Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodring - Fodrod - fodsid - Fodspor - Fodstykke - Fodsved - Fodsyge - Fodtone - Fodtraad - Fodtræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og denne Opgave er ingenlunde let at løse; den
løses kun ved en fornuftig, omhyggelig og efter
Forholdene vel afpasset F. I øvrigt vil de forsk.
Forhold F. vedrørende kunne henføres til 1)
Valg af Fodermidler, 2) Bestemmelse af
Foderets Mængde og Sammensætning og 3) Valg
af Fodertid og Foderorden (se i øvrigt
Artiklerne om de enkelte Husdyr).
H. J. Rasmussen.
Fodrod, se Fod.
fodsid kaldtes Kjortelen, naar den naaede
til Ankelen (se Dragt), og saa længe denne
Mode bestod, var der ikke synderlig Forskel
mellem Kønnenes Klæder; men efter 1340, da
Mandsdragten blev kort, vedblev de f. Dragter
i Brug hos Kvinderne og i de repræsentative
Personers, Fyrsters, Gejstliges, Lærdes
Embeds- og til Dels ogsaa i deres Husdragter.
Mændene delte sig i Folk med f. og korte
Klæder, men de sidste beholdt dog Vinter- og
Rejseklæder i deres lange Skik. De danske
Præster antog efter Reformationen Luther’s og
de andre Reformatorers korte Dragt, og som
denne naaede den ældste Præstekjole kun under
Knæet, en forsætlig Forandring, der skulde
skille dem bestemt fra den kat. Gejstlighed
med de f. Klæder. Men Længslen efter disses
ærværdigere Udseende gjorde sig saa smaat
gældende, og i Løbet af 16. og 17. Aarh.
forIængedes Præstekjolen stiltiende, til den atter
blev f. Nu bæres f. Embedsdragt i Danmark
iøvrigt kun af Højesterets Medlemmer og
Sagførere.
Bernh. O.
Fodspor. Naar Dyr bevæger sig hen over en
midlertidig tørlagt, men endnu plastisk
Overflade, vil deres efterladte Spor, saafremt de
ikke forinden udviskes, ved en ny
Vandbedækning kunne dækkes af et nyt Jordlag og derved
beskyttes mod Tilintetgørelse. Navnlig i
Sandstene har man fundet talrige F. af
Forverdenens Dyr. I en permisk Sandsten er saaledes
F. af til Dels kæmpemæssige, firføddede Dyr
ret alm.; i Tysklands »brogede Sandsten« og
den dermed jævnaldrende New red Sandstone
i Engrand træffes meget hyppig F. af meget
store Urpadder (Cheirotherium), ligesom man i
Sandstene fra det allerældste Kridt i Tyskland
har fundet F. af Kæmpeøgler.
J. P. R.
Fodstykke ell. Pjedestal kaldes det
arkitektoniske Legeme, som bærer en Statue, en
Søjle ell. hvilken som helst fritstaaende
dekorativ Genstand. F. er ofte af kostbare
Materialer, rigt dekoreret med Relieffer, Ornamenter
og Inskriptioner.
(E. S.). C. B-r.
Fodsved, forøget Svedafsondring paa
Fødderne, kan være medfødt ell. erhvervet og
skyldes i Reglen enten en sygelig Disposition i
Svedkirtlerne og deres Nerver ell. en
Forhindring i Blodomløbet p. Gr. a. Aareknuder, svag
Hjertevirksomhed o. a. Hvor det ikke er muligt
radikalt at fjerne Aarsagen, maa man anvende
mere palliative Midler. Dertil hører først og
fremmest en meget omhyggelig Renlighed,
hvorved en af de væsentligste Ulemper ved F., den
ilde Lugt, særdeles meget kan modvirkes.
Varme Sæbevaskninger, Sublimatvandsvaskninger,
Kromsyrepenslinger kan saaledes virke
særdeles godt. Efter Vaskningerne maa Fødderne
aftørres godt, hvorefter indpudres
Salicylpudder mellem Tæerne og i Strømperne. Disse
sidste skiftes meget hyppig, Fodtøjet maa være let
og porøst. I svære Tilfælde kan anvendes mere
indgribende Behandlinger, saaledes den
Hebraske Kur med Forbinding med Diakylonsalve,
der kræver fl. Ugers Sengeleje. Det kan herved
lykkes at faa forbigaaende ell. blivende Bedring;
men alt i alt er F. en særdeles haardnakket
og vanskelig Lidelse at behandle.
E. P-n.
Fodsyge er i Plantepatologien en fælles
Betegnelse for forsk. Sygdomme, som har det
tilfælles, at Planternes nederste Dele (Rodhalsen
og de tilstødende Roddele) angribes af
Snyltesvampe, der ikke er til Stede i de øvrige
overjordiske Dele. Svampenes Tilstedeværelse røbes
dels ved en Indskrumpen, dels ved en abnorm
Farvning af Plantens »Fod«. I fugtig Luft kan
man bringe Svampene til at vokse ud af de
inficerede Væv og danne Luftmycelium og
Sporer, naar disse ikke allerede er til Stede i den
naturlige Tilstand. Rodhalsens Væv dræbes af
Svampene, og disses Hyfer kan tilstoppe
Karrene; derved hindres ell. hemmes Tilførslen af
Vand og Næringssalte til de overjordiske Dele;
som Følge deraf standser Væksten, og den af
F. lidende Plante dør paa et tidligt
Udviklingstrin, i Reglen ved Blomstringens ell.
Frugtmodningens Beg.
F. iagttages f. Eks. hos Kornarter, Ærter,
Kartofler, Meloner, Nelliker o. fl. Bl. de
Svampe, som fremkalder F., synes Arter af
Slimskimmel (Fusarium) at være særlig hyppige.
Smitten overføres ofte gennem Jorden, da de
døde Planterester indeholder Mycelium og
Hvilesporer; derfor er F. ofte Aarsag til den
»Træthed«, der indfinder sig, naar samme
Plante dyrkes Aar efter Aar paa samme Jord.
F. K. R.
Fodtone, en fra Orgelets Konstruktion
stammende Betegnelse paa Tonehøjden. En aaben
Labialpibe (Principal), der er stemt i Tonen
[store] C, har omtr. en Højde af 8 Fod; derfor
kaldes alle de Stemmer, der for Tangenten C
angiver Tonen [store] C, for 8 Fods Stemmer,
og med dette som Udgangspunkt benævnes alle
de Registre, hvis Piber angiver Tonerne i
samme Højde, som de noteres — saaledes som ved
Klaveret — 8 Fods Stemmer; disse udgør
Hovedmassen, Normalstemmerne i Orgelet.
Angiver en Stemme derimod Tonen en Oktav
dybere, end den noteres, kaldes den 16 Fods, to
Oktaver dybere 32 Fods, 1, 2 ell. 3 Oktaver
højere henh. 4, 2 og 1 Fods Stemmer. I den
senere Tid er man begyndt at erstatte
Fodtonebenævnelserne med Metermaal, saaledes at
16 Fod = 5 m, 32 Fod = 10 m, 8 Fod = 5/2
m, 4 Fod = 5/4 m, 2 Fod = 5/8 m. Se i øvrigt
Orgel.
S. L.
Fodtraad, en Jern- ell. Pigtraad, der
spændes ud 20—30 cm over Jordoverfladen, idet den
fastgøres til solidt nedrammede Pæle, og som
ofte anvendes i Forbindelse med andre
Hindringsmidler.
Sch. P.
Fodtræ kaldes i Bindingsværksbygninger det
Stykke Tømmer, som ligger nærmest ved
Jorden, og i hvilket Stolperne er tappede ned. Da
F. paavirkes baade af Luften og af
Jordfugtigheden, er det udsat for at raadne, hvorfor man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
