Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forblyning - Forblændsten - Forblødning - forbodme - Forboltning - Forbonnais, François de - Forbrug (økonomisk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Stil ogsaa Kar af Glas ell. Stentøj.
Forblyede Artikler, f. Eks. Beholdere, finder
navnlig Anvendelse ved Arbejde med Svovlsyre ell.
svovlsyreholdige Vædsker, f. Eks. i
Svovlsyrefabrikker, i Akkumulatorindustrien o. l.; men
ogsaa i andre Tilfælde, f. Eks. ved Fremstilling
af Sulfitcellulose, til Acetylenudviklere o. s. v. har F.
faaet en ikke ringe Bet. Af Bet. herfor er det,
at Bly, der jo næst efter Jern er det billigste
Metal, synes at have nogen rustbeskyttende
Virkning paa Jernet; uheldigt er det derimod,
at Blyet, og da særlig det elektrolytisk
udskilte, ganske rene Metal er særdeles blødt og
derfor lidet modstandsdygtigt mod mek.
Paavirkninger. Man har forsøgt yderligere at
overtrække Blylaget med et Lag galvanisk udfældet
Zink, hvad der skal gøre det samlede Overtræk
væsentlig stærkere og forøge Modstandsevnen
mod Rustdannelse, f. Eks. ved Angreb af
Søvand. (Litt.: Pfanhauser,
»Galvanotechnik«).
2) Afsætning af et Blylag i Kanon- og
Geværløb p. Gr. a., at henh. Kanonprojektilet var
bæltet med Bly, og Geværprojektilet var helt
igennem fremstillet heraf og ved Bevægelsen
ud gennem Løbene afsatte Bly paa disses
Vægge. I moderne Skydevaaben, hvor man i
Kanonerne anvender Projektiler med
Kobberbælter, i Geværerne saadanne med Kappe af
Kobber- ell. Nikkellegering, forekommer der ikke
mere nogen F., der i høj Grad nedsatte
Skydningens Præcision.
Carl J.
Forblændsten, se Skalmuringssten.
Forblødning, Blødning, der fører til Døden
(se Blødning).
forbodme, se Bodmeri.
Forboltning (Søv.) i et Træskib er de
Jernbolte, hvormed Skibsskrogets enkelte Planker
og Knæer holdes sammen.
H. P. C.
Forbonnais [fårbâ↱næ], François de, fr.
økonomisk Forf., f. 3. Oktbr 1722, d. 20. Septbr
1800. Gennem sin Fader, en rig Fabrikant, og
en Onkel, der var Skibsreder, indviedes F.
tidlig saavel i det praktiske Forretningsliv som i
teoretiske økonomiske Spørgsmaal og
Finansvæsen. 1756 oprettedes der for ham en Post
som Generalinspektør over Landets Møntvæsen.
Hans Forslag til Finansreformer paadrog ham
imidlertid Unaade og Tilsidesættelse. Desto
bedre Tid fik han til at udfolde en omfangsrig
Forfattervirksomhed. Af hans Skr skal nævnes:
Éléments du commerce (2 Bd, 1754), hvoraf 2.
Opl. udkom i Løbet af en Maaned (oversat til
Engelsk, Tysk og Italiensk) — en Udvikling af
Merkantilismens protektionistiske
Handelsbalanceteori, og Recherches et considérations sur les
finances de France (2 Bd, Bâle 1758), der har
Bet. som et Kildeskrift for de fr. Finansers
Historie. Et Resumé af hans Anskuelser foreligger
i Principes et observations économiques (2 Bd,
Amsterdam 1767), der er optrykt i Guillaumin’s
Collection des principaux économistes.
K. V. H.
Forbrug (økonomisk). Gennem
Samfundsindtægtens Fordeling mellem de enkelte Individer
fastsættes disses personlige Indtægter og
dermed ogsaa det Omfang, hvori de kan
tilfredsstille deres Behov, ell. deres Forbrugsevne, og
efter den Maade, hvorpaa Indtægterne bruges,
maa Produktionen rette sig, idet der naturligvis
kun vil blive produceret, hvad der er Brug for
og saaledes kan ventes solgt. Hvor meget der
kan bruges, bestemmes saaledes af
Produktionen, men hvad der vil blive produceret,
afhænger af Forbruget, dets Karakter og Retning.
— Foruden ved det egl. økonomiske ell.
personlige F., hvorunder Tingene anvendes til
umiddelbar Tilfredsstillelse af menneskelige
Behov, finder der ogsaa et fys. F. Sted i
Produktionen (teknisk F.), idet de anvendte
Produktionsmidler enten straks fuldt ud opbruges
(Raastoffer) ell. efterhaanden slides op
(Bygninger, Maskiner). I økonomisk Henseende
bestaar der dog herimellem en afgørende Forskel.
Det tekn. F. er kun den ene Side af
Produktionen og maa ses i Sammenhæng med
Produktionens Udbytte, ved det personlige F. maa
de forbrugte Ting stilles over for den
Behovstilfredsstillelse, de har ydet. Fys. F. kan
ogsaa ske ved, at Tingene pludselig gaar til
Grunde ved ulykkelige Hændelser (Ildebrand m. v.),
ell. ved, at de efterhaanden bringes til
Opløsning af Tidens Tand, og desuden kan deres
Værdi, selv om de fys. set er i uforandret
Stand, forsvinde, hvis der ikke længere er
Brug for dem, ell. i hvert Fald aftage, naar
de ikke længere er tidssvarende, hvad enten
dette skyldes Modesvingninger ell. ny
Opfindelser.
I Indtægten haves naturligvis den yderste
Grænse for, hvad der kan bruges, men saa
langt kan man dog ikke i Længden gaa,
saafremt Samfundet stadig skal skride frem i
Produktionskraft og Velstand. I saa Fald maa en
Del spares op. Hvor meget der saaledes vil
blive unddraget det personlige F., afhænger af
den herskende Forsynlighed, ligesom ogsaa den
Omstændighed, om Adgangen til at gøre det
opsparede frugtbringende er mere ell. mindre
let, faar Bet. Størst Fare er der naturligvis for,
at det personlige F. bliver for stort, og der
saaledes ikke opspares tilstrækkeligt til fornøden
Sikring af den fremtidige Produktion, men der
kan dog ogsaa rent teoretisk spares for meget.
Ophobning af Formue, der sker paa Bekostning
af, hvad der er nødvendig til at vedligeholde
og udvikle de menneskelige Arbejdsevner, er
saaledes lidet ønskelig, og desuden kan ogsaa
en unødig sparsommelig Levevis, hvorfra saa
at sige al Luksus er bandlyst, bortset fra, at det
kan være et Tegn paa ringe Kultur,
efterhaanden virke svækkende paa Arbejdsenergien, idet
det ringe F. ingen synderlige Krav stiller. Hvad
der ikke spares, men anvendes til umiddelbar
Tilfredsstillelse af Behovene, kan atter enten
bruges til Fyldestgørelse af de absolut
nødvendige Behov ell. til Luksus (s. d.).
Som Helhed er F. i nyere Tid i meget stærk
Opgang, og dette skyldes ingenlunde alene
Befolkningens Vækst, men ogsaa dens større
Velstand. Den Løftelse, der i nyere Tid finder Sted
inden for de brede Lag, har saaledes givet sig
Udslag i en ikke ubetydelig Forøgelse i F.
af de alm. Nødvendighedsartikler, et
Forhold, der atter har været medvirkende til, at
Priserne paa disse Varer er steget saa stærkt.
En Forbedring af Arbejderbefolkningens Kaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
