- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
392

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevæbningssamlag - Folklore - Folkungar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind ved disse Foreningers Dannelse og hurtige
Vækst. Et betegnende Udtryk herfor var
Bjørnson’s »Opsang for de norske Skytterlag« (i
»Verdens Gang« 15. Septbr 1881). Det første
F. stiftedes efter Initiativ af cand. real.,
Amtsskolebestyrer i Indtrøndelagen, Ole Five (f.
1846), paa et Møde af Repræsentanter for
Skytterlag i Nordre Trondhjems Amt 29. Jan. 1881.
Allerede et Aar efter kunde Repræsentanter for
12 Amters F. og Udsendinge fra 3 andre, hvor
lgn. Organisationer var under Dannelse, paa et
Møde i Kria 6.—8. Febr grundlægge »F.’s
Fællesstyre«, hvis Maal blev, »at virke for den
størst mulige Enhed inden Landets F.«.
Formand i denne Landsorganisation blev O. Five.
Allerede Stortinget 1881 havde bevilget de 3 da
eksisterende F. en mindre Sum til Indkøb af
Vaaben og Ammunition m. v.
Centralforeningens 400 Skytterlag med tilsammen 18000
Skytter svandt hurtig ind, og allerede 1882 gav
Stortinget F. en større Bevilling, som af
Regeringen nægtedes Tilfølgetagelse, noget, der
ogsaa gentog sig i det flg. Aar. Dette var et
af Anklagepunkterne i Rigsretstiltalen mod
Ministeriet Selmer. Imidlertid var Antallet af F.’s
(aktive og passive) Medlemmer, der 1882
udgjorde 13268, 1890 steget til 18082 (i 586 særskilte
Skytterlag). Ved en kgl. Resol. ang. »det
frivillige Skyttervæsen« af 8. Oktbr 1892 foretoges
en Omorganisation af F., hvis Egenskab af
Forskole for Hærens Rekrutter nu kom til at
betones stærkere; der indtraadte en større
Vekselvirkning mellem F. og Armeen derved, at
herefter Beholdningerne af dennes Vaaben
betingelsesvis kunde udlaanes til F., der ogsaa
tilpligtedes at antage hver en (som Regel) milit.
uddannet Instruktør og lade sine Øvelser
inspicere af særskilte dertil opnævnte Officerer.
Statsbidraget forøgedes samtidig betydeligt;
medens det for de første Aar udgjorde 15000 Kr,
blev der for Budgetterminen 1893—94 bevilget
til F. 96000 Kr ordinært foruden 100000 Kr som
Bidrag til Skytterlagsmedlemmernes Indkøb af
Rifler; 1894—95 bevilgedes 70000 Kr, for
1895—96 140000 Kr, hvoraf 40000 til Dannelse af et
Fond til Fællesindkøb af Ammunition, samt
desuden 240000 Kr til Anskaffelse af 5000 Stkr
Rifler. Skytterlagenes Antal steg fra 752 1893
til 1076 1895 og Medlemmernes fra 25242 1893
til 36609 1895. Ved kgl. Resol. 29. Juni 1911 er det
frivillige Skyttervæsen blevet yderligere
omorganiseret med det Maal for Øje at fremme den
praktiske Skydefærdighed inden for Folket og
dygtiggøre det for Landets Forsvar. Samtlige
Skytterlag er sammensluttede i Samlag, der i
Reglen omfatter et Bataillonsdistrikt. Antallet
af disse Distriktssamlag er for Tiden (1917) 48.
Aarlig afholdes et Fællesmøde af Ombudsmænd
fra samtlige Samlag — Skyttertinget —, der
danner Samlagenes øverste besluttende
Myndighed. Skyttertingets Beslutninger gennemføres af
et Arbejdsudvalg paa 5 Medlemmer, kaldet
»Skytterstyret«, af hvis Medlemmer en
beskikkes af Kongen, en — Chefen for
Skytterkontoret (fremdeles O. Five) — beskikkes af
Forsvarsdepartementet, og de øvrige tre (med
Suppleanter) vælges af Skyttertinget, som ogsaa
vælger Skytterstyrets Formand og Næstformand.
Skytterlagene er pligtige til at give alle unge
Mænd fra det Aar, hvori de fylder 15 Aar, til
Udskrivningsalderen (21 Aar) Adgang til gratis
at skyde 30 Skud under Ledelse af en godkendt
Instruktør og med Vaaben af Hærens Model.
For Udlevering af Ammunition (»loty«) og Brug
af Banen faar Laget Godtgørelse af Staten, som
ogsaa aarlig yder Bidrag til Skytterstyrets
Administration, til Landsskytterstævnerne, til
Instruktørlønninger og Halvparten af Udgifterne
til godkendte Skydebaner. Desuden bidrager
Staten til Skytterlagene med en Bevilling, som
fordeles mellem Skytterlagene efter Antal af
30 Skuds Skytter. For Budgetterminen
1/7 1916—30/6 1917 udgjorde Statsbevillingen 286300 Kr.
De aktive Medlemmers Antal var 1915 45249
foruden 6846, som har deltaget i
Instruktionsskydningen uden at være Medlemmer af Lag. Ved
kgl. Resol. af 28. Novbr 1913 er det bestemt, at
Skytterorganisationen skal udgøre et Led af
Landsforsvaret; Planlæggelsen af
Skytterorganisationens Deltagelse i dette hører i Fred
under Hærens øverste Styre.
K. V. H.

Folklore [dansk ↱fålklo.r, engelsk ↱fouk£åə].
Folkeoverlevering og Videnskaben derom.
Udtrykket er formet 1846 af W. J. Thoms, der
definerede det som »den Gren af Studiet af
Oldtidslevninger og Arkæologi, som omfatter
alt, hvad der vedrører gl. Sæder og Skikke,
Almuens Forestillinger, Tro, Overleveringer,
Overtro og Fordomme«. F.-Videnskaben har
nær Berøring med Arkæologi, Religionshistorie,
Folkepsykologi, Etnografi, Sociologi og alm.
Kulturhistorie. Paa Dansk bruges det af Sv.
Grundtvig dannede Ord Folkeminder (s.
d.) ved Siden af Fremmedordet F., der for
saa vidt er bekvemmere, som man deraf lettere
danner Afledninger: Folklorist, folkloristisk o. s. v.
A. C.

Folkungar, en sv. Høvdinge- og Kongeslægt
fra Östergötland, som kan følges tilbage til en
Folke, som levede i Begyndelsen af 12. Aarh.
I de flg. Slægtled bliver F. talrigere og
mægtigere og er ved Udgangen af 12. Aarh.
utvivlsomt Sveriges mægtigste Æt, i nær Slægt baade
med de to stridende Kongehuse — Erik’s og
Sverker’s Ætter — og med den norske
Kongefamilie. Slægtsnavnet F. bruges derimod først i
13. Aarh., og det saakaldte F.-Vaaben, en Løve
over tre Skraabjælker ell. over tre Strømme,
blev kun benyttet af enkelte Grene af Slægten.
Fra Slutn. af 12. Aarh. var Værdigheden som
Jarl for hele Riget et Privilegium for F.;
Birger Brosa var vistnok den første Rigsjarl. Med
Folke’s tre Sønnesønner, Birger Brosa,
Magnus Minniskjöld og Karl Döve deler F. sig i
tre Linier, af hvilke Magnus’ bliver den
vigtigste. Af hans fem Sønner var de to Biskopper,
en var Lagmand i Vestergötland og den fjerde,
Birger Jarl til Bjälbo, blev Rigets Herre og
Stamfader for den kgl. Linie af F. En Række
Ægteskaber med den danske og norske
Kongeslægt besegler F.’s ny Stilling, og af Birger’s
Sønner bliver de to, Valdemar (1250—75) og
Magnus Ladulås (1275—90), Konger. Baade i
dette og det flg. Slægtled raser imidlertid
indre Splid i Ætten. Magnus Ladulås’ ældste Søn,
Kong Birger (1290—1318), blev til Slut Skyld i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free