Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkungar - Folkvang - Folla, se Foldalen - Follarskaret - Follen, August Adolph Ludwig - Folliculus - Follikel - Follo - Follonica - Foloë - Folos - Folsach - Foltz, Philipp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine to yngre Brødre, Hertugerne Erik’s og
Valdemar’s Død og blev derfor fordrevet af
disses Parti, som tog Hertug Erik’s lille Søn,
Magnus til Konge. Samtidig arvede denne
ogsaa Norge efter sin Morfar, Kong Håkon V (d.
1319), og de to Lande blev saaledes forenede.
Kong Magnus Eriksson (1319—74) havde med
Blanche af Namur to Sønner, Erik, udvalgt
Konge af Sverige (d. 1359) og Håkon, Konge
af Norge (1340—80). Da Magnus af
Stormændene blev fordrevet fra Sverige, opløstes Unionen,
men Håkon’s Søn med den danske
Kongedatter Margrete, Olav, blev til Gengæld Konge
over baade Norge og Danmark. Ved Olav’s Død
(1387) uddøde den kgl. Linie af F. — F.’s
dram. Historie har ofte været gjort til
Genstand for digterisk Behandling, i senere Tid
navnlig af Strindberg og Heidenstam.
Edv. B.
Folkvang, Freya’s Bolig, hvor hun modtager
Halvdelen af de faldne Kæmper. At opfatte det
som de Eiskendes Bolig er moderne
Omdannelse (Oehlenschläger); Forestillingen hænger
sikkert sammen med en gl Opfattelse af Freya
som Dødsgudinde (jfr Asgaardsrei).
A. O.
Folla, se Foldalen.
Follarskaret, nord-syd-gaaende Skar i
Hallingskarvets Fjeldmasse, NV. f. Haugastöl
Jernbanestation paa Bergensbanen. Gennem Skaret
Fjeldovergang til Strandefjorden. I Skaret
ligger en Hytte, der har tilhørt Lord Garvagh.
V. f. F. hæver sig F.-Nuten, 1930 m. Let
bestigelig fra Haugastöl.
M. H.
Follen [↱fålən], August Adolph Ludwig
(opr. Follenius), tysk Forf. og Patriot
(1794—1855), studerede først Teologi og
Filologi i sin Fødeby Giessen, derpaa — efter at have
deltaget i Felttoget mod Frankrig 1814 — Jura
i Heidelberg, og overtog 1817 Redaktionen af
»Allgemeine Zeitung« i Elberfeld. Han blev
anklaget for at have deltaget i Tidens
Studenterbevægelser og sad 1819—20 i Fængsel i Berlin.
Efter sin Løsladelse tog han Ophold i Schweiz
som Lærer ved Kantonskolen i Aarau. Han
forsøgte 1845 forgæves at bosætte sig i Heidelberg,
men blev udvist. Der findes fra hans Haand
en Række Burschenschafts- og Turnersange i
Tidens bombastiske Stil, f. Eks. »Freie
Stimmen frischer Jugend« (1819). Senere udgav han
bl. a. »Harfengrüsse aus Deutschland und
Schweiz« (1822). F. deltog i 1840’erne i en
litterær Fejde med Ruge og dennes Tilhængere —,
samtidig var han den unge Gottfr. Keller’s
Raadgiver og Støtte.
C. B-s.
Folliculus (lat. lille Pung, Bælg) kaldes i
Anatomien visse smaa, af en Hinde beklædte
Dannelser. De Graaf’ske F. er de smaa
Blærer, hvori Pattedyrenes Æg findes, saa længe
de er i Æggestokken. Solitære F. er smaa
Hobe af Leukocytter i Tarmens Slimhinde (se
Tarm). F. pili er d. s. s. Haarsæk, se
Haar.
S. B.
Follikel, d. s. s. Folliculus.
Follo kaldtes i Middelalderen den Del af
Oslo Syssel, som laa Ø. f. Kristianiafjorden fra
Oslo Herred til Kambo i S. F. indbefattede de
nuværende Nesodden, Frogn, Aas, Soner,
Vestby, Garder, Haabøl og Tomter Sogne;
Oppegaard Sogn synes snart at være regnet til Oslo
Herred og snart til F. Nu forekommer F. kun
i Fogderinavnet Aker og F., i
Sorenskrivernavnet F., der omfatter Vestby, Kraakstad, Aas
og Frogn og Nesodden Tinglage — en Del af
det gl. F. er gaaet over til Smaalenenes Amt
— samt som Navn for et Lægedistrikt.
(J. F. W. H.). M. H.
Follonica, lille By i Mellemitalien, Provins
Grosseto, ligger ved Banelinien Pisa—Rom, 35
km NV. f. Grosseto. (1911) 1000 Indb. F. er
bekendt for sine store Jernværker, hvor
Jernmalmen fra Øen Elba forarbejdes; p. Gr. a.
den herskende Malaria drives Værkerne kun
om Vinteren.
H. P. S.
Foloë hed i Oldtiden en Del af Bjergpartiet
Erymanthos paa Grænsen mellem Arkadien og
Elis.
C. B.
Folos, efter græske Sagn en Kentaur, der i
sin Hule paa Bjerget Foloe gemte Kentaurernes
fælles Vinfad. Da Herakles forfulgte det
erymanthiske Vildsvin, tog han ind hos F., hvem
han fik overtalt til at aabne Fadet. Kentaurerne
strømmede til, lokkede af Vinens Duft, men
blev fordrevne af Herakles, der nedlagde mange
af dem med sine giftige Pile. Efter Kampen
Saarede F. sig ved Uforsigtighed paa en af disse
og blev straks dræbt af Giften.
C. B.
Folsach [-sak], dansk Adelsslægt, der
nedstammer fra Krigs- og Landkommissær, virkelig
Etatsraad Christian Michael F. til
Gjessinggaard (1724—99) — Søn af Etatsraad Hans F.
til Gjessinggaard (1684—1758) — adlet 16. Maj
1760 med flg. Vaaben: Skjoldet firdelt med
Sølv Hjerteskjold, hvori en hvidklædt Haand,
holdende en Pen, 1. og 4. Felt en oprejst
kronet Sølv Løve, holdende en sammenbunden
Sølv Sæk i Rødt, 2. og 3. Felt en Sølv Lillie i
Blaat, paa den kronede Hjelm en Sølv Lillie
mellem to røde, saa to blaa og yderst to Sølv
Strudsfjer. Medlemmer af Slægten har stiftet
fl. Legater og ejet forskellige Gaarde, bl. a.
Ristrup og Vedelslund; dens Overhoved,
Hofjægermester Christian Caspar F. (født
1868) besidder stadig Gjessinggaard.
P. B. G.
Foltz [↱fålts], Philipp, tysk Historie- og
Genremaler, f. 11. Maj 1805 i Bingen, d. 5.
Aug. 1877 i München, Broder til Arkitekt og
Billedhugger Ludwig F. (1809—67). F. blev
1825 Cornelius’ Elev i München, var hans
Medhjælper ved Udførelsen af Glyptotekfreskerne
og sluttede sig til sin Lærers Retning i sine i
Farve ret forsømte, akademisk holdte
Historiemalerier: 23 Fremstillinger (sammen med
Lindenschmit) efter Schiller’s Ballader i det ny
Slot, de to store: »Kejser Frederik I’s
Ydmygelse« (1854) og »Fra Perikles’ Tidsalder« (1866,
begge i Maximilianeum). Den meget produktive
Kunstner, der blev Akademiprofessor 1865,
Central-Galeridirektør i München, malede ogsaa i
Olie talrige romantiske Genrebilleder, saaledes
under Rom-Opholdet »Sängers Fluch« (1838,
efter Uhland, i Kölns Bymus., en mindre
Gengivelse i Neu. Pinakotek i München, en Studie
til det i Thorvaldsen’s Mus.) og Jæger- og
Fiskeriidyller; i Thorvaldsen’s Mus. »En sovende,
blind Tiggerpige«. Hans Tegning »Kong Otto
af Grækenlands Afsked« (1833) med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
