Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodermidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heste og Svin bliver der med Fordel anvendt
mange Roer; til disse Husdyr synes de mere
tørstofrige Sorter, som Sukkerroer og
Kartofler, at være de bedst egnede, da de med deres
mindre Rumfang i Forhold til Næringsmængden
bedre kan erstatte en større Del af
Kraftfoderet.
Sukkerroeaffald indeholder i frisk og
presset Tilstand 9—10 % Tørstof, der har
mindst lige saa stor Foderværdi som samme
Tørstofmængde i Foderroer. Det anvendes mest
til Malkekøer, Fedekvæg og Faar, og er
mindre yndet som Foder til Heste og Svin.
Kraftfoder. Af de mange Slags
Kraftfoder maa først nævnes Sædarterne
Hvede, Rug, Byg og Havre, hvis Kerne i gl. Dage
var saa godt som det eneste Kraftfoder,
Husdyrene fik. Nu er det anderledes; til
Malkekvæget foretrækkes mere æggehviderige
Kraftfoderstoffer, og til Heste og Svin erstatter
Majsen som Regel en væsentlig Del af det
hjemmeavlede Foder. Dettes Handelspris er som
oftest for høj til, at det kan betale sig at
opfodre det, naar det er en god Markedsvare. Dog
bliver der endnu anvendt meget Korn til
Kreaturfoder; thi endskønt Danmarks Kornavl er steget
betydeligt, har vi dog hvert Aar en stor
Overskuds-Indførsel af Korn og Kornvarer. —
Sædarternes Kerner udmærker sig ved at være
rige paa Kulhydrater, hvoraf de indeholder
60—70 %, af Æggehvide findes 10—12 %, af
Fedt knap 2 %; herfra gør dog Havre en
Undtagelse, idet den har henimod 5 % Fedt.
Hvede bruges kun i mindre Mængde som
Foderstof; dertil er dens Handelsværdi som
Regel for høj. Rug bruges noget mere, da dens
Pris gennemgaaende er lavere end Hvedens.
Den er et godt F. baade til Svin og
Arbejdsheste; derimod er den mindre yndet til
Malkekøer; den har fra gl Tid Ord for at give mindre
godt Smør. Byg maa i Foderværdi ligestilles
med Rug. Det bruges især som Svinefoder og
giver godt Flæsk. Til Malkekøer er det for
fattigt paa Æggehvide. Til Arbejdsheste kan det
godt udgøre en Del af Kraftfoderet, naar ellers
Prisen opfordrer dertil. Havre er fra gl Tid
højt anskrevet som Hestefoder, hvortil den
ogsaa er godt egnet, da Hestene gerne æder den
og taaler den i stor Mængde, uden at den
volder Fordøjelsesforstyrrelse. Som før nævnt er
Havrekernen forholdsvis rig paa Fedt, men til
Gengæld er den fattigere paa Kulhydrater end
de andre Sædarter, og den har et større
Træstofindhold, hvorfor dens Foderværdi er lidt
lavere; man regner, at der skal 1,2 kg Havre
til at erstatte 1 kg Byg ell. Rug.
Majs maa nærmest sidestilles med de 4
Sædarter. Den er lige saa fedtrig som Havre
og har et noget større Indhold af Kulhydrater;
den staar derfor i Foderværdi mindst lige saa
liøjt som Byg og Rug. Majs bruges i stor
Udstrækning baade til Heste og Svin. Erfaringen
viser, at Heste, der skal arbejde strengt,
holder sig bedre paa Majs end paa samme
Vægtmængde Havre; men Majsen fremkalder
hyppigere Koliktilfælde. Som Svinefoder giver Majs
en god Tilvækst, men den er tilbøjelig til at
give blødt Flæsk, hvorfor den helst delvis maa
erstattes med Byg ell. Rug i den sidste Del af
Fedeperioden.
Bælgsæd, hvortil regnes Frøene af
Ærter, Vikker, Bønner og Lupiner, udmærker sig
ved at have et 2—3 Gange større
Æggehvideindhold end Sædarternes Kerne; til Gengæld er
Indholdet af Kulhydrater noget mindre. For
40—50 Aar siden, da Ærter og Vikker var alm.
dyrkede her i Landet, var Bælgsæd højt
værdsat baade som Heste- og Svinefoder; nutildags
spiller den en ringe Rolle, da den kun
dyrkes i meget lille Udstrækning.
Oliekager. De forsk. Slags Oliekager
bærer Navn efter den Sort Oliefrø, hvorfra de
stammer. Selve Oliekagen bestaar af de
Rester, som bliver tilbage, efter at en større ell.
mindre Del af Olien er presset af Frøene.
Oliekagerne er alle rige paa Æggehvidestoffer, men
forholdsvis fattige paa Kulhydrater, der tilmed
ikke er letfordøjelige. Fedtindholdet er ret
stort, som oftest omkr. ved en halv Snes %,
hvis Olieudvindingen er sket ved Presning. Er
den derimod sket ved Ekstraktion med
Svovlkulstof, Petroleumsæter ell. andre fedtopløsende
Stoffer, er Fedtindholdet betydelig lavere.
Efter Ekstraktion fremtræder Resterne i Reglen
ikke som Kager, men som Mel — f. Eks.
Soyamel i St f. Soyakager — og Melet adskiller sig
altsaa fra den tilsvarende Sort Kager ved at
være fattigere paa Fedt, men til Gengæld
forholdsvis lidt rigere paa Æggehvide. —
Oliekager har i Løbet af den sidste Menneskealder
faaet en overordentlig stor Anvendelse som
Kreaturfoder, navnlig til Malkekvæg, hvortil de
passer udmærket ved Siden af et stort
Roefoder, idet de ved deres store
Æggehvideindhold ophæver Roernes ensidige Sukkerindhold
og giver hele Foderblandingen den rette kem.
Sammensætning. Oliekagernes Indhold af
Fedtstoffer er ogsaa af Bet., da Fedtet i de fleste
Tilfælde har en heldig Indflydelse paa
Vintersmørrets Kvalitet. I gl. Dage var Vintersmørret
haardt og sprødt, men nu kan det ved Hjælp
af Oliekagerne blive blødt og smidigt. — De
mest anvendte Oliekager er nutildags
Bomuldsfrøkager, Soyakager,
Solsikkekager, Jordnødkager og
Hampefrøkager, der alle er næringsrige Kager,
som gerne ædes af Malkekøerne, og har en
heldig Indflydelse baade paa Mælkeydelsen og
Smørrets Kvalitet. Hørfrøkager bruges en
Del til Fedekvæg og til Kalve, hvortil de er
særlig yndede, da de har en heldig Indflydelse
paa de unge Dyrs Fordøjelse. Palme- og
Kokoskager har i Sammenligning med de
nævnte Kagesorter et forholdsvis lavt Indhold af
Æggehvide; desuden udmærker de sig ved, at
deres Indhold af Fedt ikke som i de andre
Kager er olieagtigt, men fast, og dette er
Aarsagen til, at de giver Smørret en noget fast
Beskaffenhed. Endvidere har de den Egenskab,
at de forhøjer Mælkens procentiske Fedtindhold,
men de synes ikke just at virke
fremmende paa Køernes Mælkeydelse. — Alle
Oliekager, og navnlig de dyreste Sorter, er udsatte
for Forfalskninger ved Indblanding af Støv,
Sand, Skaller og forsk. Ukrudsfrø, hvoraf
nogle kan være ligefrem giftige og skadelige for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
