Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonograf - Fonolit (Klingsten) - Fonologi - Fonometer - Fonomimik - Fonopleks - Fonoskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gengæld er Gengivelsen saa tro, at man i den
kan kende forskellige Personers Stemmer fra
hinanden.
K. S. K.
Fonolit (Klingsten), en vulkansk Bjergart
med grønliggraa ell. brunlig Farve, finkornet
ell. tæt Struktur, oftest porfyrisk med Strøkorn
af Feldspat. F. har samme kem.
Sammensætning og indeholder de samme Mineraler som
Nefelinsyenit, der er den tilsvarende
Dybbjergart, mens F. er en Dagbjergart, der er størknet
paa ell. nær Jordoverfladen. I St f. en Del
af Nefelinen kan optræde Leucit, ofte i store
porfyriske Krystaller (Bjergarten kaldes da
Leucitofyr), ell. Nefelinen kan være helt
erstattet af Leucit (Leucit-F.). — F. er
ofte afsondret i tynde, klingende Plader, der
undertiden anvendes som Tækningsmateriale.
Den hører til de mindre alm. vulkanske
Bjergarter; et større Antal Forekomster findes bl.
a. i Mellemeuropa (nordl. Böhmen, Lausitz,
Rhône, Auvergne), hvor F. danner Kupler,
Gange og Strømme fra den yngre Tertiærtid.
Den saakaldte F. fra Elfdal i Sverige regnes
i Reglen til Nefelinsyenit.
(N. V. U). O. B. B.
Fonologi (gr.) betyder Lydlære i Alm., men
bruges hyppigst om det enkelte Sprogs
historiske Lydlære, altsaa paa en Maade som en
Modsætning til Fonetik, der er Læren om
Sproglydenes fysiologiske Dannelse o. l. i det hele
og derfor bliver Forudsætningen og Grundlaget
for de specielle Fonologier. Dog bruger enkelte
(franske) Sprogforskere de to Ord i den
omvendte Bet.
O. Jsp.
Fonometer (gr.), et af Lucae angivet Apparat
til nøjagtig Bestemmelse af Taleintensiteten ɔ:
af det i det givne Øjeblik ved Talen anvendte
Udaandingstryk.
G. N.
Fonomimik (gr.), lydbilledligt Gestus- eller
Haandbevægelsessprog. Ligesom Fonografien —
i Modsætning til den alm. Ortografi — har til
Formaal at give en simpel, tro og naturlig,
med Lydene overensstemmende Fremstilling af
Ordet gennem Skriftbilledet som Middel,
saaledes har F. — i Modsætning til det alm., til
Ortografien svarende Fingeralfabet (se
Døvstummeundervisning) — samme
Formaal gennem Haandens ell. Hændernes
Bevægelser og Udtryk som Middel. Løsningen af
begge disse Opgaver vil følgelig komme til at
korrespondere. Allerede i Slutn. af 18. Aarh.
havde Franskmanden Bertin, der bearbejdede
Englænderen Taylor’s stenografiske System for
det fr. Sprog, haft den Idé at overføre samme
i et Gestussprog, der skulde træde i St f. det
alm. Fingeralfabet; men uagtet Ideen vandt
Anerkendelse hos den berømte
Døvstummelærer Sicard, blev den uden praktisk Bet., fordi
Bertin’s System fastholdt Fingeralfabetets
principielle Mangler i Henseende til Lydanalogi og
Bevægelighed. Siden har Spørgsmaalet atter
været rejst bl. a. i Belgien (under Benævnelsen
Stenochirologi), Frankrig (M. Piroux i Tidsskr.
L’ami des sourdsmuets [1839—40]), Tyskland
(Gabelsberger, dog uden konsekvent
Gennemførelse af Lydanalogiprincippet) og Danmark
(C. H. Kaalund, f. 1815, i forsk. Bladartikler
samt i et paa det kgl. Døvstummeinstitut
beroende Manuskript, og J. G. Forchhammer jfr
Mundhaandsystem).
F. B.
Fonopleks [-↱plæks] (gr.), en Indretning til
at telefonere og telegrafere samtidig gennem
samme Ledningstraad. Paa Stationen spalter
Ledningen sig i to Dele; i den ene er indskudt
Telegrafapparatet og en Elektromagnet med
mange Vindinger, i den anden Telefonen og
en Kondensator. Telegrafstrømmen kan ikke
gaa gennem Kondensatoren p. Gr. a. dennes
isolerende Mellemlag, medens den let gaar
gennem Elektromagnetens Vindinger. Den hurtig
svingende Telefonstrøm kan derimod ved at
lade og udlade Kondensatoren fortsætte sig
paa dennes modsatte Side, medens den p. Gr.
a. den store Selvinduktion i Magnetens
Vindinger vanskeligt trænger gennem disse.
Telegrafapparatet og Telefonen faar altsaa hver den
Art Strøm, der er bestemt for dem. F. er
angivet af Edison 1887.
K. S. K.
Fonoskop (gr.), opfundet 1885 af J. G.
Forchhammer, er et Apparat indrettet til at
synliggøre Tonerne i den menneskelige Stemme og
særlig opfundet med det Formaal at muliggøre
det for Døvstumme, der oplæres efter
Talemetoden, alene ved Øjet at regulere Højden af
den Stemme, de frembringer. Naar Apparatet
er i Virksomhed, og man taler ell. synger ind
i det, vil der, ved Stemmens Indvirkning paa
Apparatet, dannes en optisk Figur, hvis Plads
vil afhænge af Tonens Højde; ved dybere
Toner viser Figuren sig dybere nede, ved højere
Toner højere oppe, saaledes at hver Tone har
sin bestemte Plads; er Tonen ren, vil Figuren
vise sig fuldstændig rolig paa sin Plads; er
Tonen derimod uren (i Forhold til den
Stemning ell. Hastighed, man har givet Apparatet),
vil Figuren bevæge sig til den ene ell. anden
Side, efter som Tonen er for høj ell. for lav.
F. bestaar i sine Hovedtræk af en Kreds af 3—7
»Flammeapparater« (til samtidig Benyttelse af
3—7 Personer), hver med et Mundstykke og en
lille følsom Gasflamme, som sættes i Vibration,
naar man taler ind i Mundstykket, samt inden
for disse af en større, lodret Cylinder, paa
hvilken de vibrerende Flammer frembringer
deres Lysvirkning. Paa Cylinderen er tegnet
en Del vandrette Kredse, den ene over den
anden, hver for sig bestaaende af en Række
sorte Firkanter paa hvid Grund; disse Kredse
indeholder hver sit Antal Firkanter, færrest
forneden, flest foroven, voksende i Antal i
samme Forhold som Svingningstallene for Tonerne
i en Skala. Ved Cylinderens hurtige
Omdrejning viser Kredsene sig som graa Striber; men
siger man en Lyd ind i Apparatet, vil en af
Kredsene træde tydelig frem med sine sorte
Firkanter, som om den stod stille ell. næsten
stille, den Kreds nemlig, hvor Firkanterne farer
forbi saa nær som muligt i Takt med vedk.
Gasflammes Vibrationer. Apparatet kan kun
benyttes i Mørke, og Forklaringen paa
Fænomenet vil da følge deraf, at Cylinderen med
dens Kredse kun belyses af den vibrerende
Flamme, hver Gang denne blusser op. Men i
den omtalte Kreds vil da de sorte Firkanter
netop afløse hinanden paa de samme Steder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
