Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkebladet - Folkebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norsk Natur og Portrætter med Biografier af
kendte Nordmænd. Det grundlagdes Jan. 1880
af Boghandler Alb. Cammermeyer som »et
ugentlig illustreret Underholdningsblad for By
og Bygd« og kom i tarveligt Udstyr som Tillæg
til samme Forlæggers »Norsk Familieblad«.
1883 blev det solgt til Udgiveren af Bladet
»Dagen«, Forfatteren J. B. Bull, som fra
Nytaar 1887 udvidede og forbedrede det baade
i Henseende til Indhold og Udstyr, hvorefter
dets Udbredelse som 14-dgl. Illustrationsblad
med særlig omhyggeligt redigerede Julehæfter
tog adskilligt Opsving. 1891—97 var den
litterære Ledelse overdraget til Hartvig
Lassen. Bladet har i den senere Tid hyppigt
skiftet Redaktion. — Om »Illustreret F.« og »Norsk
F.«, se Bjørnson, Bjørnstjerne.
(J. B. H.). K. F.
Folkebøger ɔ: Bøger, især af romantisk ell.
skæmtende Indhold, der har vundet
Udbredelse i de ellers ikke læsende Dele af
Befolkningen, idet de aftrykkes mangfoldige Gange i
billige Smaahæfter. De fleste af disse Udg. er
slidte op i de Læsendes Hænder, saaledes at for
mange F.’s Vedk. den første Fremkomsttid
vanskelig; kan oplyses. — F. er kun i de
færreste Tilfælde skrevne med det Formaal at
være Læsning for Menigmand. Det er en ældre
Tids Litteraturværker, der fra de Dannede
synker ned til de ringere stillede; særlig har
Middelalderens eventyrlige Heltedigtning sammen
med dens indvandrede gr. og østerlandske
Romaner udgjort Hovedmassen af F. ned til vore
Dage.
I Danmark skete Beg. ved, at en stor
Del af Middelalderens sparsomme Forraad af
dansk underholdende Læsning udgaves af
Gotfred af Ghemen: »Kejser Karl Magnus’
Krønike« (1501), »Flores og Blanzeflor« (1509),
»Lucidarius« (1510), »Jesu Barndoms Historie«
(1508), der alle (og især den første) satte sig
fast i Folkets Yndest. De fulgtes af Novellen
om Griseldis (1528) og af »Dværgekongen
Laurin« (1689). Men en endnu større Rolle kom
den flg. Tid af 16. Aarh. til at spille ved at
oversætte de ældre fremmede Litteraturværker.
Kristjern Pedersen gik i Spidsen med
»Olger Danskes Krønike« (1534), overs. efter en
fr. Roman og opfattet som et danmarkshistorisk
Skrift. Den øvrige romantiske Litt. fra
Frankrig og Italien naaede Danmark med Tysk
som Mellemled: »Kejser Octavianus« (1597),
»Vigolejs med Guldhjulet« (17. Aarh.) og
»Tristan og Isolde« (1592); samt de mere
eventyragtige: »Persenober« (1560) og»Melusina« (1613).
Bøgerne med kvindelig Hovedperson og af mere
erotisk Art tilhører især 17. Aarh.: »Den
skønne Magellone« (1690), »Den taalmodige Helena«
(1677), »Euriolus og Lucretia« (1668). Fra Latin
overs. et Par boglærde Mænd de klassiske
Emner i middelalderlig Behandling: »Alexander
Magnus« (1623) og »Den trojanske Krig« (1630);
de mere almueskrivende Lærde gengav
belærende Digterværker som »Syv vise Mestere«
(1602). Alle disse Bøger var dog ikke slet og
ret Almuelæsning; de læstes lige fra Adelen og
nedefter; hele den Litt., som Danmark kun saa
sparsomt havde tilegnet sig i Middelalderen (se
Danmark, »Litteratur«, Side 649), blev ved
Bogtrykningens Hjælp tilegnet; Danmark levede
nu bagefter et Stykke forsømt Middelalder
med: det fantastisk-broget-barbariske. Og i nøje
Tilslutning dertil en Tilegnelse af Samtidens
tyske Aandsliv: »Dr. Faust« (1588) og »Uglspil«
(før 1571). I Optagelsen af middelalderlig Litt.
kan skelnes et Par Udviklingstrin: først en
Forkærlighed for Ridderdaaden i Kejser Karl’s og
Olger Danske’s Krøniker; senere Interessen for
Feeventyr (»Persenober«), Fortryllelse
(»Melusina«) og ned i 17. Aarh. for Motiver fra
Lykke- ell. Skæmteeventyret (»Fortunatus med
Ønskehatten« [1664], »Finkeridderen«). — Omkring
1650 begynder Renaissancepoeterne en Kamp
mod disse Bøger som smagløse; Søren
Terkelsen gaar i Spidsen, Reenberg og Holberg
følger efter; F. synker Lag for Lag ned til
Bondestanden og Tyendeklassen, men alt det Krudt,
der bruges op paa Fjenden, viser, hvor sejg
Modstanden var; og nogle af Digtningens, om
ikke smukkeste, saa mest karakteristiske,
Livsytringer tilhører denne Tid. Medens Holberg
spottede F., trives for første Gang en original
dansk Folkebogsdigtning: »Ærens Tornevej«
ell. »Skytten Bryde« (1710), »Lykkens
Tumleklode«, »Lykkens flyvende Fane«. Alle de
originale og fl. af de overs. F. søger nu Emner i
Folkeeventyr, som fremstilles i en barbarisk
Hofstil; man maa virkelig undres over, at
Almuen tog imod sine egne Retter, anrettede med
saa tyk en Sauce; men selv det nydelige
Trillevip-Eventyr gjorde Lykke som »En smuk
Historie om Rosanie, født af kgl. Byrd« o. s. v.
»af Italiensk paa Dansk oversat« i den
latterligste Else-Skolemester-Stil (1708). Med disse
Værker, der ikke tilfører Almuen nogen ny
Idéverden, standser F.-Forfattelsen; men Optryk
af de gl. F. vedbliver indtil ind i 19. Aarh.;
navnlig har de romantiske Fortællinger en stærk
Livskraft, medens Samlinger af moraliserende
og skæmtende Historier oftere omarbejdes ell.
aflosesaf andre. 18. Aarh.’s Romanlitteratur,
der holdt sit Indtog med Robinson-Bøgerne,
naaede ikke at fordrive dem; og først 19. Aarh.’s
Almanakker har taget Magten fra dem.
Med Romantikken i Tyskland vaagnede en
Interesse for Folkebøgerne, der baade gav
æstetisk Udslag (Tieck’s Digtninge) og
videnskabeligt Resultat (Görres, »Deutsche Volksbücher«
[1805]); og især den sidste Retning blev
efterlignet i Danmark (Nyerup, »Alm.
Morskabslæsning« [1816]). Et træffende Udvalg af F. er
udg. af Elberling (»Danske F.« [1867]); en ny
omhyggelig Udgave med litterære Oplysninger
er begyndt 1915: »Danske F. fra 16. og 17.
Aarh., udgivne af J. P. Jacobsen og R. Paulli«.
I Norge vandt hele Kredsen af danske F.
Indgang; navnlig blev Olger Danske den
norske Bondealmues Yndling, og hans Billede
fremstilledes fra 18. Aarh.’s Beg. paa en Mængde
Husflidsgenstande. — Ogsaa Sverige nærede
sig længe ved Overs. af danske F. og tog først
i 18. Aarh. paa egen Haand af fremmede
Eventyrsamlinger og Noveller. Bäckström’s Udgave
(»Svenska Folkböcker«, I—II [1845—48]; med
Litteraturoverblik) faar derved Interesse ogsaa
for Dansk. Forholdet mellem F. og Eventyr er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
