Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foggia - Fogh, Carl Johan - Foglia - Fogliani, Ludovico - Foglietta - foglietto - Fogo, Bray - Fohström, Alma Evelina - Foibe - Foibidas - Foibos - Foinike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele flad og savner gode Havne, men har fl.
store Strandsøer, Laguner, som Lago di
Lesina og di Varano mod N. samt Lago di
Salpi og Pontano Salso mod S. Skønt
Klimaet er meget varmt og tørt, er Sletten dog
meget frugtbar med store Olivenplantninger,
men særlig værdifuld ved sine udmærkede
Græsgange, der om Vinteren tjener til Opholdssted
for de talrige Faare- og Gedeflokke, der om
Sommeren finder deres Føde i Bjergene.
Kvægavl og Agerbrug er saaledes Befolkningens
Hovederhverv. Provinsen deles i 3 Kredse:
Bovino, F. og San Severo. —
Hovedstaden F. ligger i Sletten og danner
Knudepunktet for Banelinierne Ancona—F.—Otranto og
F.—Caserta—Neapel med Forgrening til
Candela samt for 5 større Landeveje. (1914) 78,500
Indb. Den er Sædet for Provinsens admin.,
kirkelige og milit. Myndigheder, og bl. dens
Bygningsværker maa foruden fl. Oldtidsminder
fremhæves den gl. Domkirke, bygget 1172 af
Robert Guiscard, Resterne af Frederik II’s
Palads og en storartet Søjlegang, der danner
Adgangen til den offentlige Have. F. er
Landskabet Apulien’s Hovedhandelsstad og har bl. a. et
meget besøgt Marked i Dagene fra 8.—20. Maj,
hvor der især omsættes Vin, Olie, Uld, Korn,
Kapers og Kvæg. — I Nærheden ligger Ruinerne
af den gl. Stad Arpi.
C. A.
Fogh, Carl Johan, dansk Skolemand og
Naturforsker, f. 8. Decbr 1824 i Aalborg, d. 16.
Jan. 1879 i Kbhvn. Efter 1850 at have afsluttet
sine naturvidenskabelige Studier ved en
Magisterkonferens virkede F. en Tid som
Privatlærer, bl. a. i 2 Aar hos en dansk Familie i Staten
New York. Fra 1854 var han ansat som Lærer
(fra 1860 som Overlærer) i Naturfagene ved
Metropolitanskolen og 1858—69 tillige som
Docent i Jordbundslære ved den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole. Det var særlig Geologien,
der interesserede F., og foruden pædagogiske
Afh. offentliggjorde han bl. a. en populær
Lærebog i Geologi, »Geologiens Hovedsætninger«
(1874) samt »Geognostiske Skizzer fra Møen«
(1857).
J. P. R.
Foglia [↱fålja], Flod i Italien, udspringer i
de toskanske Apenniner ved Sestino, løber mod
Ø. og udmunder ved Pesaro efter et Løb paa
85 km.
H. P. S.
Fogliani [fo↱ljani], Ludovico, ital.
Musikteoretiker, d. i Modena c. 1539. I hans Musica
theorica (1529) opstiller han først af alle efter
Ptolemaios og Didymos de Beregninger af den
store Terts (4 : 5) og af den store og lille
Heltone, hvormed den moderne Bestemmelse af
Intervallerne indledes.
A. H.
Foglietta [fo↱ljet.a], ældre italiensk Vin- og
Brændevinsmaal.
foglietto [fo↱ljet.o] (ital.), d. s. s. Stikord,
ell. Replik, i Sangstemmer ell. Orkesterpartier
den efter længere Pavser med mindre Noder
indførte Del af Hovedstemmen, der tjener til
Vejledning for den Udøvende.
S. L.
Fogo, Bray, se Capoverdiske Øer.
Fohström, Alma Evelina, gift v. Rode,
finsk Sangerinde, f. 1856, studerede i Petrograd
hos Fru Nissen-Saloman og i Milano hos
Lampert. Hun er optraadt i Koncertsal og Opera
rundt omkr. i Europa og Amerika og har
vundet Ry for sin sjældent smukke
Koloraturstemme. F. er siden 1909 Prof. ved Petrograd
Konservatorium.
Eva M.
Foibe [↱få^ibe] (gr., Hunkønsform til Foibos,
»den Rene«) hører efter Hesiodos til Titanerne,
er Datter af Uranos og Gaia og bliver Moder
til Leto. Efter Overleveringen hos Aischylos
har F. haft Oraklet i Delfoi efter Gaia og
Themis og afgivet det til Apollon. — F. er ogsaa
et hyppigt gr. Kvindenavn, der bl. a. bares af
en Kvinde i Kenchreai ved Korinth, der var
kristen Diakonisse og roses af Paulus (Rom.
16, 1 ff.).
V. S.
Foibidas [↱få^i-; gr.-↱bi-], spartansk Feltherre,
der 383 f. Kr. afsendtes med en Hjælpehær til
Thrakien og undervejs besatte Thebens Borg i
Forstaaelse med Lederen af det
spartansksindede Parti, Leontiadas. Da Borgen nogle Aar
senere igen kom i Modpartiets Hænder, blev F.
ansat som Guvernør i Thespiai og faldt under et
Udfald mod Thebanerne.
K. H.
Foibos [↱få^i-] (gr.: »den rene«), opr. vistnok
en selvstændig gr. Guddom; allerede hos Homer
bruges Ordet som et fast, staaende Tilnavn til
Apollon.
C. B.
Foinike [få^i-], lat. Phoenicia, gr. Navn paa den
midterste Del af Middelhavets østlige
Kyststrækning imellem Lilleasien og Ægypten. Uagtet
F. kun indtager et temmelig lille Fladerum,
da man til F. kun regner det smalle Kystland
og ikke de indenfor liggende Højdestrækninger,
der opfyldes af Libanon og de dertil stødende
Bjerge, og uagtet Landet ikke er særligt rigt,
hverken paa Mineraler ell. dyrkede Egne, og
uagtet det næppe nogensinde har huset en
særdeles talrig Befolkning, har F. alligevel spillet
en ikke ringe Rolle i Menneskehedens Historie.
Hvad Landets ældste Tider angaar, har Fund
af Redskaber af Sten i F. som ogsaa andre
Steder i Syrien godtgjort, at Befolkningen her
engang har levet i en Stenalder, men om de
Mennesker, der anvendte disse Stensager, ved
vi intet. Det kan imidlertid ikke omtvivles, at
Befolkningen i F., ligesom i det øvrige Syrien,
tidlig er kommet i Berøring med den ældgamle
oldbabylonske Civilisation og er blevet
paavirket af den. Fra det 15. Aarh. f. Kr. kom F. (og
største Delen af det øvrige Syrien) tillige i
nøjere Berøring med Ægypten, hvis Konger
foretog fl. Krigstog, paa hvilke de nødte
Befolkningen i F., som ogsaa i andre Egne af Syrien,
til at anerkende de ægyptiske Konger for deres
Overherrer. Adskillige Mindesmærker i
Ægypten opregner Byer i F., som maatte bøje sig
for Ægypterne. Hertil kommer ægypt.
Optegnelser paa Papyrus om Rejser i F. o. a. Egne
af Syrien, hvilke er af stor Interesse. En
Papyrus af dette Indhold i London (Papyrus
Anastasi I), ofte kaldet »Moharens Rejse«, tolket af
Chabas, taler om en Ægypters Rejse i Syrien,
vel i 13. Aarh. f. Kr. Han nævner adskillige
Byer i F. Et Par Aarh. yngre er rimeligvis
en Papyrus i Petrograd, der fortæller om en
Rejse, som Ægypteren Un-amon foretog til F.
for at skalle Bygningstømmer. Højst mærkelige
er de i Ægypten i Tell-el-Amarna fundne
originale Breve paa Tavler af brændt Ler i bab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
