- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
411

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbes, Archibald - Forbes, David - Forbes, Edward - Forbes, Edwin - Forbes, Henry - Forbes, James David - Forbes, Stanhope Alexander - Forbesit - Forbin, Claude de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

England før nogen anden Meddelelse. Som
Krigskorrespondent udmærker F. sig ved sin
milit. Kyndighed, en overordentlig Raskhed og
en livlig Stil. Af hans talrige Skr (de fleste af
hans Korrespondancer er udgivne i Bogform)
nævnes flg.: My Experiences of the
Franco-German-War
(2 Bd, 1871); Chinese Gordon: a
history
(1885); Life of the Emperor William of
Germany
(1888); Memories and Studies of War
and Peace
(1895, overs. paa Norsk i »En
krigskorrespondents oplevelser« [Kria 1897, 2. Opl.
1912] og den overfladiske Biografi: Life of
Napoleon III
[1898, norsk Overs. s. A.]).
K. F.

Forbes [↱få.əbz], David, eng. Bjergingeniør
og Geolog, f. 6. Septbr 1828 i Douglas paa Øen
Man, d. 5. Decbr 1876 i London. F. var opr.
Ingeniør og blev allerede 1846 af et eng.
Mineselskab ansat som Direktør for Espedalens
Nikkelværk i Norge. Efter en kort Tid at have
drevet Apatitgruber ved Kragerø, optoges han
1859 i Nikkelfirmaet Evans & Aikin i
Birmingham. F. virkede navnlig som praktisk
Bjergmand, men han var tillige en af de første, der
undersøgte Bjergarter under Mikroskopet, og
paa talrige Rejser i og uden for Europa
benyttede han Lejligheden til geol. Undersøgelser.
1857—60 opholdt han sig saaledes i Chile, Peru
og Bolivia, hvor han studerede baade Landenes
geol. Bygning og deres Befolkning. Af hans
talrige Afh. kan nævnes On the causes producing
foliation in rocks, and on some observed cases
of foliated structure in Norway and Scotland

(1853), On the relations of the Silurian and
metamorphosic rocks of the South of Norway

(1855) samt On Aerolithes from the coast of
Greenland
(1872).
J. P. R.

Forbes [↱få.əbz], Edward, eng.
Naturforsker, ovenn.’s Broder, f. 12. Febr 1815 i
Douglas paa Øen Man, d. 18. Novbr 1854 i Wardie
ved Edinburgh. F. studerede først Medicin, men
senere Naturvidenskab i Edinburgh, London og
Paris. Paa talrige Rejser i Norge, Tyskland,
Schweiz, Frankrig og Algier foretog han bot.
og zool. Undersøgelser. 1841—42 blev det
overdraget ham som Naturforsker om Bord paa
Orlogsskibet »Beacon« at udføre bot., zool. og
geol. Forskninger i Middelhavslandene. En Del
af Resultaterne heraf offentliggjorde han i
Report on the Mollusca ond Radiata of the Aegean
Sea
(1843), hvor han drøfter den Indflydelse,
som Klimaet, Havdybden og Havbundens
Beskaffenhed har paa Havets Dyre- og
Planteverden. 1843 udnævntes han til Prof. i Botanik ved
King’s College i London, og i det flg. Aar til
Palæontolog ved den eng. geol. Undersøgelse,
og endelig ansattes han 1851 som Prof. i
Naturhistorie ved Royal School of Mines, hvilken
Stilling han dog 1854 ombyttede med den
tilsvarende ved Univ. i Edinburgh. Af hans
talrige Afh. kan fremhæves History of the
British Star-fishes
(1841), On the Connexion
between the distribution of the existing Fauna and
Flora of the British Isles, and the Geological
Changes which have affected their Area
(1846)
samt Monograph of the Echinodermata of the
British Tertiaries
(1852).
J. P. R.

Forbes [↱få.əbz], Edwin, amer. Maler, f.
1839 i New York, d. smst. 1895. Han studerede
først Dyrmaleriet (under A. Tait), men gjorde
senere, efter Udbrudet af Borgerkrigen, da han
gik til Potomac-Armeen, Krigsbilledet til sit
særlige Fag. Hans Maleri fra Kampene 5.—7.
Maj 1864 vakte betydelig Opsigt i New York.
En Samling Raderinger og Skitser med
Fremstillinger af Krigsscener, udstillede 1876,
priskronedes og opbevares nu i Washingtons
Krigsministerium. Senere ogsaa Dyr- og
Landskabsmaleri; en Del Originalraderinger.
A. Hk.

Forbes [↱få.əbz], Henry, eng. Rejsende, f.
1851 i Skotland, berejste 1878—83 de ostindiske
Øer (Java, Sumatra, Timor og Timorlaut) og
undersøgte 1885 Ny Guinea, hvor han trængte
længere ind end nogen af sine Forgængere,
samt foretog 1898 sammen med O. Grant en
zool. Rejse til Socotra og Abdalkuri. Efter sin
Hjemkomst blev han 1894 Direktør for Mus. i
Liverpool.
C. A.

Forbes [↱få.əbz], James David, eng.
Geolog og Fysiker, f. 20. Apr. 1809 i Edinburgh,
d. 31. Decbr 1868 i Clifton. Efter at have
studeret Naturvidenskab i Edinburgh, blev han
1833 Prof. i Natural Philosophy ved Univ. smst.,
i hvilken Stilling han holdt Forelæsninger over
Emner fra alle Naturvidenskabens Grene. Han
foretog Undersøgelser af Varmestraalernes
Polarisation, af de fys. Forhold ved
Solstraalernes Passage gennem Atmosfæren og af Jernets
Varmeledningsevne; desuden kan fremhæves
hans Undersøgelser af Gletschere samt af
Jordens Varme i forsk. Dybder. Foruden en Del
Rejsebeskrivelser offentliggjorde han bl. a.
Norway and its glaciers (1853), Occasional Papers
on the Theory of glaciers
(1859) samt
Experiments on the Temperature of the Earth (1846).
J. P. R.

Forbes [↱få.əbz], Stanhope
Alexander
, eng. Maler, f. 1857 i Dulwich (London).
Uddannet paa Londons Akademi, knyttet til
Newlyn-Skolen, sluttede han sig til moderne fr.
Naturalisme og Friluftsmaleri (en Tid i Paris
under Bonnat). Kendte Arbejder: »Skaal for
Bruden« (1889), Forgeant un ancre (en
Forherligelse af Arbejdet i en Smeds
muskelkraftige Skikkelse; 1894 til Luxembourg-Gal. i
Paris), Fiskerlivsbilleder, »Den ny Kalv« (1896).
Adskillige af F.’s Billeder i eng. Mus. Hans
Hustru maler ogsaa.
A. Hk.

Forbesit, et hvidgraat Mineral fra Atacama
i Chile, opkaldt efter ovenn. David Forbes,
bestaar af vandholdig arsensur Nikkel og Kobalt.
(N. V. U.). O. B. B.

Forbin [får↱bǣ], Claude de, fr. Søhelt,
f. 6. Maj 1656, d. 4. Marts 1733. F., der kom
til Søs i en meget ung Alder, tjente sig
efterhaanden op til Eskadrechef. Under Grev
d’Estrées begyndte han sin Krigerbane i de
nordamerikanske Farvande. 1683 deltog han i
Algers Bombardement. 2 Aar senere sendtes
han i et Gesandtskab til Kongen af Siam; hos
denne tog han Tjeneste som Admiral og
General og forblev her et Par Aar. Da Frankrig
imidlertid 1689 blev indviklet i Krig med
England, ilede F. hjem og traadte paa ny ind i den
fr. Marine. Sammen med den berømte Jean
Bart havde han s. A. en morderisk Kamp at
bestaa i Kanalen; de Franske maatte her bukke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free