Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodtræ - Fodtøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dertil bruger det mest varige Ved: Eg, Lærk,
Kernetræ af Skovfyr o. l.
C. V. P.
Fodtøj. En nødvendig Betingelse for det
primitive Menneskes Tilværelse var og er endnu
stærke og uskadte Fødder. Af dem afhang
Muligheden for at skaffe sig Livets første
Nødvendigheder gennem den størst mulige Lethed
ved at bevæge sig, skaffe sig Føde og kunne
slaa Følge med den Flok, man hørte til. Det
Tar da først og fremmest Fodsaalen, det gjaldt
om at beskytte mod det ujævne Jordsmon
under de voldsomme Spring og Løb, som det
omvankende Liv krævede. Den ældste Form for
P. har vistnok været Sandalen, en Saal af
haardt Stof, Hud ell. Træ, der holdes fast paa
Foden ved Remme, bundne op ad Benet og
ladende Tæerne være frie. I sin senere og
udviklede Form er den kommet til os gennem
den antikke Billedkunst og er, endnu i vore
Dage, genoplivet i yngre Personers F. (se
Dragt, Fig. 1). Jævnsides med Sandalen især
i nordiske Lande anvendtes Skoen, opr.
skaaret ud af et Stykke Dyrehud. Et Par saadanne
bevares i Aarhus Mus. og er komne for Dagen
ved Opmudring af Byens Havn (Fig. 1). Nogen
særdeles høj Alder kan ikke tillægges dem; de
stammer maaske fra Middelalderen, ell. fra en
Tid, da Menigmand endnu var sin egen Suder
(Syer), og han helst gik barbenet, saa længe
Kulden ikke var for slem. Odense
Skomagersvendes Skraa fra 1405—6 forbyder Brødrene
at møde barbenede ved Ligfærd, »huo som
barbenet ganger til Møde, skal bøde en grot«. En
Forordning fra 1395 forbyder Kostnitz’ Borgere
at møde til Dans uden Hoser. Hvad vi nu
kalder Benklæder kom først ret i Brug i Tyskland
hen i 15. Aarh. Fig. 2 viser den tilskaarne Hud,
og denne maa tænkes bøjet efter Fodens Form
saaledes, at de Punkter paa Kanterne
mærkede med a og e lægges over de andre
Punkter, der har samme Bogstav (se Fig. 3). De to
Linier c, e og a støder altsaa sammen og
forenes med en Sammensyning. Hælen skaffes til
Veje ved en Udskæring (Fig. 2 og 3), hvis
Sidelinier bd og db sys sammen indbyrdes og
med Linierne bf med Tværkanten ff. Langs
Overkanterne løber en Række skraat huggede
Splitter, for at Læderet ikke skal gnave Foden.
Skoen holdes fast paa Foden ved Læderlidser,
stukne gennem Huller ved Kanten. Tilpasning
er ubekvem, formedelst den svære Fold i
Overlæderet (Fig. 1 og 3). Dette Tryk er undgaaet
i en Sko bevaret som Relikvie efter den hellige
Skt Germanus, Abbed i Moutier-Grandval i de
hernske Jura-Bjerge. Han døde 677. (Fig. 4 a og
4b). Her er al Ulempe undgaaet ved, at
Sømmen er lagt under Foden. Under Hælen
findes et paasyet hjerteformet Stykke Læder, som
Forstærkning. Bagkappen er meget høj.
Denne Præstesko hed Campagnus og var Del af
den romerske Senatordragt. En lignende
noget ældre Skoform er tegnet efter Kejser
Justinians (d. 565) Billede i Kirken i St. Vitale i
Ravenna (Fig. 5). Den er sikkert nok skaaret
af et helt Stykke Læder, men ud af Tegningen
kan dette ikke godtgøres. Læderet under
Fodsaalen er syet sammen langs dens Midtlinie og
paa Bagkappen.
Mellem Fundene i Thorsbjerg Mose
stammende fra Folkevandringstiden 5.—6. Aarh. fandtes
en Sko af Læder, der kan vise hen til en
Mellemting af Sko og Sandal. (Fig. 6). Den har
dennes Særkende, at Tæerne er blottede.
Læderet over Foden er, for at det skal føles
elastisk, opsplittet, saa at det danner mange
parallelle smalle Remme, og mellem dem og de
bredere Skotvinger, der holder Skoen fast over
Vristen, er saa rundelig Indgang for Vandet,
at det her som ved mange andre gl. Skoformer
er Tegn til, at man slet ikke har søgt at holde
det ude, men kun tænkt paa Fodsaalens
Beskyttelse.
Hudesko, skaarne i et firkantet Stykke af
Sæl, Okse ell. Faar, bæres endnu paa Færøerne
og Island (Fig. 7) syede sammen i Spidsens
Midtlinie og bag Hælen og holdes over Vristen
sammen af en Rem. I Skoen er lagt en
mønsterstrikket Saal.
Fra en muret Præstegrav paa Roskilde
Domkirkegaard stammer Skoen Fig. 8a og b. Dens
Alder kan sættes til Aar 1200 og skiller sig i
Hovedformen ikke fra de nærmest foreg. Aarh.’s.
Den har Saal og er skaaret i eet Stykke Læder,
sammensyet langs Fodens Midtlinie. Kanterne
har de ved Fig. 1 omtalte Skraasplitter. Skoene
bevares paa Nationalmuseet.
Fig. 9 er tegnet efter en af de mange Sko,
som fremdroges af Nationalmuseet 1911 under
Udgravningen ved Boringholm ved Horsens.
Borgen omtales første Gang 1325 og ødelagdes
sidste Gang 1406, og Skoen tilhører altsaa 14.
Aarh. Læderet er lindt og er sammensyet med
en tynd Saal. Her viser sig Middelalderens
spidse Skosnuder (Snabler), der paa
fornemme Folks Fødder antog saadanne Længder,
at de umuliggjorde Gangen og maatte bindes
op under Knæerne (se Dragt, Fig. 17). De
kortere Snabler nøjedes man med at stoppe
ud for at gøre dem stive. Overlæderet er
skaaret i eet Stykke og kun sammensyet paa den
indre Side, hvor det er smallest. Heri kan ogsaa
være indsat et Mellemstykke, hvis det har
skortet paa en Forlængelse. Denne Skoform holdt
sig 15. Aarh. igennem. Snablerne blev stadig
længere. Det var først efter 1450, at de
efterhaanden forkortedes. Skoene blev højere og
naaede over Anklen, saa man kunde bøje
Overkanten nedad og vise det farvede For. Til alle
disse Sko med deres tynde Læder uden Hæle
maatte man i vaadt Vejr benytte Patiner,
der bestod af en Træsaal med høje Hæle og
Klamp holdt fast ved en Rem over Foden (se
Galocher).
Moden skifter oftest i Spring før som nu.
Fra Snablernes Spids gik den over til en stor
Bredde over Tæerne. Disse dækkes af en trind
Udstopning, der fik Navn efter sine forsk.
Former: Oksemuler, Andenæb, Bjørnelabber o. l.
og var i Brug i 16. Aarh.’s første Halvdel (se
Dragt, Fig. 30, 28, 31). I Frederik II’s Tid
kom de spidse Sko atter frem (Fig. 10). Denne
Gang var de opsplittede i H. t. den gængse
Mode med Klæder, de var skaaret op i saa
mange Aabninger, som vel kunde anbringes,
og i hvilke broget Underfor viste sig; de hed
»Splidsninger«; men ved 1600 skete en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
