- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkehøjskoler - Folkekirke, den danske - Folkekomedie - Folkekøkkener - Folkelege

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folkerepræsentationen. Længere kan man næppe komme i
Retning af direkte Folkestyre.
K. B.

Folkekirke, den danske, kaldes den
evangelisk-lutherske Statskirke i Danmark som
den, hvori den overvejende Del af Folket
befinder sig. Ordet brugtes første Gang af P. Chr.
Kierkegaard i 1840’erne og indførtes ved D. G.
Monrad i Grl. af 5. Juni 1849 §§ 3, 80 og 83,
hvorfra det gik over i Grl. af 28. Juli 1866 og
i den af 5. Juni 1915 og er nu gængs i den
alm. Lovgivning. Den danske F. er det retlig
ordnede og styrede evangelisk-lutherske
Trossamfund, som det danske Folks Flerhed siden
Reformationen har dannet og endnu danner.
Regelmæssig udstrækker den danske F. sig kun
over det danske Riges Omraade, men der findes
ogsaa Menigheder og Præster (Sømands- og
Missionspræster) i fremmede Lande, som er
indordnede under den. Se i øvrigt
Danmark, Side 597.
L. M.

Folkekomedie er Betegnelsen paa
dramatiske Arbejder, der henvender sig til det brede
Teaterpublikum og ofte skildrer Mellemklassens
Bravhed og Hæderlighed i Modsætning til de
højere Stænders Fordærvelse. Tit spiller
Trylleverdenen med, og en eventyrlig Retfærdighed
griber straffende og belønnende ind i
Handlingens Gang. Eksempler paa danske F. er
Overskou’s »Capriciosa« og »Pak«. Af tyske kan
nævnes Sudermann’s »Ære«; af franske
D’Ennery’s »En Kvinde af Folket«.
C. B-s.

Folkekøkkener, Anstalter, der har til
Formaal at levere nærende og billig Mad til
den fattigere Befolkning. Ideen til Anlæg af
saadanne Anstalter er i Slutn. af 18. Aarh.
udgaaet fra Benj. Thompson, Greve af
Rumford, der gav Anvisning paa Tilberedning af
billige Næringsmidler og konstruerede et
særligt Sparekomfur, og under Nødstilstanden i
Beg. af 19. Aarh. (navnlig 1813—17) oprettedes
i Tyskland talrige F., dog mest som
Velgørenhedsanstalter. Det første egl. F. oprettedes 1845
i Trondhjem, Trondhjems Spiseindretning, først
i en Hospitalet tilhørende Bygning, senere i en
særlig Bygning, fra 1878 under Navn af
Trondhjems Dampkøkken. 1849 oprettedes et F. i
Leipzig i et af Kommunen skænket Lokale
og med kommunalt Tilskud og efterfulgtes
hurtig af talrige andre, af hvilke mange ved deres
fortsatte Virksomhed har bevist saadanne
Anlægs Nytte og Muligheden af deres selvstændige
Bestaaen, naar de ledes paa rette Maade. Det
andet F. i Skandinavien var Kria
Dampkøkken, der oprettedes 1857, væsentlig efter
Leipzig-Køkkenets Mønster; det efterfulgtes 1859 af
Dampkøkkenet i Odense, og noget senere
oprettedes et lgn. i Kbhvn. Andre Forsøg
paa Oprettelsen af F. i Kbhvn har temmelig
hurtigt maattet opgives, indtil det første
»Kaffe- og Spisehus« aabnedes 1883 af et
Aktieselskab; et større Mønsteranlæg, som Selskabet
anlagde 1887 paa Kristianshavn, maatte af
Mangel paa Søgning lukkes efter 4 Aars
Forløb. »Samaritanerne« og »Kbhvn’s
Bespisningsanstalt« samt de ikke faa private
Bespisningsforeninger, der om Vinteren uddeler gratis
Mad, kan, som rene Velgørenhedsanstalter, ikke
henregnes til F. Det ovenn. Dampkøkken i
Kria er senere blevet efterfulgt af 3 F., der
leverer 2 Retter Mad til Afhentning for 20 Øre,
og som kun bestaar ved egen Hjælp, 5
»Suppekøkkener« (1 l Suppe med Kød og Kartofler
for 10 Øre) og Frelsens Hærs Dampkøkken. Det
har overalt vist sig, at F. for at kunne trives
og gøre den rette Nytte, nemlig at skaffe varm
Mad til den Del af Befolkningen, der ellers
nødvendigvis maa undvære denne, men dog ikke
vil modtage den som Almisse, maa opfylde visse
bestemte Betingelser. Beliggenheden maa være
en saadan, at Arbejderne uden for megen
Tidsspilde kan naa frem og tilbage i Middagstiden.
Lokalerne maa være renlige og godt
ventilerede. Maden maa serveres paa en appetitlig
Maade, være nærende, velsmagende,
afvekslende og billig, og navnlig de sidste Punkter er
af overordentlig Vigtighed. Medens det
selvfølgelig er af stor Bet. for en Mængde mindre
Bemidlede at kunne faa god Middagsmad for
35—40 Øre, saa er der paa den anden Side en
stor Mængde virkelig Fattige, der ikke daglig
kan afse saa meget, men som dog nogenlunde
regelmæssig vil søge et F., der leverer f. Eks.
1 Ret Mad for 10 Øre, 2 Retter for 20 Øre, og
det viser sig ogsaa, at F., der er indrettede
paa en saadan Maade, er de, der har størst
Søgning og betaler sig bedst.
K. M.

Folkelege, en særlig Gruppe Beskæftigelser,
opstaaet i Befolkningens brede Lag, gennem
Tiderne udøvet og bevaret væsentlig af
Ungdommen. Til alle Tider og hos alle Folk har
disse Lege haft stor Bet., idet nogle af dem
danner Grundlaget for Folkets legemlige
Opdragelse. Ofte udøves de dog uden andet
Formaal end den Behagelighed, Tiltrækning og
Tilfredsstillelse, som Virksomheden i sig selv giver.

En Gruppe af Fortidens F., opr.
gudstjenstlige Handlinger, er blevet os overleveret som
Lege, Sæder og Skikke, der hører hjemme til
bestemte Aarstider ell. visse Højtider. De
ledsages ofte af Sang og Dans, ligesom en anden
Gruppe, der dannes af Frierlege,
Kærligheds- o. a. Lege.

Men oftest bestaar F. i, at Ungdommen
under Udfoldelse af den største Behændighed og
Kraft kappes i legemlige Færdigheder. Her
gaar Legene over til at blive Kamplege og
Idrætter, saasom Væddeløb, Brydning,
Boksning, Svømning, Ridning, Vaabenøvelser og i
visse Lande især Boldspil (Grækernes »Atletik«,
Nordboernes »Idrætter«, Britternes »Sport«,
Tyskernes »Turn«).

Den mest primitive Form for disse Lege er
Dansen, den mimiske Dans, der formentlig har
været øvet af alle Folkeslag. Omstrejfende
Jægerfolk kender Dyredanse, idet de forklædte som
Dyr samles til Dans, før Jagttogterne begynder.
Nærmest Dyredansen kommer Krigsdansen.
Disse Danse bereder Heldet paa Jagt ell.
Sejren i Krig. De bidrager ved den stærke
Bevægelse ogsaa til at fremkalde den religiøse
Ekstase. Hos agerdyrkende Folk, hvor
Deltagerne optræder forklædte som Guder eller
Dæmoner, former Dansen sig anderledes og
bliver mere afvekslende. I en sen Tid frigøres
den hos Kulturfolkene for sit religiøse Indhold
og bliver til en ren verdslig Adspredelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free