- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
325

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodposten - Fodpund - Fodpunkt - Fodpunktskurve - fodribbet - Fodring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun udgjorde 4 à 6 Stkr daglig. Der oprandt
dog bedre Tider for F., og dette skyldtes
Madam Riegels’ Datter (gift med kgl. Kopist Due),
som i fl. Aar før Moderens Død bestyrede F.
for hende, og hvem der 1821 var givet Løfte
om at maatte beholde Privilegiet i 5 Aar efter
Moderens Død. Hun fik ved at oprette
Indleveringssteder rundt omkr. i Byen og ved at
nedsætte Portoen for Breve, der indleveredes
i større Antal, atter bragt Liv i F., som hun
ved Madam Riegels’ Død 1841 overtog. Da
Madam Due’s Privilegium 1846 udløb, søgte hun
om at faa det fornyet paa 5 Aar. Postvæsenet
ønskede ikke paa det Tidspunkt, da
Portoreformen, som dog først gennemførtes 1851, stod paa
Dagsordenen, at overtage F., hvorfor Madam
Due fik Lov at beholde den indtil videre, idet
der tilsagdes hende en billig Erstatning, naar
den blev forlangt afstaaet. 2 Aar efter, Novbr
1848, gjorde Postbestyrelsen Indstilling til
Finansministeren om Overtagelsen af F. og
udtalte i den Anledning om Madam Due, at F.
ved denne driftige Kones Bestræbelser var
forbedret betydeligt, saaledes at Indtægterne
stadig var tiltaget og nu beløb sig til henved 400
Rdl. aarlig. Hun fik derfor ogsaa tilstaaet en
aarlig Pension af 300 Rdl., som hun oppebar til
sin Død 14. Juli 1876.

Fra 14. Maj 1849 overtog Postvæsenet F. og
Portoen fastsattes nu til 2 Skilling for et Brev
i den indre By og til 4 Skilling mellem Byen
og Forstæderne. F. blev dog ikke straks
sammensmeltet med det øvrige kbhvn’ske
Postvæsen. Paa Postgaarden indrettedes et særligt
F.-Kontor, hvor Breve kunde indleveres, og
herfra udgik særlige F.-Bude. Der oprettedes
fl. Indleveringssteder, fortrinsvis hos større
bekendte Firmaer, saaledes at der var 19 i den
indre By, 2 paa Kristianshavn, 2 paa
Vesterbro, 1 paa Nørrebro og 1 paa Østerbro, men
ved disse kunde dog kun ufrankerede Breve
afgives. Brevantallet steg straks betydelig; det
første Aar besørgedes c. 40000 Breve, det flg.
Aar c. 100000. Frimærkets Indførelse 1851 og
deraf flg. Anbringelse af Brevkasser rundt om
i Byen bevirkede selvfølgelig, at Lokalbrevene
tiltog. S. A. indførtes den Ordning, at
Lokalbreve og Breve, der ankom med Posterne
udefra, omdeltes samlede, og hermed ophørte i
Virkeligheden den særlige F. F.-Kontoret var
hermed overflødigt, men det vedblev dog
fremdeles at bestaa og at have Behandlingen af de
Lokalbreve, der indsamledes og omdeltes i den
indre By. 1876 blev det dog nedlagt og dets
Forretninger henlagt til Brevpostkontoret, hvoraf
det i fl. Aar havde været en Afdeling. (Litt.:
Fr. Olsen, »Det kbhvn’ske Postvæsen
1624—1912« [1912]; »Berl. Tid.« 1. Marts 1906).
Fr. O.

Fodpund (ell. Pundfod), en Enhed for
Arbejde, nemlig det Arbejde, der medgaar til
at løfte et Pund en Fod lodret opad. Et dansk
F. er 0,15693 Kilogrammeter.
K. S. K.

Fodpunkt (mat.) for en Linie vinkelret paa
en anden Linie ell. en Plan er det Punkt, hvori
den vinkelrette træffer Linien ell. Planen.
Chr. C.

Fodpunktskurve (mat.) for et givet Punkt
som Pol m. H. t. en given Kurve er den
Kurve, der dannes af Fodpunkterne for de
vinkelrette fra Polen paa den givne Kurves
Tangenter.
Chr. C.

fodribbet (bot.) kaldes et Blad, fra hvis
Plades Grund der paa hver Side af den i
Reglen noget svagere, fjerformet grenede
Midtribbe udgaar een, kun paa den ene Side grenet,
kraftig Ribbe. Eksempler er: Slangerod med
hele, Nyserod med foddelte Blade ɔ:
fodnervede og dybt indskaarne Blade.
V. A. P.

Fodring. I vore Dage, da Husdyrbruget
indtager en saa fremskudt og i økonomisk Henseende
vigtig Plads i Landbruget, skænkes der F. stor
Opmærksomhed, og den foretages i enhver
velledet Bedrift med megen Omhu. Det er en
Selvfølge, at de forsk. Husdyrarter maa fodres paa
forsk. Maade og til Dels med forsk. Foder, men
F. bliver ogsaa forsk. over for samme Dyreart
efter Dyrenes forsk. Alder og Produktionsevne,
efter de Produkter, der søges tilvirkede, o. s. v.
Enkelte Hovedregler for god, økonomisk F. kan
dog gives, nemlig: 1) Ernæringen bør
være jævn og regelmæssig hele
Aaret rundt
, saa at Huldet og Produktionen
aldrig faar Lejlighed til at forfalde; thi det
koster altid mere Foder at faa det forfaldne
bragt paa Fode igen — hvis det overhovedet er
gørligt —, end der er sparet ved Forsømmelsen.
2) Overgangen fra et Foder til et
landet bør foregaa lempelig og
gradvis
, saa at Dyrets Fordøjelse og
Stofskifte faar Tid til at rette sig efter det
forandrede Foder. 3) Foderet bør gives til
bestemte Tider og med
regelmæssige Tidsmellemrum
, da Dyret
fordøjer bedst, faar mest Nytte af Foderet og
føler sig bedst tilpas ved at optage sin Næring
til bestemt Tid. 4) Foderet bør ikke
forelægges i for store Portioner
ad Gangen
. Lægger man for meget for paa
een Gang, gennemrodes og gennemaandes det
og bliver derved mindre tiltrækkende for
Dyret. Men der maa da forelægges nyt Foder, saa
snart Dyret har opædt, indtil det har faaet alt
det, det skal have. 5) Foderet bør gives
i en appetitlig Form
; de forsk.
Fodermidler bør derfor forelægges i en passende
Form og blandes paa passende Maade: Krybber
og Truge bør være renlige og Foderet selv
sundt og rent.

Ved Planlægningen af F. maa man holde sig
for Øje, at Dyrene faar saa rigelig og sundt
Foder, at de kan befinde sig vel og holde sig
i produktionsdygtig Stand derved. Man maa
dernæst søge at faa det størst mulige
Produktudbytte af Foderet, hvorved dog er at bemærke,
at dette Udbytte i væsentlig Grad bestemmes af
Dyrenes Produktionsevne. Endelig maa F.
planlægges og udføres saaledes, at det økonomiske
Udbytte bliver saa stort som muligt, hvilket der
er saa meget mere Grund til udtrykkelig at
fremhæve, som F. er væsentlig forfejlet, selv om
Produktudbyttet er stort, naar Produkterne er
for dyrt tilvirkede. Det er i og for sig ikke
vanskeligt at fodre saaledes, at Dyrene ser godt
ud, og at de, naar det da ellers er gode, til
Formaalet passende Dyr, yder et betydeligt
Produktudbytte. Men Opgaven er at tilvirke en
stor Produktmasse til en virkelig billig Pris,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free