Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkets Hus - Folkets Kærlighed min Styrke - Folketælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes en i hver større By. Arbejderbørsernes
Formaal er noget skiftende. De kan deles i 3
Klasser: Centralsteder for Arbejdernes
økonomiske Organisationer, Centralsteder for de
politiske Organisationer og endelig slet og ret
Børser for Arbejde og Arbejdere. Flere Steder er
alle 3 Arter forbundne, t. Eks. rummer den
store Bourse de Travail i Paris Foredrags- og
Forsamlingssale.
People’s palace for East London er rejst,
efter at W. Besant i sin Roman All sorts and
conditions of men (1882) udkastede Tanken om
et hjemligt Centralsted for
Arbejderbefolkningen. Folkets Palads i East End fuldførtes 1892.
Det giver Plads til Koncertlokaler, Bibliotek,
Kunstudstilling, Læsestuer, Gymnastiksale,
Badeanstalt og teknisk Skole.
O. S.
Folkets Kærlighed min Styrke, Frederik
VII’s Valgsprog.
Folketælling er en ved offentlig
Foranstaltning afholdt Optælling af samtlige Individer
inden for Statens ell. et snævrere
Landomraades Grænser (f. Eks. en Kommunes).
Skønsmæssige Beregninger af Folketallet, der kan
foretages f. Eks. efter Antallet af Fødsler ell.
af Dødsfald, inden for en vis Periode, efter
Antallet af beboede Huse ell. — for
uciviliserede Lande — efter alm. Beskrivelse af
Bebyggelsens Karakter o. l., er ikke F., lige saa
lidt som mat. Beregninger af Folketal, f. Eks.
ved Interpolation mellem Resultaterne af to F.
Afholdelsen af F. betinges af ordnede
Samfundsforhold og em organiseret Statsmagt, der
er interesseret i at kende Befolkningens
Størrelse baade som Udtryk for Landets Styrke
— milit., industrielt — og som Udtryk for
Genstanden for Statsstyrelsen. Hertil kommer
under moderne Samfundsforhold mangfoldige
andre Hensyn — hygiejniske, erhvervs-, skatte-,
forfatningsmæssige — hvorved der stilles stadig
større Krav til Tællingernes Omfang og
Nøjagtighed.
Da Statsmagtens Interesse i og Evne til at
afholde F. er Betingelsen for disses Forekomst,
er der, bortset fra det sidste Hundredaar, selv
i Kulturstaternes Historie kun visse Perioder, fra
hvilke der berettes om F. ell. Tilnærmelser
hertil. Endnu i vore Dage har ikke alle Stater
naaet et tilstrækkelig højt Civilisationstrin, til
at regelmæssige F. er fundne paakrævede ell.
har ladet sig gennemføre.
F., ell. i al Fald Tællinger af den voksne
mandlige Befolkning, skal være kendte i
Ægyptens Oldtidshistorie, hos Perserne under Darius
og Xerxes, hos Jøderne bl. a. under David
(1. Krøn. Bog XXI, 2 m. fl. St.) og i Kina
omkr. 800 f. Kr. De gr. Statssamfund har kendt
F. og ligeledes Romerriget allerede fra
Kongernes Tid (Servius Tullius) til Konstantin den
Store; særlig kendt er Kejser Augustus’
Kundgørelse om, at »al Verden skulde skrives i
Mandtal«. Men efter Romerrigets Forfald
findes ikke egl. F. før i 18. Aarh., om end der her
og der kan findes Materiale til Beregning af
Folketal, f. Eks. Karl den Stores Breviarium
ell. Vilh. Erobreren’s Doomsday-Book. Vauban
giver i sin Projet d’une dîme royale (1710) et
Folketal for Frankrig, der til Dels synes
virkelig at være talt, og opstiller smst. en Plan
for en virkelig F. Den første Beg. til den
moderne Befolkningsstatistik har Sverige Æren
for, idet det allerede 1749 ved kgl. Befaling
blev paalagt alle Landshøvdingerne at
udarbejde Tabeller over Fødte, Døde og Levende;
dette »Tabelværk« har siden stadig været
fortsat.
I Danmark afholdtes den første alm. F.
15. Aug. 1769; den omfattede alle det
dansk-norske Monarkis Lande i Europa, dernæst
Færøerne og Island, hvor der for øvrigt
allerede havde fundet en F. Sted 1703. F. 1769
udførtes i Byerne af Magistraterne, paa Landet
af Sognepræsterne, til hvem Befolkningen skulde
henvende sig i Løbet af nogle Søndage; de
hvervede Soldater holdtes uden for Tællingen,
der ogsaa led af andre Mangler, især da
Befolkningen troede, at Tællingen skulde bruges
som Grundlag for en ny Kopskat, og derfor vel
nok har opgivet deres Familie for lille.
Bearbejdelsen af Tællingen blev foretaget af Prof.
Oeder 1770—72; Resultaterne kom dog først
senere frem gennem private Kilder. Den næste
F. — 1. Juli 1787 — gjaldt kun Kongeriget
Danmark, men viser forskellige Forbedringer,
særlig derved at alle Personer med Navn blev
indført i Listerne, et Princip, der siden altid
er blevet gennemført. Den tredie F. — 1801
— blev henlagt til Febr som den Tid af Aaret,
da de færreste er paa Rejse, og alle flg. F.
har været holdte 1. Febr undtagen den 4.
Tælling (1834), som man først naaede at faa afholdt
18. Febr. F. 1801 omfattede ogsaa Norge,
Færøerne og Island. 1835 blev det paabudt, at der
skulde afholdes en F. hvert 5. Aar, og i
Henhold hertil taltes Monarkiets Befolkning 1840,
1845, 1850, 1855 og 1860. Tællingen 1850 blev
dog ufuldstændig p. Gr. a. Krigen. Den næste
F. blev først afholdt 1870; ved denne, der
ufravigelig skulde tilendebringes paa selve
Tællingsdagen, blev Arbejdet med Afholdelsen i H. t.
Kommunallovene af 1867 og 1868 lagt over paa
By- og Sogneraadene og Præsterne derved
fritagne for det; Optællingen fra Skemaerne, der
ogsaa havde paahvilet Præsterne,
koncentreredes i Statistisk Bureau. Efter Tællinger igen
1880 og 1890 skød man den flg. Tælling ud til
1901, hvorved Tællingsaaret kom i bedre
Overensstemmelse med de fleste andre Landes, og
samtidig gik man atter over til 5-aarige
Tællinger (1906, 1911, 1916), som man i øvrigt allerede
havde det i Kbhvn; nu er det i Byerne ret alm.,
at der i al Fald for den voksne Befolkning holdes
Mandtal hvert Aar. Tællingerne 1901, 11 o. s. v.
følger i de tidligeres Spor, idet de dog stadig
tager ny Opgaver op; Tællingerne 1906, 16 o. s. v.
skal nærmest kun tjene til den blotte
Konstatering af Folketallet i Sogne, Kommuner,
Valgkredse o. s. v., men Listerne har tillige tjent
som Grundlag for (1906) en Industritælling,
(1916) en Statistik over Indkomstforholdene,
idet Listerne tilbagesendtes til de kommunale
Myndigheder, der paaførte dem Opgivelser om
Indtægt, Formue, Skat o. l.
For Norge har man, foruden Mandtal fra
1660—62, F. af 1769, 1801, 1815 og derefter
for hvert 10. Aar til 1875; derefter brydes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
