Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonoskop - Fonotypi - Fons - Fonsagrada - Fonseca, Manoel Deodoro de - Fonseca-Bugten - Font, se Døbefont - Fontainas, André - Fontaine, Pierre François - Fontainebleau - Fontainebleau-Skolen - Fontaine l'Évêque
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes at Kredsen helt ell. næsten helt vil se
ud som stillestaaende. (Litt.: »Tidsskrift for
Fysik og Kemi« [1887]; »Blätter für
Taubstummenbildung« [1887]).
F. B.
Fonotypi (gr.) kunde gengives ved
»Lydtryk«; Ordet bruges særligt om den af Ellis
og Pitman konstruerede Lydskrift for Engelsk.
Fons (lat.: Kilde), italisk Gud for Kilderne,
dyrkedes mange Steder i Italien og Romerriget.
Han ansaas for en Søn af Janus. I Rom
fejredes til Ære for F. 13. Oktbr Festen
Fontanalia, ved hvilken Kilder og Brønde smykkedes
med Kranse og Blomster.
C. B.
Fonsagrada [fånsa↱graða], By i det
nordvestlige Spanien, Prov. Lugo i Galicien, ligger
40 km ØNØ. f. Lugo, 963 m o. H., i en
bjergfuld Egn. (1900) 17200 Indb. F. har Uldindustri.
H. P. S.
Fonseca [fõ↱sækə], Manoel Deodoro de,
bras. General og Præsident 1889—91 (f. 1827, d.
1892), udgik 1849 fra Krigsskolen som
Artilleriofficer og udmærkede sig 1865 ved
Montevideos Belejring, 1868—70 i Krigen mod
Paraguay. Han blev 1874 Brigade- og senere
Divisionsgeneral, samt fik 1889 Marskalstitel. Men
da han, som tidligere havde hørt til det
konservative Parti, sluttede sig til de misfornøjede
Officerer, blev han Septbr 1889 fjernet fra sin
Kommando. Han stillede sig nu i Spidsen for
den Revolution, som 15. Novbr 1889 omstyrtede
Kejserdømmet, og blev Præsident for den
foreløbige Regering. I et helt Aar styrede han som
Diktator, kuede ä. oprørske Forsøg og
indførte alm. Stemmeret, Trosfrihed, borgerligt
Ægteskab o. a. Fremskridt, samt opnaaede
Republikkens Godkendelse af de fleste Magter. Den
grundlovgivende Forsamling valgte ham 24.
Febr 1891 til Præsident paa 4 Aar; men han
kom snart i Strid med den ny Kongres. Han
gjorde derfor 4. Novbr 1891 Statskup, opløste
Kongressen og erklærede sig for Diktator, men
nødtes allerede 23. Novbr til at bøje sig for
Loven og nedlægge sit Embede.
E. E.
Fonseca-Bugten [fõ↱sækə-] skærer sig fra
det store Ocean dybt ind i Mellemamerika
mellem Republikkerne San Salvador, Honduras og
Nicaragua. Den er c. 75 km lang, 45 km bred,
og Indsejlingen mellem de to vældige Vulkaner
Coseguina og Conchagua er 27 km vid. Bugten
er meget dyb, og der findes ikke paa Amerikas
Vestkyst nogen større ell. sikrere Havn. Flere
Øer ligger i Bugten; af disse er den vigtigste
Tigre med den betydelige Havneby Amapala.
F. blev opdaget 1622 af Gil Gonzalez de Avila,
som opkaldte den efter Ærkebiskop Fonseca,
der var Formand for det ind. Raad i Sevilla.
G. Ht.
Font [fån´t], se Døbefont.
Fontainas [fǡtæ↱na], André, belgisk
Digter, f. i Bryssel 1865, har udg.
Digtsamlingerne Les vergers illusoires (1892), Nuits
d’épiphanies (1894), Crépuscules (1897), Le jardin des
îles claires (1901) o. fl., desuden Romaner som
L’ornement de la solitude (1899) og L’indécis
(1903), en tre Akters Komedie Hélène Pradier
(1907), samt kunsthistoriske Værker: Histoire
de la peinture française au XIXe siècle (1906)
og Frans Hals. Biographie critique (1909).
S. Ms.
Fontaine [fǡ↱tæ.n], Pierre François,
fr. Arkitekt, (1762—1853), studerede 1786—89 i
Rom, og efter sin Tilbagekomst til Frankrig
sluttede han sig sammen med Arkitekten
Charles Percier (1764—1838). Begge
disses Navne er uopløselig sammenknyttede som de
mest fremragende Repræsentanter for fr.
Empirestil. Deres Hovedværker er Triumfbuen paa
Karusselpladsen i Paris, 1805—06, der er
formet som en Kopi af Severusbuen i Rom, samt
Sidefløje til Louvre og Tuilerierne og
Bodskapellet for Ludvig XVI’s Henrettelse, en streng
korsformet Kuppelbygning. Endvidere har de
arbejdet i St Cloud og Malmaison. Særlig Bet.
har deres dekorative Arbejder og deres
litterære Publikationer, af hvilke Recueil de
décorations intérieurs (1801, 2. Udg. 1812), Maisons
de plaisance de Rome et de ses environs (1809),
Palais, maisons et autres édifices modernes
dessinés à Rome (1830), Parallèle de plusieurs
châteaux, palais et résidences de souverains de
France etc. med Atlas (1833).
(E. S.). C. A. J.
Fontainebleau [fǡtæn↱blo], By i Dept
Seine-et-Marne, Hovedstad i Arrond. F., ligger 3 km
fra Seines venstre Bred, midt i F.-Skoven, ved
Lyon-Banen, 59 km SØ. f. Paris. (1911) 14679
Indb. F. har Stenbrud, Savmøller og
Fabrikation af Porcelæn og Handsker. Den har et
kommunalt Collège, et offentligt Bibliotek og en
Artilleri- og Ingeniørskole, der flyttedes hertil
fra Metz 1871. En Statue af General Damesme
(d. 1848) staar paa Place Centrale, og der
fin-des et Monument for Præsident Carnot. F. er
et yndet Sommeropholdssted. Berømt er
Slottet i F., et af de største og mest pragtfulde
af Frankrigs Kongeboliger. Allerede i Slutn. af
12. Aarh. laa her en kgl. Borg; men det nuv.
Slot er hovedsagelig opført af Frants I. Det
omslutter 5 Gaarde, af hvilke la Cour du Cheval
blanc (ell. la Cour des Adieux) er den største.
Under Henrik II blev salle des fêtes udsmykket
af ital. Kunstnere. En betydelig Del af Slottet
blev opført under Henrik IV. Napoleon I,
Ludvig XVIII, Ludvig Filip og Napoleon III har
anvendt store Summer paa Slottets
Restaurering. En Mængde hist. Minder knytter sig til
F. Filip den Smukke, Henrik III og Ludvig
XIII fødtes i dette Slot. Kejser Karl V var her
Frants I’s Gæst 1539. Dronning Kristina af
Sverige levede her i nogle Aar, og i galerie des
Cerfs lod hun sin Sekretær Monaldeschi
henrette. 1685 tilbagekaldtes her det nantiske
Edikt. 1814 tog Napoleon i Cour des Adieux
Afsked med sin Garde efter at have
underskrevet sin Tronfrasigelse. — Til Slottet hører
prægtige Haveanlæg og F.-Skoven, en af
Frankrigs smukkeste Skove, meget yndet af fr.
Landskabsmalere. Den er 16880 ha stor; 1/4 af
dette Areal bestaar af Klippegrund og rummer
mange Sandstensbrud, som har produceret de
fleste af Paris’ Brosten. De fremherskende
Træer er Eg, Fyr, Bøg, Avnbøg og Birk.
G. Ht.
Fontainebleau-Skolen [fǡtæn↱blo-], d. s. s.
Barbison-Skolen.
Fontaine l’Évêque [fǡ↱tæn-l-e↱væk], By i
den belg. Prov. Hainaut i Arrond. Charleroi,
10 km V. for Byen Charleroi, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
