Print (PDF) - On this page / på denna sida - foddelt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kbhvn's Kommune og indviet 25. Maj 1911. Den kunde rumme 16000 Tilskuere, men har allerede vist sig at være for lille, hvorfor man har maattet opføre ny Tribuner og tænkt paa yderligere Udvidelse. Tilstrømningen til Kampene har nemlig været saa betydelig, at man til Kampen Danmark-Sverige 1916 havde 20000 Tilskuere, og dog kunde ikke alle, der ønskede det, komme ind, fordi hver Plads var optaget. Danske F.-Spillere har hidtil været de bedste i Europa uden for de britiske Øer, vel sagtens fordi vi saa tidlig optog Spillet. Først senere har andre Lande optaget det, og det gennemgaar nu der den samme Udvikling som hos os. (Litt.: The Badminton Library: Football [London 1899]; H. Schnell, »Handbuch der Ballspiele« [Leipzig 1900]; Fr. Knudsen. »Den gl. isl. Boldleg o. s. v.« [Danske Studier 1906]; Fr. Knudsen og A. Otterstrøm, »Lærebog i Fodboldspil« [1909]; The Encycl. of Sports and Games [London 1911]). Fr. K. </chapter> <chapter name="foddelt"> foddelt, se fodribbet. </chapter> <chapter name="Fodder"> Fodder ['fådə], eng. Vægt (Ton) for Bly i saakaldte Gæs ell. Søer (Pig lead) i London = 19 1/2, i Newcastle = 21, i Stockton = 22 Cwt. H. J. N. </chapter> <chapter name="Foder"> Foder kaldes i Alm. den Føde, der rækkes Dyrene af Mennesket. Udtrykket, et F., bruges, naar Talen er om Dyr, i samme Bet. som et Maaltid, naar Talen er om Mennesker; man giver 3, 4 o. s. v. F. daglig. - FyIde-F. kaldes et F., der indeholder saa meget ufordøjeligt Stof - i Reglen Træstof - at det »fylder« meget i Forhold til dets Indhold af Næring (f. Eks. Halm). Indeholder et F. megen Næring paa et lille Rumfang som Følge af, at ufordøjelige ell. for Ernæringen værdiløse Stoffer er til Stede i ringe Mængde, kaldes det Kraft-F, (f. Eks. Sædarternes Kerne, Oliekager .m. m.). - Den Mængde F., der lige netop er tilstrækkelig til Legemets Vedligeholdelse, kaldes Vedligeholdelses-F. Dettes Størrelse er vanskelig at bestemme og veksler efter Dyrets Art, Alder, Individualitet o. fl. Forhold; for de større Husdyr regnes alm. 0,7-1 F.-Enhed pr 100 kg Legemsvægt (se F.-Enheder). - Det F., Dyret fortærer ud over Vedligeholdelses-F., kaldes Produktions-F. Da Øjemedet med Husdyrholdet er F.'s Omdannelse til ædlere Produkter (Mælk, Legemstilvækst, Uld, Kraft etc.), vil man sædvanligvis give Dyret et F., der er større end det blotte Vedligeholdelses-F.: man vil give det et Produktions-F., og man vil gøre dette større ell. mindre, efter som man finder det stemmende med god Økonomi at forcere Produktionen. Afknappes et producerende Dyrs F. til det nødvendige Vedligeholdelses-F., ophører Produktionen af Legemstilvækst straks, medens Produktionen af Mælk, Uld og Kraft kan fortsættes en Tid paa Legemsvævenes Bekostning. H. J. Rasmussen. </chapter> <chapter name="Foderanalyse"> Foderanalyse ell. Foderstofanalyse gaar i sin alm. Form ud paa at godtgøre Fodermidlernes Sammensætning i grove Træk og bestaar i eri kvantitativ Bestemmelse af de Stoffer ell. Stofgrupper, hvoraf Fodermidlerne er sammensatte. Det almindelige Skema for F. er følgende: <table> <td><td c>% <td>Kvælstofholdige Stoffer (Raaprotein, Æggehvide) <td c>a <td>Fedt <td c>b <td>Kvælstoffri Ekstraktstoffer (Kulhydrater, Sukkerstoffer)<td c>c <td>Træstof <td c>d <td>Aske (Mineralstoffer)<td c>e <td>Vand <td c>f <td><td c>100 </table> Metoden for Undersøgelsen er i Grundtrækkene flg.: Vandmængden bestemmes ved det Vægttab, Foderet lider ved Tørring ved 100° til konstant Vægt. Askemængden bestemmes ved Glødning til konstant Vægt. Kvælstofholdige Stoffer bestemmes ikke direkte, men beregnes efter Kvælstofmængden. Denne sidste bestemmes, og idet man gaar ud fra, at de alm. Æggehvidestoffer indeholder 16 % Kvælstof, saa at til 16 Dele Kvælstof svarer 100 Dele Æggehvide ell. henh. l til 6,25, multiplicerer man den fundne Kvælstofmængde med 6,25; Produktet opføres da som Mængden af kvælstofholdige Stoffer. - Som Fedt opføres den Tørstofmasse, man faar ved Indtørring af den Opløsning, der fremkommer ved Fodermidlets fuldstændige Udtrækning med Æter. Den Rest, der bliver tilbage efter Fodermidlets Behandling og fuldstændige Udtrækning med Syrer og Alkalier, Vinaand og Æter, opføres - efter Fradrag af tilstedeværende Aske - som Træstof. Summen af de for de nævnte Stoffer fundne Procenttal trukket fra 100 giver da Procenttallet for kvælstoffri Ekstraktstoffer. Som det let vil ses, er Resultatet af en saadan Analyse kun et ufuldkomment Udtryk for et Fodermiddels Sammensætning. Dels angiver Tallene kun den samlede Mængde kvælstofholdige Stoffer, Fedt, »Kulhydrater« o. s. v., ikke Mængden af de enkelte Stoffer inden for hver enkelt Gruppe, og dels er de anvendte Betegnelser ingenlunde korrekte Udtryk for de Stofmængder, Tallene angiver. Eksempelvis skal blot nævnes, at der under Gruppen »kvælstofholdige Stoffer« falder baade egentlig Æggehvide, Aminosyrer, Syreamider og undertiden endog uorganiske Kvælstofforbindelser, samt at Æter ikke alene opløser Fedtstofferne, men ogsaa Bladgrønt o. a. Farvestoffer m. m. - Analysens Tal angiver altsaa ikke de virkelige Mængder af Æggehvide og Fedt, men henh. Kvælstofmængden multipliceret med 6,25 og de i Æter opløste Stoffer. Men Analysen er forholdsvis let og hurtig at udføre, den er lettere at overse for den praktiske Landmand, end en mere detailleret Analyse vilde være, og Tallene er i det hele taget tilstrækkelig nøjagtige Udtryk for de paagældende Stofgrupper, naar henses til den ringe Nøjagtighed, hvormed man kan arbejde i Praksis. - Hvor det gælder at afgøre, om et Fodermiddel er forfalsket ell. ikke, er den kern. Analyse ikke altid tilstrækkelig, men maa suppleres af en mikroskopisk Undersøgelse. H. J. Rasmussen. </chapter> <chapter name="Foderbede"> Foderbede, se Runkelroe. </chapter> <chapter name="Foderbønne"> Foderbønne, d. s. s. Fodervikke (se Vikke). </chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
