Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremgaa af Sammenhængen af Beskrivelsen af
Spillet i Scone, at dette ogsaa øvedes denne Dag,
og Glover beretter i History of Derby, at
Spillet i denne By gennem Aarh. spilledes
Hvide Tirsdag, det vil sige i Fastelavnen. Men
var denne Højtid opr. en nu glemt Fest for
Vaaren, giver dette, i Forbindelse med Spillets
Forekomst og dets besynderlige gl. Former,
maaske nogen Anledning til at tro, at F., af
keltisk Herkomst, har været knyttet til en
ældgammel Fest for Vaaren og den vaagnende
Frugtbarhed.
I isl. Sagaer nævnes der Gang efter Gang et
voldsomt, blodigt Spil, der hedder Knattleikr.
Formentlig har vi her at gøre med en
Udløber af britisk F., der i Slutn. af 9. Aarh.
af nordiske og keltiske Nybyggere fra de
britiske Øer er blevet ført til Island.
I Hans Egede’s Beskrivelse af Grønland 1741
findes et Billede (Fig. 1) og en kort
Beskrivelse af F., som det paa den Tid øvedes af
grønlandske Eskimoer. Hertil kan Spillet være
ført af eng. Hvalfangere, der fra 17. Aarh.’s
Beg. færdedes i nordlige Have.
En Form af Spillet har under Navn af Calcio
været spillet i Padua og Firenze fra Middelalderen
til vore Dage. Rimeligvis har vi her at
gøre — ikke som antaget med et Levn af
gl. rom. Spil — men snarere med vesteuropæisk
Boldspil, der har forvildet sig til sydligere Egne.
Som man kan tænke, var det et Spil for den
store Hob, og før 19. Aarh. vandt det aldrig
Fodfæste bl. de højere Klasser, undtagen i
Opdragelsesanstalterne. Der fandtes ingen Regler
for Spillet, det gjaldt kun om at faa Bolden i
Modstandernes Maal ligegyldig paa hvilken
Maade. Begge Køn og alle Aldere i et hvilket
som helst Antal synes at have deltaget, og
naar Legen begyndte i en By, blev der sat
Skodder for Vinduerne og Dørene blev laaset
for at undgaa Skade, saa det er forstaaeligt, at
Spillet med den stigende Kultur kom i Vanry
og lidt efter lidt forsvandt. Ved 1830 øvedes det
væsentlig kun ved Opdragelsesanstalterne
under forsk. Former, der afhang af de stedlige
Forhold.
I Rugby, hvor man raadede over en stor
Græsmark til Øvelsen, saaledes at Faldet ikke
blev saa farligt, blev den gl. Form for Spillet
bevaret og udviklet med al sin Raahed. Man
spillede her med en ægformet Bold, og maatte
ikke alene føre den frem med Arme og Ben,
men man maatte ogsaa gribe fat i Modstanderne
og kaste dem til Side ell. bringe dem til
Fald paa en hvilkensomhelst Maade. Hvor man
ikke raadede over en saa god Plads, f. Eks. i
Eton og Harrow, men maatte tage til
Takke med en stenet Grund ell. spille i
Nærheden af Mur e. l., hvor Faldet kunde være
livsfarligt, anvendte man en blidere Spillemaade,
hvor det kun var tilladt at føre Bolden, der
her maatte være kuglerund, frem med
Fødderne alene, og hvor man kun maatte tvinge en
Modstander til Side ved at skubbe ham uden
Anvendelse af Arm ell. Haand.
Omkr. 1860 havde mange Skoler optaget den
Form af Spillet, der øvedes i Rugby, og denne
Spillemaade fandt ogsaa Vej til Univ. i Oxford
og Cambridge. Efter 1870 spilledes Spillet
overalt paa de britiske Øer, og 1871 stiftedes i
London Rugby-Unionen, en Forening af
de rugbyspillende Klubber i Storbritannien og
Irland. Man vedtog fælles Love, bestemte
Spillepladsens Afmærkning og Indretning og
fastsatte Antallet af Spillere til 15 paa hver Side.
Nu øves Spillet, foruden i alle Lande under
britisk Vælde, ogsaa i Frankrig (Fig. 2).
1863 mødtes Udsendinge fra Eton, Harrow
o. a. Skoler og dannede en Union for Klubber,
der øvede den anden, den blidere, Form af
Spillet, som man gav Navn af Association-F.
Ogsaa her vedtog man fælles Love, Bestemmelser
om Spillepladsens Afmærkning og Indretning,
og fastsatte Antallet af Deltagere til 11
paa hver Side. Ligesom Rugby har dette Spil
bredt sig, ikke alene til alle britiske Lande,
men næsten over den hele Jord, og det øves
den Dag i Dag af Millioner af Mennesker (Fig. 3).
Amerikansk F. Foruden Association, der
i de senere Aar har vundet stor Udbredelse i
de forenede Stater, særlig imod Ø., findes her
en gl. voldsom Form for Spillet, der stammer
fra den Tid, da Ny-England blev koloniseret.
Dette Spil, der meget ligner Rugby, men spilles
med 11 Deltagere paa hver Side ligesom,
Association, er blevet dyrket og udviklet særlig ved
Univ. i Harvard og Yale, og er nu ligesom de
eng. Spil fæstnet ved Bestemmelser og Love.
Spillene øves bedst paa en jævn, tætklippet
Græsmark, paa hvilken Spillepladsen indrettes
og afmærkes med hvide Linier som angivet i
Lovene. Maalene opstilles paa Banens
Kortsider og bestaar af to Stolper, i Association
med en indbyrdes Afstand af 7,5 og en Højde
af 2,5 m, i Rugby 5,5 og 3 m, og de forbindes
foroven med en tynd Planke, hvorover Rugby
Maalets Stolper endnu naar et Stykke. Begge
Partier tager Opstilling paa hver sin Banehalvdel,
i Rugby med 8 forwards i første Linie, 2
half-backs i anden, 4 three-quarter-backs i
tredie, og med full-backen som den sidste i
Forsvaret, medens man i Association har 5
forwards: Stormere, 3 half-backs: Støttere,
2 backs: Dækkere og 1 Maalmand. En
Dommer, udrustet med stor Myndighed og
bistaaet af 2 Linievogtere, færdes paa Banen for
at paase, at Kampen foregaar efter Lovenes
Bestemmelser. Spillet bestaar i at sende Bolden,
i Rugby over Maalet, i Association gennem
dette. I Association varer en Kamp 90
Minutter, i Rugby 10—20 Minutter mindre, og, naar
Halvdelen af Spilletiden er forløbet, skiftes der
Maal, saaledes at begge Partier bliver ens
stillede m. H. t. Vind og Sol, der kan have
megen Indflydelse. Det Parti, der i Association-Spillet
i den angivne Tid har faaet de fleste
Maal, har sejret. I Rugby tæller et Maal et vist
Antal Points, 3, 4 ell. 5, efter den Maade,
hvorpaa Maalet gøres, og Points kan her ogsaa faas
paa anden Maade.
Med Vedtagelsen af fælles Love aabnede der
sig Muligheder for Afholdelse af Kampe mellem
de forsk. Klubber, Unioner og Lande. Man
anlagde nu lukkede Baner, og da Spillet udøvede
en betydelig Tiltrækning paa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
