Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foncermaskine, Grunderemaskiner - fond - Fondaco - fondamento - Fondant - Fondation Thiers - Fond du Lac - Fonden ad usus publicos - Fondi - Fonds - Fondsbørs - Fondsforretninger - Fonem - Fonetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foncermaskine [fåŋ-],
Grunderemaskiner, benyttes ved Fabrikationen af
Buntpapir og Tapeter til at paaføre
Grundfarven; almindeligst benyttet er en Maskine, ved
hvilken Papiret forsynes med Farve paa
sædvanlig Maade fra en Farvevalse og derefter
føres hen over en stor Valse under en Række
Børster, af hvilke f. Eks. hveranden staar fast,
modens hveranden bevæges frem og tilbage,
hvorved en meget jævn Fordeling af Farven
opnaas.
K. M.
fond [fǡ] (fr.), Grund, Bund, Baggrund,
Grundlag.
Fondaco (ital.), Butik, Varelager, særlig
kendt som Betegnelse for de tyske Købmænds
Varehus i Venedig, Fondaco de’ Tedeschi, der
eksisterede allerede i 12. Aarh. Bygningen, der
ligger ved Canal Grande og nu tjener som
Posthus, blev fornyet efter en Brand 1505 og
var smykket med (nu ganske ødelagte) Fresker
af Giorgione og Tizian. Ved den store Kanal
ligger ogsaa F. de Turchi, en Bygning i
romansk Stil, først 1621 indrettet til Brug for
Tyrkerne, nu stærkt restaureret og omdannet
til Museum.
C. A. J.
fondamento [-↱mento] (ital.) betyder i
Musikterminologien Grundbassen (se Bas).
Fondant [fǡ↱dã] kaldes en Sukkermasse, som
først er opvarmet omtr. til Smeltepunktet, saa
afkølet og derpaa gennemarbejdet til en blød
Masse, der dog meget hurtigt stivner. Tilsat
forsk. Essenser anvendes den til Konfekt, som
faar sit Navn derefter, f. Eks. Citron-F. Da F.
meget let smelter, bliver den som Regel
kandiseret.
R. H.
Fondation Thiers [fǡdα↱siǡ-↱tiæ.r] er Navnet
paa et Slags Kollegium i Paris. Det har Plads
til 15 Alumner. Efter Indstilling af Lederne af
de store videnskabelige Skoler vælges aarlig 5
unge Videnskabsmænd; de skal være mindst
26 Aar gl., ugifte og have aflagt en afsluttende
Eksamen ved et af Fakulteterne; de har Ret
til et 3-aarigt Ophold i den Fondet tilhørende
Bygning (rond-point Bugeaud No 5), og da de
foruden Fribolig faar rigelig
Pengeunderstøttelse, maa de ikke undervise i deres
Alumnetid, der udelukkende skal benyttes til
videnskabelige Studier. Der forefindes et stort
Bibliotek, i hvilket Thiers’ Bøger udgør
Grundstammen. Kollegiets Oprettelse skyldes et Ønske af
Thiers’ Enke (6. Apr. 1882); det realiseredes af
hendes Søster og Arving, Frk. Dosne, 17. Decbr
1892. Institutionens Formue anslaas til 7 Mill.
frcs.
Kr. N.
Fond du Lac [↱fâŋ-dju-↱£äk], By i U. S. A.,
Stat Wisconsin, ligger 115 km NNV. f.
Milwaukee ved den sydlige Ende af Lake
Winnebago. (1910) 18800 Indb. F. er Jernvejscentrum
og driver betydelig Industri og Handel.
H. P. S.
Fonden ad usus publicos. Denne Fond
oprettedes af Frederik V ved Resol. af 15. Juni
1765. F. havde Indtægten af ekstraordinære
Mulkter og konfiskerede Midler samt ifølge
Resol. 12. Aug. 1779 tillige af arveløse
Kapitaler og anvendtes bl. a. til Gratifikationer til
veltjente Embedsmænd o. a. offentlige Formaal
efter Kongens nærmere Bestemmelse. F.
ophævedes 26. Febr 1842, hvorefter dens Sager
henlagdes til Finansdeputationen.
K. Hch.
Fondi [↱fondi], Romernes Fundi, By i
Syditalien, Prov. Caserta, ligger 22 km NV. f.
Gaëta i en frugtbar, men usund Egn, NØ. f. den
fiskerige Lago di F. og gennemskæres af den
gl. rom. Landevej Via Appia. (1911) 11400
Indb. F., der er Bispesæde, har gl., kyklopiske
Bymure, en prægtig got. Domkirke, en gl
middelalderlig Borg og et forhenværende
Dominikanerkloster, hvor man viser den hellige
Thomas af Aquino’s Celle. F. driver Handel med
Vin (Caecuber). F., der i Oldtiden hed Fundi,
fik 190 f. Kr. rom. Medborgerret. 1534
plyndredes F. af Hairaddin Barbarossa.
H. P. S.
Fonds [dansk fån´ds, fr. fǡ] betegner en
Pengeanbringelse ell. Grundkapital.
Offentlige F. var i Storbritannien Navnet paa de
Statsindtægter, der anvendtes til Forrentning af
og Afdrag paa Statsgælden. Opr. havde hvert
enkelt Laan sin særlige F., senere blev fl. F.
slaaede sammen til de saakaldte aggregate
funds, og 1786 samledes de til the Consolidated
funds. Heraf bestrides Udgifterne til
Statsgældens Forrentning, Civillisten, Embedslønninger,
Pensioner m. m., medens Overskuddet anvendes
til delvis Dækning af det løbende Aars Udgifter,
der er Genstand for Parlamentets Bevilling. Ved
Siden heraf er F. en Betegnelse for
Statsforskrivninger og bruges tillige ofte om alle
Værdipapirer, der bærer en fast Rente, i Modsætning
til Aktier, Veksler o. l.
C. T.
Fondsbørs [fån´ds-], den Børs ell. den Del
af en alm. Børs, paa hvilken
Fondsforretninger ɔ: Forretningerne i Obligationer
og Aktier foregaar. I England, Frankrig og de
nordamerikanske Lande danner F. en særlig
Institution med sit særskilte Lokale, medens i
Tyskland, Østerrig og de skandinaviske Lande
F. har Lokale og til Dels Styrelse fælles med
Varebørsen. F. har i 20. Aarh. opnaaet en
dominerende Bet. paa Pengemarkedet, idet
Erhvervsvirksomheden mere og mere er samlet i
Aktieselskaber, hvis Aktier og Obligationer
omsættes paa F. Den optræder derfor i stor Stil
som Mellemmand mellem Finansverdenen og de
kapitalejende Befolkningslag og bidrager til at
demokratisere Stordriften. Denne Proces giver
Anledning til Prissvingninger, der muliggør
Spekulation, og derigennem, naar de bredere
Kredse fatter Interesse for F., kan faa stor
social Indvirkning.
C. Th.
Fondsforretninger [fån’ds-], se
Fondsbørs.
Fonem (gr.) er hos nyere Sprogforskere
Benævnelsen enten paa en enkelt Sproglyd ell.
paa en anden sproglig Enhed, udelukkende
betragtet fra den lydlige Side.
O. Jsp.
Fonetik (gr. φωνή, Stemme) er Læren om
de Lyd, der af Menneskene benyttes som
Meddelelsesmiddel, altsaa som Sprog. Læren om
Sproglyd er efter sit Emnes Beskaffenhed en
Grænsevidenskab: som Lyd falder de ind under
den Del af Fysikken, der overhovedet
beskæftiger sig med hørlige Fænomener (Akustik);
som frembragte ved Virksomhed af
menneskelige Organer falder de under Fysiologens
Omraade, hvorfor man ogsaa tit i St f. Ordet F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
