Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbinding - Forbindingsstoffer - Forbjerg - Forbjærger - Forblad - Forblyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoftebandager dannes dels af Gipsbind,
Appreturbind og vore alm. Skinnematerialer (se
Skinner), dels af de samme Materialer,
hvoraf Korsetterne dannes; ved al Anvendelse
af Bandager af disse sidste Materialer er man
henvist til Hjælp af Bandagisterne, medens
Bandager, anlagte af Bind i Forbindelse med
ovennævnte Skinner kan anlægges af Lægen selv og
derfor egner sig ganske særlig for Læger, der
bor langt fra større Stæder.
E. A. T.
Forbindingsstoffer (ell.
Forbindstoffer) kalder man alle de forsk. af Lægerne til
Forbinding anvendte Materialer i halv eller
hel præpareret Form. Opr. har Ordet kun
været anvendt om de rent stofmæssig optrædende
Sager, Gaze, Bomuld, Træuld, Mospuder etc.,
men efterhaanden er F. gaaet over til at bet.
alle Forbindingsgenstande, idet man har taget
alt det med, som sælges af Forhandlerne af F.
Vi kan ikke indlade os paa nogen Opregning
af de utallige Sager, der nutildags kommer ind
under Begrebet F. I Alm. anvendes til
Saarforbinding fine Bomuldstøjer (Gaze, Moll),
Bomuld i fint renset Form, dels affedtet
(vandsugende), dels upræpareret. Desuden anvendes
af en Del Kirurger forsk. vædskeindsugende
Stoffer, Træuld (en Form af Cellulose),
Tørvemos (Sphagnum) o. fl.; alle disse Genstande bør
for at være tjenlige for Saarforbinding
gennemgaa en Sterilisering, hvor man tidligere altid
benyttede Imprægnering med antiseptiske
Stoffer, men nu næsten udelukkende benytter stærk
Ophedning (Dampsterilisering); dog benyttes
fremdeles Imprægnering af og til, saasom med
Jodoform, Borsyre, Helvedstensopløsning m. fl.
— Ved Siden af de nævnte Hovedstoffer er
der at nævne Charpi, gl. Linned, Bind. —
Uegentlig henregnes til F. de Sager, hvormed
man underbinder Pulsaarer og sammensyr
Saarene: Fishgut (se Forfang), Silke, Katgut;
fremdeles indgaar under Begrebet F. forsk.
Gummistoffer, Guttaperkapapir, Skinner af
forskellige Materialer o. l.
E. A. T.
Forbjerg kaldes sædvanlig særlig
iøjnefaldende, høje Kystfremspring, navnlig saadanne,
der betegner Landmassers yderste Fremspring,
og som af denne Grund for Skibsfarten er
vigtige Afduvningspunkter og derfor hyppigt,
i hvert Tilfælde i mere befærdede Farvande,
bærer vigtige Fyr, Signalstationer etc. Visse
F. (det gode Haabs F., Kap Horn etc.) har
navnlig fra de store Opdagelsers Tider vundet
særlig historiske Navne, fordi deres Omsejling
blev vigtige Mærkepæle i Datidens geografiske
Forskning.
H. P. S.
Forbjærger, se Stranding.
Forblad (bracteola; bot.) kaldes det ell. de
første Blade paa et Sideskud. Paa de vegetative
Sideskud betegnes de ofte
Knopkimbladene. Hos de tokimbladede Vækster er der,
ogsaa for Blomsternes Vedk., som Regol 2 F.;
det ene, α, anlægges i Reglen før det andet, β,
men dette sidste er som oftest det største, og
det samme gælder om Knoppen i dets Aksel,
om en saadan dannes. Tillige er det en
morfologisk Regel, at Knoppen i Akslen af F. β er
antidrom med Moderaksen, medens F. α’s er
homodrom med denne. Paa Forgrening fra
Forbladhjørnerne beror Uddannelsen af
kvastformede Blomsterstande (se Gaffelkvast,
Svikkel, Skrue). Hos enkimbladede
Planter regner man kun eet F., og dette staar her
altid ind mod Moderaksen og er, grundet paa
Trykket mod denne, sædvanlig tydelig tvekølet;
Starslægtens utriculus er specielt Eksempel paa
F. i Blomsterstanden. Til F. slutter Blomstens
ydre Blosterblade sig nu efter ganske
bestemte Regler (Blomstens Tilslutning, se
Blomst), idet F.’s Tilstedeværelse, selv den
rent potentielle, øver sin Indflydelse paa det
første Blosterblads Stilling. For
Blomsterregionens Vedk. hører F. til de saakaldte
»Højblade«. I denne Egn af Planten indtræder
undertiden det Tilfælde, at Skuddene ikke har
andre Blade end F. (bortset fra Blomstens
Blade), og da er disse store og
løvbladlignende (f. Eks. hos mange Natskygger, saasom
Galnebærret), medens de ellers netop udmærker
sig ved at være smaa og forholdsvis
uudviklede.
V. A. P.
Forblyning. 1) Overtrækning af et andet Metal,
navnlig Jern, med Bly for at beskytte det mod
Indvirkning af visse Kemikalier, navnlig
Svovlsyre ell. mod Vandets ell. Vejrligets
Paavirkning. Den kan foretages enten i Varmen ell. ad
galvanisk Vej. Den første Metode udføres ved at
dyppe Genstandene ned i et Bad af smeltet
Bly, efter at Genstandenes Overflade først paa
tilbørlig Maade (se Forzinkning) er
underkastet en omhyggelig Rensning. Blybadets
Overflade kan dækkes med et Lag Klorzink; i St f.
at anvende rent Bly kan der opløses i Blyet
noget Antimon, Kobber ell. Tin ell.
Kombinationer deraf. En solid F. navnlig af større
Genstande ell. saafremt Blylaget skal være
særligt tykt — saakaldet Homogen-F. — er en ret
vanskelig Proces at faa udført ad denne Vej,
og det maa antages, at Specialfabrikkerne
raader over kun af dem kendte særlige
Fremgangsmaader. Man har derfor i den nyere Tid
i Lighed med, hvad Tilfældet har været i lgn.
Industrier, søgt at løse Opgaven ad galvanisk Vej.
Opr. anvendtes navnlig alkaliske Bade, f. Eks.
fremstillet ved under Kogning at opløse 5 g
pulveriseret Blyilte (Sølverglød) i en Opløsning
af 50 g Kalihydrat i 1 l Vand; Elektrolysen
gennemførtes med 7,5 Volts Spænding under
Anvendelse af Anoder af rent Bly. Ogsaa
eddikesure Opløsninger kan anvendes, f. Eks. 5 g
Blysukker og 5 g Eddikesyre, opløst i 1 l
Vand, men Faren for Dannelse af svampformet
Bly synes her at være større end ved alkaliske
Bade. For nylig har
Langbein-Pfanhauser-Werke i Leipzig udarbejdet et Specialbad til
galvanisk F., hvis Sammensætning er ubekendt,
men som er stærkt koncentreret og metalrigt, og
som tillader at arbejde med stor Strømtæthed,
uden at der indtræder Fare for Svampdannelse,
saa at det bliver muligt i Løbet af forholdsvis
kort Tid at fremstille millimetertykke Blylag.
Alle Blybade er særdeles følsomme for
Indblandinger af fremmede Metaller, f. Eks.
Jernforbindelser, saa at de maa beskyttes godt mod
at tilføres Urenheder. Som Beholdere for det
galvaniske Bad kan anvendes Træbeholdere med
varigt isolerende Overtræk, til Arbejde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
