Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 323 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foderværdi - Fodervært - Fodevig - Fodfolk - Fodfolksspade - Fodfødsel - Fodgigt - Fodklonus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gennemsnitligt Indhold i de almindeligste Fodermidler:

	Kvælstof- holdige Stoffer	Raafedt	Kvælstoffri Ekstrakt- stoffer	Træstof	Aske	Vand
Græs og Grønfoder:	%	%	%	%	%	%
Enggræs, middelgodt	3.0	0.8	13.1	6.0	2.1	75.0
Kløverblandet Græs	3.2	0.8	10.7	6.0	2.3	77.0
Rødkløver i begyndende         Blomstring	3.4	0.7	8.0	5.2	1.6	81.0
Lucerne i begyndende         Blomstring	4.2	0.6	9.3	7.8	2.3	76.0
Kællingetand i Blomstring	3.2	0.7	9.5	5.1	1.5	80.0
Grøn Majs	1.4	0.4	8.9	5.0	1.5	82.8
Hø:
Enghø, middelgodt	9.7	2.0	38.0	26.3	6.0	18.0
Timothéhø	6.5	2.0	42.2	29.5	4.8	15.0
Kløverhø	13.5	2.9	37.1	24.0	6.0	16.5
Lucernehø, tidlig slaaet	16.2	2.4	31.1	27.0	7.3	16.0
Halm og Avner:
Hvedehalm	4.3	1.5	36.0	37.6	5.6	15.0
Rugham	3.4	1.6	38,8	36.6	4.6	15.0
Byghalm	4.3	1.6	36.8	37.2	5.1	15.0
Havrehalm	3.9	1.9	38.0	35.4	5.8	15.0
Ærtehalm	9.0	1.6	33.7	38.5	6.6	13.6
Hvedeavner	4.7	1.7	37.1	30.4	10.1	16.0
Rugavner	3.5	1.3	29.1	44.1	7.7	14.3
Bygavner	2.9	1.5	38.4	29.9	12.8	14.5
Havreavner	5.0	2.5	41.5	26.7	10.5	13.8
Rodfrugter:
Runkelroer	1.1	—	9.4	1.0	1.0	87.5
Kaalroer	1.0	—	8.8	1.4	1.0	87.8
Turnips	1.0	—	6.1	1.4	1.0	90.5
Gulerødder	1.0	—	8.7	1.4	1.0	87.9
Sukkerroer	1.1	—	20.7	1.5	0.7	76.0
Kartofler	2.1	—	20.1	0.8	1.0	76.0
Runkelroetop	2.4	0.4	4.6	1.6	2.0	89.0
Kaalroetop	2.2	0.5	5.3	1.5	2.1	88.4
Gulerodtop	3.4	0.9	7.1	2.5	4.3	81.8
Sukkerroetop	1.9	0.3	6.1	1.3	3.9	86.5
Sukkerroeaffald (friskt)	0.9	—	5.8	1.8	0.5	91.0
—                tørret	6.1	0.4	66.5	11.7	3.4	11.9
Korn og Bælgsæd:
Hvede	12.5	1.9	68.6	1.9	1.7	13.4
Rug	12.0	1.7	69.0	1.9	2.0	13.4
Byg	10.0	1.9	67.1	4.0	2.5	14.5
Havre	10.9	4.8	58.1	9.3	3.1	13.8
Majs	10.0	4.7	67.1	2.7	1.7	13.8
Ærter	23.5	1.4	52.5	5.4	2.8	14.4
Vikker	26.0	1.7	49.8	6.0	3.2	13.3
Hestebønner	25.4	1.5	48.5	7.1	3.2	14.3
Oliekager:
Jordnødkager	47.2	8.9	21.5	5.4	7.4	9.6
Bomuldsfrøkager, Texas	45.3	7.9	23.7	8.6	5.9	8.6
—                , russiske	40.6	9.0	27.8	8.4	6.3	7.9
—                , New Orléans	37.1	7.3	26.5	13.5	6.1	9.5
—                , uafskallede	24.0	6.5	28.3	25.0	6.2	10.0
Sesamkager	42.6	10.2	22.7	3.8	11.4	9.3
Solsikkekager, sydrussiske	35.3	10.2	21.5	18.8	6,9	7.0
—                , Saratow	33.2	9.4	21.5	23.5	6.2	6.7
Rapskager	32.6	9.8	30.4	10.7	8.4	8.9
Hampefrøkasrer (tynde)	33.7	7.7	13.7	26.3	9.2	9.4
Hørfrøkager	31.2	8.2	34.5	8.6	6.7	10.8
Kokoskager	21.3	9.5	39.0	12.4	6.8	11.0
Palmekager	17.2	6.3	39.0	22.9	3.8	10.8
Klid:
Hvedeklid	15.2	4.0	56.0	8.0	5.0	11.8
Rugklid	16.7	3.1	58.0	5.2	4.5	12.5
Bygklid	10.3	4.7	54.9	12.2	5.6	12.3
Hvedestrømel	14.0	3.5	63.2	4.3	3.0	12.0
Risfodermel	12.0	12.0	45.2	8.0	10.2	12.6
Andre Foderstoffer:
Maltspirer	23.1	1.5	45.3	12.3	5.8	12.0
Mask	5.1	1.7	10.6	5.1	1.2	76.3
Bærme af Majs	2.0	0.9	4.5	08	0.5	91.3
—        af Kartofler	1.2	0.1	3.7	0.6	0.2	94.2
Tørrede Kartofler	5.0	0.3	78.9	1.0	2.6	12.2

Fodervært, se
Foderheste.

Fodevig (Fodvig), senere Höllviken,
en halvcirkelformet Bugt, som fra N. skærer sig ind i den
Landtunge, der udgaar fra Skaanes sydvestlige Spids.
Under de store skaanske Fiskemarkeder i Middelalderen
var F. Ankerplads for hele Flaader af Handelsskibe og
Fiskerbaade. Kysten ved F. har været Skuepladsen for
en af de mærkeligste Kampe i Danmarks Historie:
Under Borgerkrigen efter Knud Lavard’s Drab havde
Erik Emune søgt til Skaane som sidste Tilflugt.
Foraaret 1134 drog Niels og hans Søn Magnus med en
mægtig Hær imod ham for helt at knuse ham.
4. Juni kastede den Anker i F. og gik i Land. Men Erik
Emune kom sprængende fra Lund med sit Rytteri,
Niels’ Hær blev grebet af Panik, og da tilmed
Terrainforholdene var gunstige for Erik, tilføjede han
Modstanderne et frygteligt Nederlag. Magnus Nielssøn
kæmpede som en Løve, men blev fældet og med ham
hans Fætter Henrik Skadelaar, Harald Kesje’s Søn
Magnus og 5 Bisper. Niels og Harald Kesje undkom med
Nød og næppe til Skibene. I politisk Henseende blev
Kampen ved F. Indledningen til en ny Tid; tillige godtgjorde
den Rytteriets Overlegenhed over Fodfolket.
(Litt.: Johs. Steenstrup,
»Fotevig« [Hist. Tidsskr., 6. Rk. IV];
H. Olrik, »Knud Lavard« [1888]).
H. O.

Fodfolk, se Infanteri.

Fodfolksspade er en lille let Spade, 50 cm
lang med et 15 cm bredt og 30 cm langt Blad,
hvormed 50—75 % af Fodfolkets Mandskab er udrustet.
Den er opr. konstrueret af den danske Kaptajn
M. J. B. Linnemann (1830—89), der 1869 tog Patent paa
den, hvorefter den 1870 blev indført i den danske Hær
og senere med enkelte Forandringer i alle europæiske
Hære, hvor den bl. a. i Østerrig endnu hedder den
Linnemann’ske Spade.
Sch. P.

Fodfødsel, en Fødsel, hvor Fosterets Fødder
(ell. ene Fod) præsenterer sig først; se Fødsel.
Lp. M.

Fodgigt, d. s. s. Podagra, se Gigt.

Fodklonus er et Symptom, der ofte optræder
ved Lidelser af Pyramidebanerne i Rygmarven, og som
viser sig ved, at der kommer en fortsat Række Bøje- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>