- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
383

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskole - Folkeskrifter - Folkestad, Bernhard Dorotheus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem med godkendte Lærere, der skulde nyde
en vis Minimumsløn. Siden har den sv. F.
været i stærk Udvikling og er blevet omfattet med
stor Interesse baade af Lovgivningsmagten og
Befolkningen. Med korte Mellemrum er der
fremkommet en Række Love og Anordninger
om Skolen (1858 om Smaaskolen, 1862 om
Skoleraad, 1866 og 75 om Lærernes og deres
Efterladtes Pensionsforhold, 1882 og 97 om F. i
Alm.) foruden mange Bestemmelser om
Seminarier, Skoleinspektion og Statens Bidrag til
Skolevæsenet, hvilket stadig har været i
Stigning og udgjorde 1913 c. 51 Mill. Kr, hvoraf
Staten udredede 33,5 %. Bl. de Mænd, der har
fremmet denne Udvikling, staar Grev Torsten
Rudenschöld og Ministrene F. F. Carlson og
Fr. Berg (d. 1916) i første Række.

I Sverige varer den
undervisningspligtige Alder fra det Aar, i hvilket
Barnet fylder 7, til det, i hvilket det fylder 14 Aar.
Dog kan Beg. af Skolegangen opsættes indtil 2
Aar, og Slutn. falde før ell. efter det 14. Aar,
efter som Barnet har erhvervet det i Loven
fastsatte Kundskabsmaal. Skoleforsømmelser
straffes ikke med Bøder; men hvis
Formaninger og Advarsler ikke hjælper, kan vedk. Barn
tages fra Forældrene og paa deres Bekostning
sættes i Pleje andensteds. For at en Skole skal
faa Ret til Statsunderstøttelse, maa
Undervisningen vare mindst 8 Maaneder om Aaret. Den
daglige Undervisningstid maa være højst 6
Timer i Skolens ældre, 5 Timer i dens yngre
Afdeling. De offentlige Skoler deles i
Smaaskoler, der giver forberedende Undervisning,
ordentligvis i 2 Aar, og næsten udelukkende
besørges af Lærerinder, og egentlige F.
for Resten af Skoletiden. Hver Afdeling kan
atter være klassedelt, selvfølgelig med flest
opadstigende Klasser i Byerne For Børn, der har
gennemgaaet F., kan der oprettes
Fortsættelsesskoler. I svagt befolkede Egne
findes mindre F. med indskrænket Kursus.
Derimod har Opretteisen (1858) af højere F.
ikke vundet nogen nævneværdig Udbredelse.
Iflg. kgl. Kundg. af 29 Oktbr 1909 er fra og
med 1910 oprettet kommunale
Mellemskoler
i større Kommuner, hvor der ikke
findes nogen højere Skole. Undervisningen
afsluttes med Realeksamen. Af de forsk. Slags
Skoler, især Smaaskolerne, holdes mange paa
Omgang
, saa at over 1/3 af alle Børn i
Sveriges F. undervises paa denne mindre
fuldstændige Maade.

I Regelen er hvert Sogn et Skoledistrikt. De
kommunale Skoleautoriteter er »Kyrkostämma«
og Skoleraad. Den første omfatter alle
skattepligtige Beboere i Kommunen og vælger
et Antal Medlemmer (mindst 4, Mænd ell.
Kvinder), som i Forening med Sognepræsten udgør
Skoleraadet. »Kyrkostämma« ansætter Lærerne
efter Indstilling fra Skoleraadet og tager
Beslutning om Skolens Budget og en Del af dens
ydre Ordning, medens Skoleraadet ordner og
tilser selve Undervisningen. Den næste
Skoleautoritet er hvert Stifts Biskop og
Domkapitel, og Overbestyrelsen for hele Riget
er siden 1913 paa Statens Vegne hos
F.-Overstyrelsen. Siden 1861 er der ansat
F.-Inspektører, der udnævnes af Regeringen
paa 6 Aar. Deres Antal udgør 34. De maa, ikke
have anden Virksomhed (iflg. kgl. Kundg. af
9. Oktbr 1914). I 26 større Byer findes
Skoleinspektører, ansatte af de kommunale
Myndigheder. Seminarieordningen, der
skriver sig fra 1842, er forbedret 1865, 1886, 1894
og ved L. 3. Juli 1914. Staten har helt og
holdent overtaget den egl. Læreruddannelse og
oprettet 15 Seminarier, deraf 9 for Mænd og 6
for Kvinder, desuden findes 2 ligestillede
private Seminarier (for Kvinder), alle med et
4-aarigt Kursus. Smaaskolelærerinder uddannes
dels ved Statens Kvindeseminarier og dels ved
særlige Seminarier med kort Kursus, oprettede
af Amtsraadene (Landstingene) og Private, i alt
26. Desuden har Staten et Par smaa Anstalter
til Uddannelse af Lærere og Lærerinder ved
lappiske og finske Skoler. Siden 1893 holdes
der private Sommerkursus for ansatte Lærere
og Lærerinder, skiftevis ved Lunds og Upsalas
Univ. Ejendommelig for Sveriges Skolevæsen
er den gennemførte Smaaskole og den
udstrakte Anvendelse af Lærerinder; Sløjd og
rationel Gymnastik sættes højt, og der ofres
meget paa smukke Skolebygninger og fortrinligt
Materiel. (Litt.: Henr. Lehmann,
»Haandbog i Lovgivningen om den danske F.«, I—II
[1909 og 1914]; Joakim Larsen, »Bidrag
til den danske F.’s Historie«, I—III [Kbhvn
1893—1916]; »Samling af Bestemmelser vedrørende
Borger-Almueskolevæsenet i Kbhvn«, I—II [1891
og 1912]; [jfr Fr. Thomassen,
»Fortegnelse over dansk pædagogisk Litt.«, 1896, S. 58
ff.]; H. Raabe, »Norges F.-Væsen i 100
Aar« [Kria 1914]; J. Jørgensen og Fr.
Ording
, »Norges Lærerskoler i 100 Aar« [Kria
1914]; J. Guinchard, »Sveriges Land och
Folk«, I [Sthlm 1915].
Fr. Th.

Folkeskrifter, et fra Oplysningstiden i 18.
Aarh. stammende Begreb, som omfattede Skr,
dels skønlitterære, dels oplysende, beregnede
paa at kunne læses og forstaas af Almuen. En
udmærket, med vejledende Bemærkninger
forsynet Fortegnelse over dansk Litt. af denne Art
fremkom 1844, udg. af Selskabet for
Trykkefrihedens rette Brug ved I. W. Marckmann; ogsaa
Det kgl. danske Landhusholdningsselskab har
udg. saadanne Fortegnelser (1807, 1864, 1873,
1889, 1902). Siden Midten af 19. Aarh. anvendes
Begrebet F. ikke mere om nogen bestemt
afgrænset Gruppe af Litt. og er bibliografisk som
biblioteksmæssigt nu helt gaaet af Brug. En Del
af den Art Litt., som tidligere kaldtes F.,
repræsenteres nu af den populær-videnskabelige
Litt., og det er denne, som indtager
Hovedpladsen i de senere Udg. af
Landhusholdningsselskabets Fortegnelse og i de til denne
svarende norske og svenske Fortegnelser (»Katalog
over böker skikket for folkeboksamlinger« [ny
Udg. hvert 3. Aar] og »Katalog över böcker,
som folk- och skolbibliotek kunna erhålla i
statsbidrag«, udg. af Fr. Hjelmqvist [1.—2.
Hæfte 1915—16]).
C. S. P.

Folkestad, Bernhard Dorotheus,
norsk Maler, f. i London 13. Juni 1879 af
norske Forældre, men opvokset i Norge, hvor
han ogsaa har faaet sin Uddannelse, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free