Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrug (økonomisk) - Forbrug af andres Ting - Forbrugsafgift - Forbrugsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil nemlig først og fremmest vise sig i et
forøget F. af Føde, Bolig o. s. v., medens en
Forøgelse af de velhavende Klassers Indtægter
mere vil blive brugt til Indkøb af Luksus ell.
muligvis opsparet. (Se nærmere
Forbrugsstatistik).
K. R.-H.
Forbrug af andres Ting. Naar den, som
uberettiget forbruger Andenmands Ting, har
vidst, at Tingen var fremmed, maa han
naturligvis betale fuld Erstatning til Ejeren, ligesom
han i Reglen vil kunne straffes for sin Handling.
Hvis han har troet, at Tingen var hans egen,
maa han alligevel betale Værdien, medmindre
han har erhvervet Tingen ved Køb, Gave ell.
paa lgn. Maade. Ganske vist maa han selv i
sidste Tilfælde udlevere Tingen til rette Ejer,
saa længe den endnu er i Behold; men hvis
Tingen i god Tro er forbrugt ell. bortsolgt, har
han intet Ansvar, og han behøver derfor heller
ikke at betale Erstatning.
Undertiden er det ligefrem tilladt at bruge
andres Ting for at redde sig fra en
overhængende Fare, se nærmere Nødret, men i
saa Fald har Ejeren altid Krav paa at faa
Tingens Værdi godtgjort.
N. C.
Forbrugsafgift, se Skatter.
Forbrugsforeninger eller
Brugsforeninger, som de i Alm. benævnes her i
Landet, udgør i de fleste Lande den vigtigste
Gren af den kooperative Bevægelse. Der
tænkes herved paa Sammenslutninger af
Forbrugere til fælles Indkøb af de alm.
Forbrugsartikler, hvorved altsaa den Fortjeneste, som
ellers tilfalder de Handlende, ell. i hvert Fald
en Del deraf, kommer Forbrugerne selv til
gode, ligesom der ogsaa derigennem kan
undgaas en Del af de Driftsomkostninger
(Butiksudstyr, Reklameudgifter m. v.), som paaløber,
naar Varerne fordeles til Forbrugerne gennem
Detailhandelen.
F. har tidligst naaet en betydelig Udvikling
i England. Allerede i Slutn. af 18. Aarh. kan
de første Tilløb dertil spores, men det var dog
først i 1820’erne, at en virkelig Bevægelse
fremkom. Det var navnlig Robert Owen, der
saavel teoretisk som praktisk virkede herfor,
og det lykkedes da ogsaa ham og hans
Tilhængere at faa oprettet et forholdsvis stort
Antal kooperative Foreninger. I 1830’erne
indtraadte imidlertid et stærkt Tilbageslag.
Datidens revolutionære Aand, der bl. a. gav sig
Udtryk i den saakaldte Chartisme, vendte
Arbejdernes Interesser bort fra de kooperative
Foretagender, og da desuden adskillige af disse
slog fejl som Følge af ukyndig Ledelse,
opløstes efterhaanden de allerfleste. Med
Chartismens Fallit i Slutn. af 1830’erne vendte
Interessen dog atter tilbage, og 1844 danner i denne
Henseende et Vendepunkt. I dette Aar stiftede
nogle fattige Vævere i Fabrikbyen Rochdale en
F. ved at indskyde 1 £ hver, og hermed var
Spiren lagt til de nu saa mægtige eng. F.
Ogsaa for the Rochdale Pioneers var dog F. kun
et første Skridt hen imod en alt omfattende
kooperativ Virksomhed, hvilket tydelig
fremgaar af deres vidtspændende Program. De
vilde ikke blot søge oprettet en Butik til Salg af
Levnedsmidler, Klæder o. s. v., men ogsaa
bygge Huse for Medlemmerne, oprette industrielle
Virksomheder til Foreningens Forsyning og til
at skaffe arbejdsløse Medlemmer Arbejde, købe
ell. forpagte Jorder med samme Formaal for
Øje o. s. v. Rochdale-Foreningen holdt samme
Priser som de Handlende. De indskudte
Kapitaler forrentedes med sædvanlig Rente, og
Overskudet herudover fordeltes mellem
Medlemmerne i Forhold til deres Indkøb. Derved var
Foreningens Omformning til en
privatkapitalistisk Forretning hindret, og Medlemmerne
desuden gjort interesserede i at gøre hele deres
Indkøb hos Foreningen. Mere end noget andet
har dette Princip bidraget til F.’s stærke Vækst.
Medlemmernes Andel i Aarets Fortjeneste
kunde blive staaende som Indskud, og Foreningen
kom saaledes til at virke som en Laanekasse.
Der maatte desuden hverken tages ell. gives
Kredit, hvorfor ogsaa Driftskapitalen kunde
indskrænkes stærkt, ligesom man undgik Tab
ved uvederhæftige Købere. Adgangen til
Foreningen var fri, saaledes at enhver kunde
indtræde som Medlem. Rochdale-Foreningen
havde allerede 1860 en Omsætning paa 150000 £,
og der oprettedes en Mængde lgn. F. rundt om
i Landet, især i Nordengland og Skotland. 1890
oversteg F.’s samlede Medlemstal 1 Mill., og
1912 taltes i Storbritannien i alt c. 1400 F. med
2753000 Medlemmer og en aarlig Omsætning af
c. 80 Mill. £. C. 1/4 af Landets Befolkning
regnes nu at faa sin Forsyning af alm.
Husholdningsvarer herigennem.
For at skaffe sig saa billigt Indkøb som
muligt, stiftede de eng. F. 1863 en Fællesforening
i Manchester, hvortil 1868 kom en lgn.
Sammenslutning i Glasgow for de skotske. Disse
Wholesale Societies er store
Engros-Forretninger, der foretager selvstændig Import, har en
Mængde Skibe i Søen og et stort Antal
Indkøbsfilialer spredt ud over den ganske Jord (bl. a.
ogsaa i Danmark til Indkøb af Smør, Flæsk
og Æg); de driver ogsaa en omfattende
Bankvirksomhed (i den eng. er Bankafdelingens
Aarsomsætning paa 150 Mill. £). Saavel de
enkelte F. som navnlig Fællesforeningerne
driver desuden en Mængde Fabrikker: Møller.
Bagerier, Slagterier, Væverier, Garverier,
Fabrikker for Kiks, Sukkervarer, Konserves,
Tobak, Sæbe, Lys, Skotøj m. v.; den eng.
Sammenslutning alene har over et halvt Hundrede
Fabrikker med over 13000 Arbejdere.
Flertallet af de kooperative Foreninger tilhører det
1872 dannede Cooperative Union, og deri udgør
F. Kernen. Denne Centralforenings Opgave er
dels oplysende, dels varetagende Bevægelsens
Interesser over for de offentlige Myndigheder;
den anordner Afholdelsen af de store
kooperative Kongresser. — De allerfleste eng. F. har
antaget Rochdale-Principperne. En Undtagelse
herfra danner dog Embedsklassens store
Sammenslutninger (f. Eks. Civil Service Supply
Association) med Hjemsted i London, idet disse
sælger til billigst mulige Priser og fordeler det
indtjente, naturligvis relativt væsentlig mindre,
Overskud til Medlemmerne i Forhold til de af
dem tegnede Andele; derimod fastholder ogsaa
disse strengt Kontantbetaling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
