Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonnesbech, Christian Andreas - Fonograf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Nationalliberale og Venstre, men hørte til
de saakaldte »Uafhængige«, der tragtede efter
at være og ofte ogsaa virkelig blev »Tungen
paa Vægtskaalen«. Efterhaanden nærmede »de
Uafhængige« sig mere til Bondevennerne, og
F. blev som deres første Mand ved
Bondevennernes Stemmer valgt baade til Ordfører for
Finansudvalget og til Medlem af Rigsraadet.
Under Forfatningskampen, som fulgte paa
Hertugdømmernes Løsrivelse, stod F. Estrup og
Frijs nær og var med at forberede
Forfatningsoverenskomsten med den J. A. Hansen’ske Fløj
af Bondevennerne. 1865 optoges han, der havde
vist ikke ringe Dygtighed som Ordfører for
Finansudvalget, i Ministeriet Frijs som
Finansminister, og ligesom hans Optagelse i
Ministeriet var at betragte som en Indrømmelse til
Bondevennerne, saaledes havde han ikke ringe
Del i, at Ministeriet under saa godt som hele
dets Løbebane traadte i nært Forhold til
Folketinget. Paa Reformomraadet gennemførte F.
dog ikke store Sager, men han viste sig som
en meget brugelig Fagminister og var i det hele
velset fra de forsk. Sider. Det ansaas derfor
ogsaa som en ret naturlig Ting, at han, da
Ministeriet Frijs opløstes, indtraadte i den
Holstein’ske Regering, men denne Gang som
Indenrigsminister. Som saadan gennemførte F.
forsk. Jernbanelove og Fæsteloven af 9. Marts
1872. Denne Lov bragte i Virkeligheden en
Afslutning paa den i næsten en Menneskealder
fortsatte stærke Bevægelse til Fordel for en
Tvangsafløsning af Fæsteforholdet, idet
Agitationen herfor fra nu af mere og mere døde
hen. Loven bragte imidlertid F. i et skævt
Forhold til hans Standsfæller og nærmeste politiske
Meningsfæller i Landstingets Godsejergruppe,
som mente, at han havde strakt sig alt for
langt i Imødekommenhed over for Venstre, og
dette skulde blive skæbnesvangert for hans
politiske Fremtid. Situationen var ogsaa ellers
blevet mindre gunstig for en Mand med hans
udprægede Anlæg for en saglig-opportunistisk
Politik. Mere og mere skærpedes Modsætningen
mellem Højre og »det forenede Venstre«, det
blev det parlamentariske Magtspørgsmaal, om
hvilket i Virkeligheden alt drejede sig, og for
Mellemstandpunkterne blev der mindre og
mindre Brug. F. maatte da ogsaa 1872 opgive sin
Folketingsvalgkreds, og ved Opløsningsvalget
søgte han forgæves at fortrænge sin Efterfølger,
Tauber, fra den, hvorefter han 1874 modtog
Valg til Landstinget. Da Ministeriet Holstein
gik af Juni 1874, paatog F. sig det farlige Hverv
at danne en ny Regering, efter at Estrup
forgæves var blevet opfordret dertil. Havde
Holstein savnet tilstrækkelig Støtte i Landstinget
over for Folketingets stedse skarpere Angreb,
saa blev dette i endnu højere Grad Tilfældet
med F. Han savnede Evne og Myndighed til
at tilvejebringe en virkelig Udsoning mellem
Partierne, og de Egenskaber, som udkrævedes
hos en Kampminister, fattedes ham i endnu
højere Grad. Han opnaaede derfor kun, trods
al ærlig Villie, at skærpe Modstanden fra den
ene Side og fremkalde forøget Lunkenhed, ja
Uvillie fra den anden, og Resultatet blev efter
et Aars Forløb det, at Ministeriet kun kunde
opnaa Vedtagelsen af en regelmæssig Finanslov
ved at byde sin Afgang som Prisen derfor. F.
fratraadte 11. Juni 1875 og efterfulgtes af
Estrup. Fra nu af og til sin Død bevarede F.
vel sin Plads i Landstinget, men uden at tage
nogen fremtrædende Del i dets Forhandlinger
ell. øve nogen videre Indflydelse i det.
N. N.
Fonograf (gr.), et Instrument, der er
opfundet af Edison 1877 og tjener til at optegne
og gengive Lyd. I sin opr. Form bestod Edison’s
F. af en Valse C (Fig. 1), hvori der var
indskaaret en skrueformet Fure; Valsen var
beklædt med et Tinblad og drejedes ved
Haandtaget B om Aksen AA’ , i hvilken var indskaaret
en Skruegang med samme Afstand mellem
Vindingerne som paa Valsen. Foran Valsen var
anbragt en tynd, elastisk Plade E (Fig. 2).
Gennem Mundstykket D
talte man ind mod
denne Plade, der
herved kom i
Svingninger; ved Stiften G
overførtes disse paa
Tinbladet, i hvilket
Stiften frembragte
Indtryk, der dannede en
lang, ujævn
Skruelinie, idet Valsen
drejedes rundt og
samtidig forskød sig i sin
Længderetning. To
smaa Stykker
Kautsjukrør FF tjente til
at dæmpe Pladens Svingninger. Naar der
saaledes paa Valsen var frembragt en Art
Gengivelse af Talen, løftedes Stiften ud fra
Valsen, denne drejedes tilbage til sin
Begyndelsesstilling, og naar nu Stiften atter fik Lov at
trykke mod Furen i Tinbladet, og man derpaa
drejede Valsen paa samme Maade som ved
Lydens Nedskrivning, blev Pladen sat i lgn.
Svingninger som før, og Lyden blev gengivet,
om end ikke synderlig ren. Senere har Edison
forbedret sin F. meget. Tinbladet er erstattet
af en fast Voksmasse, Stiften G af en fin Mejsel,
hvis skarpe Æg skærer en yderst fin Fure ind
i Voksets glatte Overflade. Ved Gengivelsen af
Lyden benyttes en anden Plade end ved
Nedskrivningen og i St f. Mejselen en Stift med
afrundet Spids. Ved Drejning med Haanden
var det umuligt at holde Hastigheden ens hele
Tiden, hvilket medførte, at Musik blev gengivet
meget falsk; denne Ulempe rettede Edison ved
Hjælp af en nøjagtig reguleret Elektromotor,
der driver Valsen med konstant Hastighed.
Lyden gengives ved den forbedrede F. saa svagt,
at den sædvanlig maa ledes gennem to
Gummislanger ind i Tilhørerens Ører (kraftig Musik
kan dog høres uden dette Middel), men til
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
