Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbin, Claude de - Forbin, Louis Nicolas Auguste - Forbindelser (kem.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under, baade F. og Jean Bart overgav sig; de
førtes som Fanger til Plymouth; men flygtede
kort efter hjem. 1690 virkede han med
Tourville og Jean Bart mod Hollænderne, der nu
ogsaa var blevne Frankrigs Fjender, og for
hvem disse tre dumdristige Sømænd blev en
sand Skræk. I det store Søslag ved la Hogue
deltog F. under Tourville, der med 44 Skibe
angreb den dobbelt saa stærke forenede
eng.-holl. Flaade. Franskmændene trak her det
korteste Straa, men ved sin overlegne
Sømandsdygtighed lykkedes det dog F. at frelse sig med
en Del af Flaaden. 1693 tog han ved Lagos
virksom Del i Englændernes Nederlag, ligesom
han under Grev d’Estrées hjalp med ved
Barcelonas Erobring. I Beg. af den sp.
Arvefølgekrig optraadte F. med meget Held i
Adriaterhavet; senere (1706—07) bemægtigede han sig
ved Downs sammen med en anden fr. Søhelt,
Duguay-Trouin, en værdifuld eng. Konvoi. Han
stilledes derefter i Spidsen for en Eskadre,
som skulde overføre Prætendenten Jakob Stuart
til Skotland; han naaede vel ikke Maalet, men
førte dog Ekspeditionen velbeholden hjem, trods
Englændernes Modstand. Efter denne
Ekspedition trak F. sig tilbage fra aktiv Tjeneste. Sine
sidste Aar anvendte han til at skrive sine
Memoirer, der senere har faaet en betydelig
hist. Interesse. Sammen med Tourville,
Duguay-Trouin og Jean Bart danner F. et Firkløver af
Søhelte, der har hævet den fr. Marines
Anseelse til den højeste Tinde, den nogen Sinde
har naaet.
C. W.-S.
Forbin [får↱bǣ], Louis Nicolas
Auguste, Greve af, fr. Maler og Forf., f. 19. Aug.
1777 paa Slottet La Roque d’Antheron
(Bouches-du-Rhône), d. 23. Febr 1841 i Paris.
Knyttet til Militærlivet indtil 1809, uddannet under
Boissieu og David fik han gennem sin sociale
Stilling som Hofkavaler hos Pauline Bonaparte,
og først og fremmest, da han blev Directeur
général des Musées i Frankrig, meget stor
Indflydelse paa Datidens Kunstliv, bl. a. ved at
fremme Interessen for ældre Kunst og værne
om unge Talenter (det er hans Initiativ, man
skylder Oprettelsen af Musée du Luxembourg
for samtidig Kunst). Som Maler var han,
sammen med sin Ven og sit Forbillede Granet, med
til at opelske den æstetiske Sværmen for
Middelalderens og Renaissancens Arkitektur og
Kultur. Med ikke ringe, men temmelig let købt
Effekt: grelle Belysninger og andet romantisk
Apparat, fremstillede han hist. og novellistiske
Begivenheder i virkningsfulde arkitektoniske
Omgivelser. Kendte Billeder: »Vesuvs Udbrud«,
»Nonne i Inkvisitionens Fængsel«, i Louvre:
»Det Indre af et Kloster«, m. fl. F. var ogsaa
en ret produktiv Forf.: Voyage dans le Levant
en 1817 et 1818 (1819) o. a. Rejseskildringer,
illustr. af ham selv, Vaudevillen Sterne og
Romanen Charles Barimore.
A. Hk.
Forbindelser, 1) alifatiske, organiske F. af
de fede Legemers Gruppe, hvor
Kulstofatomerne danner en aaben Kæde, kun undtagelsesvis
en lukket Ring, som dog let aabnes.
2) aromatiske, d. s. s. cykliske F., specielt
Benzolderivater.
3) cykliske, organiske F. med lukket
Atomkæde; de omfatter: a) Karbocykliske F.,
hvis lukkede Atomkæde kun indeholder
Kulstofatomer (Benzolderivater og F. med
kondenserede Ringe. d. v. s. en Kombination af 2
lukkede Atomkæder, der har to indbyrdes
dobbeltbundne Kulstofatomer fælles, f. Eks.
Naftalin), b) Heterocykliske F., hvis
lukkede Atomkæde foruden Kulstofatomer
indeholder et ell. fl. Atomer af andre Grundstoffer;
hertil hører f. Eks. Pyridin med 5
Kulstofatomer og 1 Kvælstofatom i den lukkede Kæde,
Pyrrol med 4 Kulstofatomer og 1
Kvælstofatom, Pyrazol med 3 Kulstof- og 2
Kvælstofatomer, Furfuran med 4
Kulstofatomer og 1 Iltatom, Thiofen med 4
Kulstofatomer og 1 Svovlatom o. s. v. Ogsaa disse
F. kan optræde som F. med kondenserede
Ringe med fælles, dobbeltbundne Atomer;
saaledes findes i Chinolin 1 Benzol- og 1
Pyridinring forbundne ved to fælles Kulstofatomer.
4) kemiske. En kem. Forbindelse er et
homogent, sammensat Stof, hvis Sammensætning og
Egenskaber forbliver uforandrede, naar det
under forsk. ydre Betingelser delvis skifter
Tilstandsform. Lader man rent Vand delvis
fordampe og fortætter Dampene til Vand, ell.
lader man det delvis fryse, fraskiller Isen og
igen smelter denne til Vand, vil de 3 saaledes
dannede Fraktioner af Vand være identiske i
Sammensætning og Egenskaber, Vandet er en
kem. F. Anderledes, om f. Eks. Havvand
underkastes de samme Behandlinger; det Vand,
der faas ved Fortætning af Dampene og ved
Smeltning af Isen, er rent Vand, forsk. fra
Havvandet, og det ved Fordampningen og
Udfrysningen tilbageblevne er ligeledes forsk. fra dette,
har større Vægtfylde, bedre elektrisk
Ledningsevne og en anden kem. Sammensætning;
Havvandet er en homogen Blanding.
Forskellen mellem denne og den kem. F. er altsaa
tydelig efter den givne Definition; den kem. F.
er endvidere, i hvert Fald inden for et vist
Omraade, mere bestandig, kan saaledes ikke
spaltes ved Filtrering, Centrifugering, ved
Forandring af Tilstandsform o. l., men kræver
kraftigere Indgreb, saasom stærk Ophedning,
Elektrolyse ell. kem. Indvirkning af et andet Stof
for at spaltes. Den kem. F. karakteriseres i
øvrigt ved, at dens Egenskaber er udpræget
forskellige fra Egenskaberne hos de
Grundstoffer, hvoraf den er bygget. Dannelsen af kem.
Forbindelser af de Grundstoffer, der
sammensætter Forbindelser, ledsages af en
Varmetoning, oftest en Varmeudvikling, og foregaar,
hvad Vægtforholdene angaar, efter flg. Love,
hvis Grundlag er Loven om Materiens
Konstans (Lavoisier): a) To ell. fl. Grundstoffer
forener sig med hinanden til et endeligt — i
Reglen lille — Antal kem. F. (Loven om de
konstante Proportioner), og hver af disse
Forbindelser er karakteriseret ved sin ganske bestemte
Sammensætning og særlige Egenskaber.
Saaledes er 1 Rumfang Ilt forenet med 1 Rumfang
Brint i Brintoverilte, men med 2 Rumfang Brint
i Vand, og andre Forbindelser af Ilt og Brint
kendes ikke, medens der selvsagt kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
