Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foderenheder - Foderheste - Foderkogeapparat - Fodermarsk - Fodermester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fodringsforsøg. Ligesom i de svenske Kontrolforeninger
har man valgt 1 kg Byg som Udgangspunkt
og ansat de andre Fodermidler i Forhold dertil.
Imod F. kan der rejses — og er der rejst —
den samme Indvending, som tidligere imod
Høværdierne, at den ikke tager Hensyn til
Fodermidlernes kem. Sammensætning, og intet
fortæller om deres større ell. mindre Indhold af
Æggehvide. Det vil derfor være forkert at
mene, at 1 F. i æggehviderige Oliekager uden
videre kan erstattes med 1 F. i æggehvidefattige
Rodfrugter; det er man imidlertid ogsaa som
Regel klar over i Praksis; man bruger
nærmest F. som et Udtryk for Foderets samlede
Størrelse ell. Næringsmængde og lægger ved
Siden deraf Mærke til, om Foderet indeholder
tilstrækkeligt af Æggehvide til den Produktion,
der forlanges af Husdyrene. — F. maa altsaa
bruges med en vis Kritik.
F. er forholdsvis hurtigt blevet meget
benyttet, og navnlig i Kontrolforeningerne har den
faaet en overordentlig stor Anvendelse, ligesom
den ogsaa benyttes i andre Driftsregnskaber
og ved forsk. landbrugsstatistiske Opgørelser.
— Hvor Kontrolforeningsarbejdet i Udlandet er
taget op efter dansk Mønster, er
F.-Beregningen de fleste Steder fulgt med.
H. J. Rasmussen.
Foderheste. Herved forstaas sædvanlig
Militærheste, som paa visse Betingelser
udstationeres hos private Foderværter. Hestene
overleveres til Foderværterne af vedk. Afdelings
kombinerede Mønstringskommission, og til
ubestemte Tider bliver de eftersete af en Officer,
der udsendes fra vedk. Afdeling for at
undersøge, hvorvidt de stillede Betingelser, som
væsentlig tilsigter Hestenes gode Behandling i
enhver Henseende, Bevarelsen af deres Sundhed
og Arbejdsdygtighed, er opfyldte. Een Gang
aarlig og med mindst 3 Dages Varsel skal de
udstationerede Heste fremstilles for
Overmønstringskommissionen, der samles paa mindst 3
Steder i hver Mønstringskreds. For Overtrædelse
af de givne Betingelser kan der paalægges
Foderværten Bøder, og befindes en Hest at være
forringet mere i Værdi, end der med Føje kan
anses for en Følge af dens siden Udstationeringen
tiltagne Alder og af tilladeligt Brug, kan
de nævnte Kommissionei tilpligte Foderværten
at betale en Erstatning, der svarer til det
Statskassen paaførte Tab. Alle ved Inddrivelsen af
Bøderne ell. Erstatningerne forbundne Omkostninger
bæres af vedk. Fodervært. Tilbud om at
modtage Heste paa Foder er bindende i 3
Maaneder og betragtes efter den Tid fremdeles
som gældende, indtil de med en Maaneds
Varsel tilbagekaldes, og Foderværterne er
forpligtede til at beholde de dem overdragne Heste
mindst 1 Aar; ønsker de efter den Tid at
aflevere dem, maa vedk. Afdeling 1/4 Aar forud
underrettes derom; men Afdelingerne kan uden
forudgaaet Opsigelse inddrage udstationerede
Heste, naar Tjenestens Krav gør det ønskeligt.
Al den Godtgørelse, som tilkommer Foderværten,
er indbefattet i Foderlønnen, som beregnes
dagvis. Paa de Stamlister, der ledsager de
Foderværterne udleverede Heste, findes
Betingelserne trykte.
H. G.
Foderkogeapparat anvendes til Kogning af
Foder — navnlig Kartofler — til Husdyrene; i
daglig Tale kaldes F. derfor Kartoffelkogere.
F., der kan være fritstaaende og
transportable ell. indmurede i Bygningen,
bestaar af Foderbeholder og Dampudvikler. Ved
stationære F. er de to Organer altid adskilte,
idet Dampudvikleren er en alm. Kedel eller
Dampgryde, hvorfra Dampen ledes til
Foderbeholderen, der kan være betonstøbte Gruber
ell. cylindriske, drejelig ophængte Beholdere,
som Dampen ledes ind i.
De fritstaaende F. fremstilles af Pladejern;
Beholderen rummer 1—6 hl. Dampudvikleren
kan findes i selve Foderbeholderens Bund, kun
adskilt fra denne ved en gennemhullet Plade.
Ved denne Type, der kaldes
Imperialkogerne, strømmer Dampen op i Foderet,
opvarmer Massen, fortættes og løber atter ned
i Dampudvikleren for at forvandles til Damp.
Fodermassen kan altsaa koges ved forholdsvis
lidt Vand, men det er en Ulempe, at dette løber
ud samtidig med, at Beholderen tømmes, saa
der for hver Ifyldning maa ihældes frisk Vand.
Reformkogerne har Dampudvikler og
Fyrsted uafhængig af Beholderen; Dampen
ledes op gennem et Par hule Bærearme og
fordeles i Beholderen. Det fremkomne
Fortætningsvand løber i Reglen bort; der bruges mere Vand
til Kogning af Kartoflerne (c. 8 l Vand pr hl
Kartofler), men Dampen kan stadig holdes
spændt i Dampudvikleren, saa Systemet har
Fortrin, naar der skal koges fl. Beholdere efter
hverandre. Som Brændsel benyttes Kul, Tørv,
Træ Kvas o. l.
Omkr. 1913 fremkom en Del mindre F. til
Petroleum. I gode F. kan 100 kg Kartofler koges
med 3—4 kg Kul ell. 1 1/2 l Petroleum.
1912—14 anskafledes en Mængde F. navnlig
til Kogning af Kartofler til Svinefoder. Under
Verdenskrigen ihdskrænkedes Anvendelsen p.
Gr. a. Mangel paa Brændsel og Forbud mod
Opfodring af Kartofler.
A. C-n.
Fodermarsk (Fodermarskal) var i
ældre Tid Betegnelsen for en Hofembedsmand,
hvis Hverv det var at forestaa Staldvæsenet,
lede Kongens Rejser rundt i Landet samt
haandhæve Fred og Orden bl. hans Folk i
Overensstemmelse med Gaardsretten.
En F. omtales første Gang i Beg. af 15. Aarh.,
men Stillingen er rimeligvis ældre og opr.
udskilt fra Marskembedet, da dette fra et
Hofembede udviklede sig til Rigsembede (se
Marsk). Den omtales gennem hele 16. og 17.
Aarh., men dens Bet. og Anseelse var da
synkende som Følge af de ny Embeder som
Hofmarskal og Staldmester, og den beklædtes
tilsidst ikke mere af Adelige. Siden 1656 var F.
fast Formand for Hofretten ell. Gaardsretten,
og da denne 1682 deltes i en Hofret og en
Borgret, blev han Præsident i sidstnævnte Ret
(se Borgret). — I Slutn. af Middelalderen
havde ogsaa fl. af Biskopperne og maaske
ogsaa enkelte Lensmænd F.’er, hvis Stilling dog
var en væsentlig anden end den kgl. F.’s.
P. J. J.
Fodermester kaldes en i Husdyrenes
Fodring, Røgt og Pleje særlig uddannet Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
