Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeparti - Folkepsykologi - Folkeracer - Folkeregister - Folkerepræsentation - Folkeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4) Det konservative Folkeparti er siden Decbr
1915 Navn for det tidligere Højre i Danmark.
5) (Peoples party ell. Populister)
nordamerikansk Parti, grundlagt 1891, vandt især
Udbredelse i de vestlige Stater bl.
Industriarbejdere og Tilhængere af det tidligere
Landmandsforbund (National Farmers Alliance, grundlagt
1873). Det var Modstander af
Beskyttelsessystemet og af Pengemændenes Overvægt, krævede
Forbud mod »Ringe«, 8 Timers Arbejdsdag og
progressiv Indkomstskat, Statens Overtagelse af
Jernbaner og Telegrafer, samt fri
Sølvudmøntning. Det samlede 1892 over 1 Mill. Stemmer om
sin egen Kandidat ved Præsidentvalget og
udgjorde 1896 og 1900 en stor Brøk af den
demokratiske Kandidat Bryan’s samlede Styrke, men
tabte sig derefter i de andre Partier, idet det
søgte at gøre deres Programmer mere radikale.
E. E.
Folkepsykologi er den Gren af Psykologien,
der behandler de sjælelige Fænomener, som
kun kommer til Udvikling i et Samfund af
talrige Individer, et Folk, medens den alm.
Psykologi, Individualpsykologien, undersøger de
sjælelige Fænomener hos det enkelte Individ.
Det bliver saaledes især Sproget, Myter,
Religion og Sæder, der er F.’s Omraade. De to
Grene af Psykologien supplerer hinanden, fordi
Individualpsykologiens Kendskab til Individet
er nødvendig til Forstaaelse af de
folkepsykologiske Fænomener, medens disse paa den anden
Side giver Bidrag til Forstaaelse af det
enkelte Individ, hvis Udvikling i forsk. Retninger
netop er betinget af, at det er Led af et
Samfund. (Litt.: Wundt, »Völkerpsychologie«,
Bd 1 [Leipzig 1900]).
Alfr. L.
Folkeracer, se Menneskeracer.
Folkeregister kaldes en Fortegnelse over
de i et Land ell. en Landsdel bosatte Personer.
I Danmark føres ikke noget egl. F., men
Oplysning om Befolkningen maa søges dels i de
af Folkekirkens Præster førte Kirkebøger,
hvortil alle Fødsler og Ægteskaber skal anmeldes,
dels i de ved Hjælp af omsendte Mandtalslister
optagne kommunale aarlige ell. halvaarlige
Mandtal. I Norge derimod er der indført egl.
F., idet iflg. L. 24. Juni 1915 enhver Kommune,
der beslutter sig dertil, kan optage et saadant
Register over alle Personer, der opholder sig
i Kommunen. Registret skal i Alm. kun optages
een Gang om Aaret, men alle Flytninger skal
anmeldes dertil. I England indførte en L. af
15. Juli 1917 til Brug under Verdenskrigen et
Nationalregister over alle Personer, mandlige
og kvindelige imellem 15 og 25 Aar, der ikke
var Medlemmer af Hæren ell. Flaaden. Et lgn.
Register optoges ligeledes 1917 i Amerika.
K. B.
Folkerepræsentation, en i det 18. og 19.
Aarh. udformet alm. Betegnelse for de
lovgivende Kamre og særlig for disses folkevalgte
Afdeling. Navnet skyldes dels, at Nutidens
Parlamenter ikke mere politisk er Repræsentanter
blot for enkelte Stænder, men for Befolkningen
i sin Helhed — navnlig gælder dette, hvor alm.
Valgret er gennemført — og dels, at det i Alm.
alene er indirekte d. v. s. gennem Valgene til
den lovgivende Forsamling, at Befolkningen
øver Indflydelse paa Statens Styre. Dertil kom
endelig, at den lovgivende Forsamling, saa længe
Befolkningen endnu havde at kæmpe mod en
halvt enevældig Kongemagt, naturligt saas som
Folkets politiske Repræsentation over for
Kongen. Helt rigtig er denne Betegnelse dog ikke
ell. ikke længer, idet ikke blot den af Folket
valgte Præsident, f. Eks. Amerikas Præsident,
utvivlsomt ogsaa maa betragtes som
Repræsentant for Folket saavel udadtil som indadtil, men
dette i Nutidens parlamentariske Monarkier
lige saa fuldt maa gælde om Kongen og
Regeringen, hvorhos Folket nu ogsaa i fl. Lande,
hvor direkte Folkestyre i større ell. mindre
Omfang er anerkendt (se
Folkeafstemning og Folkeinitiativ), selv kan tage
direkte Beslutning i Statens Anliggender uden
at være bundet af de lovgivende Kamres
Afgørelser. Naar ogsaa de enkelte valgte
Rigsdagsmænd ofte betegnes som
Folkerepræsentanter, ligger deri tillige den Tanke udtrykt, at
Rigsdagsmanden ikke er at betragte som
Repræsentant blot for den Valgkreds, der har
valgt ham, men for hele Folket, og derfor alene
bør føle sig bundet ved sin Overbevisning og
ikke ved nogen Forskrift af Vælgerne, jfr Grl.
1915 § 55.
K. B.
Folkeret er Indbegrebet af de Retsregler,
som bestemmer Staternes indbyrdes Rettigheder
og Pligter. Uden for F. ligger derimod
Staternes Forhold til Enkeltpersoner samt de
Tilfælde, hvor Staterne optræder som Parter i
privatretlige Forhold. I samme Bet. som F. (lat.
jus gentium, fr. droit des gens, eng. law of
nations, tysk »Völkerrecht«) anvendes undertiden
Udtrykket international (mellemfolkelig) Ret.
Denne Betegnelse er dog mindre heldig, da den
giver Anledning til Sammenblanding af F. med
den saakaldte internationale Privatret, hvorved
forstaas de Regler, som bestemmer, efter
hvilken Stats Lovgivning et givet Retsforhold skal
ordnes. De sidstnævnte Regler hører ikke til F.,
men afgøres efter hvert Lands egen Ret.
Da F. alene ordner Staternes indbyrdes
Forhold, kan i Alm. kun Staterne have folkeretlige
Rettigheder og Pligter (være folkeretlige
Retssubjekter). Man taler derfor om, at Staterne
i Forening danner et Folkeretssamfund,
paa samme Maade som Borgerne i en Stat
danner Statssamfundet. Til Folkeretssamfundet
hører alle civiliserede Stater med deres Kolonier,
saa at kun ganske enkelte Lande — saasom
Abessinien, maaske ogsaa Kina, Persien og Siam
— endnu staar udenfor.
Naar man sammenstiller Folkeretssamfundet
med Statssamfundet, maa det ikke overses, at
der i det første ikke findes noget, der svarer til
Statsmagten, og at de folkeretlige Normer
derfor savner en ydre Tvangsmyndighed, der sikrer
deres Efterlevelse. Alligevel er dette ingen Grund
til at nægte F. Karakteren af en virkelig Ret.
Manglen af en ydre Sanktion gør sig ogsaa
gældende ved mange Forfatningsforskrifter,
endog de mest grundlæggende, og selv om den
er særlig følelig inden for F., erstattes den dog
i nogen Grad af Staternes frivillige
Underkastelse under de folkeretlige Normer i
Forbindelse med de faktiske Forholds Magt. En
almindelig Tilsidesættelse af F. forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
