meget
svag Spænding og udfører Vævningen saaledes,
at man i en Afstand fra det sidst vævede, der
er dobbelt saa stor som Højden af Nopperne,
slaar Islætten igennem 3 Gange og først da
slaar Laden ind; herved vil de slappe
Polkædetraade bøjes om til Nopper, medens
Grundkæden strammes ud. Denne Fremgangsmaade
anvendes ogsaa ved Bomuldsvarer. I
Uld væves meget F. til Kraver paa
Herrefrakker, Møbelstoffer og til Tæpper. Her kan
særlig nævnes Bryssel-Tæpper med
Hampegarns Grundvæv og Kamulds Polkæde;
sædvanlig er de uopskaarne, men fremstilles dog
ogsaa som saakaldte Plystæpper. Vævning af
F. er meget gl og skal have været udført under
det rom. Kejserdømme; i 12. Aarh. stod
Fabrikationen i fuld Blomstring i Italien og har herfra
senere bredt sig til det øvrige Europa.
K. M.



Fløjlsand, se Ænder.

Fløjlsblomst, se Tagetes.

Fløjls-Brueghel [-↱brø.к_ə£], se Brueghel, Jan.

Fløjlsfugl, se Manakin.

Fløjlsgræs, se Holcus.

Fløjlsgrød, Grød bestaaende af Smør og
Mel, som er bagt sammen og derefter opspædt
med Mælk.
R. H.

Fløjlsmide, se Jordmide.

Fløjlspapir, se Fløjlstapet.

Fløjlstapet, Fløjlspapir, Papir, som
over det hele ell. paa enkelte Steder har faaet
et fløjlsartet Overtræk af Uldstøv. Ved
Fremstillingen af F. trykker man en stiv Fernis i
forsk. Mønstre paa Papiret og drysser
derefter dette ind med Uldstøv, som kun bliver
hængende paa de ferniserede Steder.
K. M.

Fløjlstænder benævnes Tænder, som er saa
smaa, fine og lidet fremtrædende af
Slimhinden, at man vel kan føle dem, men næppe
skelne dem med det blotte Øje. F. dækker hos
mange Fiske Kæber, Gællebuer o. s. v. som et
tæt Tæppe.
Ad. J.

Fløjmand (højre og venstre) kaldes den
Mand, der staar paa et Geleds Fløj. Roden,
Sektionen, Delingen, hvortil han henhører,
benævnes (højre og venstre) »Fløjrode«
(»Fløjsektion«, »Fløjdeling«). Disse Benævnelser
(højre og venstre) bevares, selv om der tages
omvendt Front.
B. P. B.

Fløjmure, se Fløje.

Fløjte (ital. flauto, fr. flûte, eng. flute), et
Træblæseinstrument af ældgammel Oprindelse,
i hvilket Tonen frembringes ved en smal
Luftstrøm, der brydes mod en skarp Kant (se
Blæseinstrumenter). Under forsk.
Former forekommer F. hos alle Oldtidens
Folk (Kinesere, Ægyptere, Grækernes
aulos og syrinx, Romernes tibia, o. s.
fr.), og under en stadig fremadskridende
Udvikling indtræder den allerede i 17. Aarh.
som et af de vigtigste Orkesterinstrumenter.
Efter den Maade, hvorpaa Instrumentet blæses,
opstod to Hovedarter af F., den lige F. og Tvær-F.
Den første, der blæses fra Spidsen og altsaa
holdes lige ud for Munden, kaldfes »Næbfløjte«
(flûte à bec), Blockflöte, flûte droite; i den
øverste Ende findes i det indre af Røret en Prop,
der kun fortil efterlader en smal Spalte, gennem
hvilken Luftstrømmen drives mod den skarpe
Kant af et Hul, der er anbragt i Rørets Væg ndf.
Proppen. For at man lettere skal kunne omfatte
Mundstykket med Læberne, er det tilspidset hen
imod den Side, hvor Spalten findes; deraf Navnet
»Næb-F.«. Det er, med andre Ord, i Grundtrækkene
den samme Form, der forekommer overalt som
Legetøjsinstrument. Tvær-Fløjte
(flauto traverso, flûte traversière, flûte
allemande, German flute), der nu til Orkesterbrug
fuldstændig har fortrængt Næb-F., og som man
derfor nu udelukkende tænker paa ved
Betegnelsen F., blæses gennem et rundt Hul paa
Siden af Røret og holdes paa tværs af den
Blæsende. Den moderne F. bestaar af et
enkelt Rør af Buksbom, Ibentræ, ell., sjældnere,
Sølv og forfærdiges i Reglen i 3 Dele,
Hovedstykket med Mundhullet, Mellemstykket, der
dog kan være delt, og Foden; den er forsynet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>