- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
394

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foltz, Philipp - Fomalhaut - Foment - Fon, se Ewe - Fonahn, Adolf Mauritz - Fonasteni - Fonation - Fonautograf ell. Vibrograf - Fonblanque, Albany

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde Portrætter har vundet megen Udbredelse i
litografisk Reproduktion.
A. Hk.

Fomalhaut (af det arab. Fom el-hhût ɔ:
Fiskens Mund), Stjerne af 1. Størrelse i den
sydlige Fisk, synlig S. f. 60° n. Br.
J. Fr. S.

Foment (lat.), d. s. s. varmt Omslag.

Fon, se Ewe.

Fonahn, Adolf Mauritz, norsk
Medicinalhistoriker, f. 15. Juni 1876, Student 1891
og cand. med. 1899. Allerede i Studietiden
lagde F. sig efter orientalske Sprog, og efter
at have praktiseret en kortere Aarrække,
rejste han til Udlandet for at studere dels disse
(Assyrisk, Arabisk, Persisk, Ægyptisk, Sanskrit
o. fl. a.), dels Medicinens Historie. 1909—14
var han Adjunktsstipendiat ved Kria’s Univ.
med Pligt til at holde med.-hist. Forelæsninger.
Han udfyldte dette Hverv saa godt, at
Stortinget 1914 bevilgede ham en betydelig
Understøttelse til fortsat videnskabeligt Arbejde, og
1917 ansattes han som Docent i Medicinalhistorie
ved Universitetet i Kria. — De Studier af
Orientens Sprog, som F. med Forkærlighed har
dyrket, og som foranledigede, at han 1908
indstilledes til Soc. des savants’ Guldmedaille for
modern-arabisk Tale- og Skriftsprog, har gjort,
at han har kunnet foretage Undersøgelser paa
lidet tilgængelige Omraader. De kom ham til
Gode ved en Række Afh. over Drogernes
Historie (»Orm og Ormemidler«, 1905) og i nogle
Studier over assyr. Medicin. Nyt Land aabnede
han for den med.-hist. Forskning ved »Zur
Quellenkunde der persischen Medizin«, 1910, der
gav Anledning til Undersøgelser paa fl.
uopdyrkede Omraader. International Berømmelse
naaede han ved, sammen med H. Hopstock og
O. Vangensten, at udgive Lionardo da
Vinci
: Quaderni d’Anatomia i 6 Foliobind,
1911—16, et Arbejde, der belønnedes med
Guldmedaille i Leipzig, og som overalt i den
videnskabelige Verden vakte den største Opsigt, idet
der her for første Gang, trods fl. Forsøg,
foreligger en Facsimileudgave med Læsning og
Oversættelse af den i Spejlskrift skrevne Tekst
til de i Windsor opbevarede anat. Tegninger,
som Lionardo havde efterladt sig.
J. S. J.

Fonasteni (gr.), funktionel Stemmesvækkelse,
en Sygdom, der optræder hos Mennesker, som
stadig bruger Stemmen i bestemt Øjemed,
Sangere, Skuespillere, Præster, Officerer o. s. v.
Sygdommen karakteriseres i sin rene Form ved,
at de Paagældende, uden at der bestaar nogen
synlig Hindring for Stemmedannelsen, ikke er
i Stand til at præstere de Stemmeydelser, de
tidligere har formaaet, hverken i Henseende til
Styrke ell. til Tid; hertil slutter sig en Række
andre Symptomer, Smerter, Følelse af
Sammensnøring, Tryk, Tørhed o. s. v. Ofte gør de
fonasteniske Symptomer sig kun gældende over
for en bestemt Art af Stemmeydelse, medens
andre er fuldstændig uskadte, saa at f. Eks. en
Lærer, som ikke er i Stand til at undervise,
meget vel kan synge. Ofte træder F. først
tydelig frem efter en ell. anden Sygdom, som har
svækket Vedk., i Reglen vil det dog vise sig,
at der allerede længere Tid i Forvejen har
bestaaet fonasteniske Symptomer. Fortsætter
Patienten med professionel Brug af Stemmen,
trods F., kan der indtræde sekundære
sygelige Tilstande, Lamhed ell. Fortykkelser af
Stemmebaand, kronisk Katarr o. s. v.
Medvirkende til F.’s Opstaaen er ofte visse sygelige
Tilstande, som lægger Hindringer i Vejen for
den naturlige Udfoldelse af Stemmen, navnlig
Katarrer i de øvre Luftveje og mangelfuld
Luftpassage gennem Næsen, hvorved
Resonansen bliver mangelfuld, saa der maa anvendes
større Muskelkraft for at opnaa den samme
Styrke af Stemmen. — Behandlingen af F.
bestaar først og fremmest i Hvile og eventuelt
alm. styrkende Behandling, dernæst i
Behandling af mulig tilstedeværende sygelige
Forandringer i Luftvejene og endelig, hvad der i
Reglen er det vigtigste, i rationel Uddannelse
af Tale- resp. Sangstemmen.
J. M.

Fonation (hybrid Dannelse af græsk fone,
Stemme), Lyddannelse, Udtale.

Fonautograf ell. Vibrograf kalder man
et Instrument, der tjener til at optegne hurtige
Svingninger, saasom Svingningerne af en
Stemmegaffel ell. af en tynd Plade, der paavirkes af
Lydsvingninger. Apparatet bestaar gerne af en
sodet Cylinder, der kan drejes om en Akse, i
hvilken en Skruegang er indskaaren. Cylinderen
forskydes da under Omdrejningen langsomt i
sin Længderetning. Den svingende Genstand
anhringes tæt foran Cylinderen og forsynes
med en fin Spids, der netop berører Sodlaget.
Under Cylinderens Omdrejning vil Spidsen
optegne Svingningerne i Form af en bølgeformet
Spirallinie paa Cylinderens Overflade, og af
Bølgernes Antal og Form kan man drage
Slutninger om Svingningernes Karakter. Man har f.
Eks. benyttet en F. ved Studiet af de forsk.
Vokalers Klangfarve. Allerede 1840 anvendte
Savart og Duhamel et saadant Apparat, senere
blev det fabrikeret af König i Paris under Navn
af F. F. skiller sig fra Fonografen
derved, at den kun kan optegne, ikke gengive
Lyden.
K. S. K.

Fonblanque [fån↱b£aŋk], Albany, engelsk
Journalist, f. i London 1793, d. 1872. 1826
efterfulgte han Leigh Hunt som Medarbejder i The
Examiner
, Tidens Hovedorgan for high-class
Radikalisme. 1830 blev han Bladets
Chefredaktør og nogle Aar senere dets Ejer. Den
Omformning, det liberale Parti undergik i Tiden
efter 1836, indvirkede imidlertid paa F.’s
Stilling. 1847 ophørte han som Redaktør af The
Examiner
og modtog en Post i Board of Trade’s
statistiske Kontor; lige til 1860 vedblev han dog
at skrive i Bladet. F. er en af de faa
Journalister, der — udelukkende som saadanne — har
erhvervet sig en varig Plads i Litteraturen.
Dette skyldes for en Del hans humoristiske og
sarkastiske Evne, men væsentlig hans Artiklers
litterære Form, der giver dem Værd uden
Hensyn til Indholdet. 1837 udgav han i Bogform
sine vigtigste Artikler under Titlen: England
under seven Administrations
(3 Bd), en af
Kilderne til Tidens Historie. En ny Samling af
Artikler offentliggjordes 1874 af hans Nevø E.
B. de F., Life and Labours of A. de F., indledet
med en Biografi. (Litt.: H. R. Fox
Bourne
, English Newspapers [Bd II]).
K. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free