Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fontange - Fontanges, Marie Angélique de Scoraille de Roussille - Fontarabic - Fonte Avellana, Kongregationen af - Fonteio, Giovanni - Fontenay, le Sage de - Fontenay, le Sage de, to Personer - Fontenay aux Roses - Fontenay-le-Comte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anbragtes om og over det højt opsatte og
buklede Pandehaar. I 30 Aar voksede dette
Hovedtøj til en uhyre, alenhøj Komplikation af
Virestel med etagevis anbragte Piber af Tyl, med
Masser af Kniplinger og Baandsløjfer, saa at
Damernes Ansigter syntes flyttede ned mod
Midten af den samlede Højde, og selv
Versailles’ Døre var for lave til denne vaklende
Coiffure. Ludvig XIV kæmpede forgæves mod
denne urimelige Mode, men 1714 kom til Hoffet
Lady Shrewsbury, som bar lav Frisure, og
Dagen efter var Prinsessernes F. blæste bort.
Til Danmark kom Moden i Dronning Charlotte
Amalie’s Dage; men da der ikke fra den Tid
findes kgl. Dameportrætter med F., maa det
antages, at de aldrig har været optagne i
Galladragten. Desto hyppigere forekommer de
paa danske borgerlige Portrætter. Gejstligheden
og Økonomerne faldt med Raseri over denne
Mode og gav F. Skyld for alle Ulykker. 1710
gjordes de til Skatteobjekt, og af Listerne ses,
at de endog bares af Tjenestepiger i Kbhvn. F.
brugtes endnu i Danmark 1749 (De la
Beaumelle, Spectatrice danoise). Billedet er taget
efter et satirisk Skrift fra Tiden, men er ikke
overdrevet.
Bernh. O.
Fontanges [fǡ↱tã.з], Marie Angélique
de Scoraille de Roussille, Hertuginde
af, (1661—81), blev 17 Aar gl Æresdame ved
Ludvig XIV’s Hof. Kongen gjorde hende efter
Mme. de Montespan’s Død til sin Elskerinde og
til Hertuginde af F. Hun udmærkede sig ved sin
Skønhed, men var indskrænket og utrolig
ødsel. — En kvindelig Hovedprydelse har Navn
efter hende (se ovf.).
Fontarabic [fǡtara↱bik]. se Boissonade.
Fonte Avellana [↱fonte-],
Kongregationen af, et Munkesamfund, som udgik fra
den Eremitkoloni, der c. 1000 dannedes i F. A.
ved Faenza. Petrus Damiani var en Tid dens
Abbed og skærpede dens i Forvejen strenge
Regel. Strengheden slog imidlertid senere om
i Tugtløshed, og 1570 indlemmedes
Kongregationen i Kamaldulenserordenen.
L. M.
Fonteio, Giovanni, se Nielsen, Hans.
Fontenay, le Sage de [lö-↱sa.sj-dö-fåŋt↱næ],
en fra Frankrig stanmende Slægt, rimeligvis af
samme Oprindelse som Adelsætten le Sage,
der allerede forekommer i 13. Aarh. i
Grevskabet Ponthieu i Picardie. Slægten, som kom til
Danmark med den senere Kaptajn af Infanteriet
Antoine de F. (d. 1700), førte opr. her kun
Navnet de F., uden at nogen Forbindelse med
en fr. Slægt af dette Navn kendes; først i en
senere Tid genoptoges Slægtsnavnet le S.
Kaptajnen var Fader til Admiral Gaspar
Frédéric (le S.) de F. (s. d.) og til Kommandør
Benjamin (le S.) de F. (1695—1749). Den
førstn. havde bl. a. Sønnerne Admiral
Charles (Karl) Fr. (le S.) de F. (s. d.) og
Deputeret i Admiralitetet,
Interims-Overekvipagemester paa Holmen, Kontreadmiral, Hvid
Ridder Antoine Nicolas (le S.) de F.
(1725—87), der begge 3. Juni 1778
naturaliseredes som dansk Adel sammen med deres Fætter,
den ugifte Marinekaptajn, senere Kammerherre
Robert Antoine (le S.) de F. (1743—83),
som var Søn af ovenn. Kommandør, hvis Datter,
Marie Magdalene, ægtede Stifteren af
»Trøstens Bolig«, Admiral Jørgen Balthazar
Winterfeldt (s. d.). En Række af Slægtens
Medlemmer tjente som Officerer i vor Flaade
og Hær. Fra en nyere Tid kendes Overførster,
Kammer- og Jagtjunker Frederik Julius
Emil le S. de F. (1812—81), Fader til
Direktør for A./S. Schultz’s
Universitetsbogtrykkeri, Kammerjunker Holger Carl Chr. le
S. de F. (f. 1879), og Departementschef i
Finansminsteriet, Konferensraad Just Peter le
S. de F. (f. 1809—1902), hvis Sønnesøn er
Arkivar i Udenrigsministeriet Frank le S.
de F. (f. 1880). Denne er Forf. af ȯstasiens
Kultur« (i »Verdenskulturen«, 1912) og af
»Østasiens Historie« (i »Folkenes Historie«, 1912)
samt af en Række Artikler om orientalske og
kulturhistoriske Emner i Leksika og forskellige
Tidsskr; han har desuden udg. »Danmarks
Traktater fra 1814«. — Slægten fører nu flg.
Vaaben: en med en femoddet rød Stjerne
belagt Guld Bjælke, ledsaget foroven af to Sølv
Roser jævnsides, forneden af en liggende Sølv
Maane i Blaat, paa Skjoldet en Krone.
P. B. G.
Fontenay [fåŋt↱næ], le Sage de,
1) Gaspard Frédéric, dansk Admiral, f. 13.
Novbr 1693, d. 9. Maj 1769. Som ung Officer
tog han under Admiral Sehested hæderlig Del
i Kampene ved Rügen, saa at han endog
forfremmedes, 1728—51 var han Chef for
Søkadetkorpset, hvis Uddannelse han i høj Grad
forbedrede. Han har desuden gjort sig fortjent
ved den Iver og Dygtighed, hvormed han
udviklede Søtaktikken i Danmark. 1754 udnævntes
han til Viceadmiral og indtraadte som saadan
i Admiralitetskollegiet; i de paafølgende Aar
var han gentagne Gange Eskadrechef og nød
som saadan megen Anseelse. Under de politisk
truende Forhold 1762 stilledes han som den
dygtigste af Landets Admiraler i Spidsen for
en ret anselig Flaade, der krydsede under
Bornholm; ved Mordet paa den russ. Kejser Peter
III afvendtes imidlertid atter Faren for Landet,
og Flaaden hjemkaldtes.
2) Karl Frederik, dansk Admiral,
ovennævntes Søn, f. 26. Decbr 1723, d. 18. Jan. 1799.
Som ung Officer traadte han først i udenlandsk
Tjeneste og ansattes derefter som Lærer for
Søkadetterne. Efter 3 Togter til Middelhavet,
hvor han afsluttede Traktat med Tunis, blev
han Kadetchef 1758—70. 1779—84 var F. stadig
Øverstkommanderende for den Søstyrke, der
udsendtes til Neutralitetens Beskyttelse.
1784—96 beklædte han Posten som 1. Deputeret i
Admiralitets- og Kommissariatskollegiet og nød
som saadan megen Anseelse.
C. W.-S.
Fontenay aux Roses [fǡ↱tnæ-o-↱ro.z], Landsby
i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond.
Sceaux (Isle de France), 8 km SV. f. Paris,
har c. 3500 Indb. Sit Navn har Landsbyen faaet
efter den betydelige Rosenavl, der drives her;
desuden produceres en stor Mængde Jordbær
og Violer, og her findes talrige Landsteder, som
tilhører Parisere.
G. Ht.
Fontenay-le-Comte [fǡ↱tnæ-l-↱kǡ.t], By i det
vestlige Frankrig, Dept Vendée, Hovedstad i
Arrond. F. (Poitou), ligger paa begge Sider
af Floden Vendée, som bliver sejlbar her, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
