Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodblad - Fodblok - Fodbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fodblad (Palma) er en ældre Betegnelse for
Mellemfod ell. Mellemhaand.
Fodblok (Søv.), en enkeltskivet Blok (Trisse),
der fæstes til et Beslag i Dækket og tjener til at
lede den halende Part af et Skibs løbende Gods
hen langs Dækket.
H. P. C.
Fodbold. Et Spil mellem to Partier spillet
med en stor, oppustet Bold, som føres frem mod
Modstandernes Maal væsentlig med Fødderne
alene ell. baade med Hænder og Fødder.
I Alm. angives det, at F.-Spillet stammer fra
Romerne, idet Spil af denne Art, Follis,
Episkyros og Harpastum skulde have været kendt
allerede i den klassiske Oldtid og af rom.
Legioner være ført til Britannien. De nævnte
Oldtidslege har imidlertid haft en ganske anden
Karakter, og har ogsaa været af en anden Type
end det voldsomme britiske Spil. Hvor de gr.
og rom. Boldspil omtales ell. fremstilles i
Billeder, viser de sig som venlige Beskæftigelser,
og Galenus, der anbefaler Boldspillene fremfor
alle andre Legemsøvelser for de heldbringende
Virkninger, de udøver paa Legeme og Sjæl,
skriver udtrykkelig, at de er fri for Farer.
Men F.-Spillet har altid været og er endnu — om
end i langt ringere Grad end tidligere — en farlig
Idræt. Hvor dette Spil ell. dets Slægtninge,
Hurling, Shinty o. m. a., nævnes i Middelalderens
ældre ell. yngre Litt., viser de sig i Reglen med
Ulykker og undertiden Døden i Følge.
Et Spil af F.-Spillets Karakter og Type nævnes
første Gang i irske Heltesagn fra omkr. det
7., 8. Aarh.: »Da rejste Cuchuliun sig imod ham,
slog Hovedet af ham med sit Boldtræ og gav sig
til at føre sin Bold foran sig over Sletten«. Det
nævnes af Fitz Stephen i 12. Aarhundrede,
og der udstedes Forbud mod dets
Udøvelse 1314 af Edvard II, fordi det i Byen
foraarsagede saa stor Larm, at man spillede med
store Bolde. Senere Konger baade i England og
Skotland genoplivede Forbudet p. Gr. a.
Spillets Voldsomhed, der foraarsagede Ulykker, og
fordi det afholdt Folk fra at øve sig i
Bueskydning. Her danner dog Irland en
Undtagelse, idet en Lov, givet i Galway 1527,
forbyder enhver anden Idræt til Fordel for
Bueskydning undtagen »den med den store Bold«.
Sir Thomas Elyot fælder en haard Dom
over Spillet i sin Bog the Governour, og
Gejstligheden forkætrede det, fordi det ledte Folk
bort fra Kirken, »Herre, stands disse Spil om
Søndagen«, skriver Stubbes. Senere Forf.
fordømmer det ogsaa, men der findes dog
ogsaa Folk, der tager det i Forsvar p. Gr. a. de
mandige Egenskaber, det vækker og udvikler
hos sine Dyrkere.
Under besynderlige ældgamle Former øvedes
Spillet i Skotland, saaledes i Scone, i
Pertshire, hvor det var forbudt at sparke til
Bolden. Hvert Aar afholdtes der her en Kamp
mellem de gifte og ugifte Mænd. Spillet
begyndte med, at Bolden kastedes til Vejrs ved
Korset paa Torvet i Scone. Deltagelsen i Spillet
var ikke frivillig, det var en Pligt for hver
Mand i Sognet at deltage. Formentlig fik det
sejrende Parti Bolden, hvorom der kæmpedes,
thi det tilføjes, at hvis ingen vandt, blev
Bolden ved Solnedgang delt i to lige store
Stykker. Det berettes ogsaa, at der afholdtes en
anden Kamp Hvide Tirsdag mellem de gifte
og ugifte Kvinder i Inverness, i hvilken de
gifte altid vandt.
Paa samme Maade som i England øvedes
Spillet Middelalderen igennem i Frankrig,
hvor det i 19. Aarh. findes knyttet til Picardiet
og Bretagne. Ogsaa her spillede undertiden
de gifte mod de ugifte, og her som der er
Spillet knyttet til Fastelavnen, dog er Spillet i
Bretagne maaske blevet spillet de første
Juledage. »Denne Idræt«, skriver E. Souvestre, »er
det sidste Spor af den Kultus, Kelterne ydede
Solen. Bolden med sin Kugleform var et
Sindbillede paa Solen, man kastede den i Vejret,
som for at den skulde røre denne Klode, og
naar den atter faldt ned, begyndte man
Kampen, som om den havde været et Klenodie«.
La soule, som Spillet her kaldtes, stod i
Voldsomhed og Vildskab ingenlunde tilbage for sin
Genbo hinsides Kanalen. Ogsaa her forfølges
Spillet af Regeringen af samme Grund som i
Storbritannien, og det uddør paa Fastlandet
omkr. 1820. Ved sin Beskrivelse af en af de
sidste Kampe og sin Fortælling om Frans fra
Pontivy, kaldet Boldspilleren, har Emile
Souvestre i Les derniers Brétons sat
Spillet et herligt Minde.
Det synes, som om F. opr. har været knyttet
til een bestemt Dag i Aaret, nemlig til Hvide
Tirsdag. Dette er allerede angivet om Spillet
i Inverness og det fr. F., og det synes at
 |
| Fig. 1. Fodboldspil i Grønland fra Hans Egedes Beskrivelse af Grønland 1741. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
