Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrænding - Forbrænding, i Lægevidenskaben - Forbrændingsanalyse - Forbrændingsanstalt - Forbrændingsmaskine - Forbrændingsovn - Forbrændingsrør - Forbrændingstemperatur og -varme, - forbrændt - Forbud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fastsættelsen af Energiindholdet i organiske
Stoffer, der er af Bet. ved disses Anvendelse i
tekn. ell. fysiol. Øjemed, sker ved Bestemmelse
af Stoffernes F.-Varme. (Se i øvrigt Flamme
og Termokemi).
R. K.
Forbrænding kaldes i
Lægevidenskaben den Paavirkning af Legemet, som
fremkaldes ved høje Varmegrader, og som
selvfølgelig bestaar i en mere ell. mindre
dybtgaaende Udtørring ell.
Tilintetgørelse af Vævene. Efter Paavirkningens Natur
og Dybde (navnlig det sidste Moment
opstilles) plejer man at inddele F. i Grader. Den
almindeligste Inddeling er i 3 Grader. 1. Grad
opstaar, naar de Medier, der kommer i
Berøring med Legemet, kun har noget lavere
Varmegrad (omkr. Kogepunktet), ell.
Paavirkningen kun har været meget kort; endelig kan
denne første Grad opstaa ved meget langvarig
Indvirkning af Varmegrader, der ved kortere
Indvirkning slet ikke bevirker F., f. Eks. ved
Solstraaler. 1. Grad bestaar i simpel Hudrødme
og Svie af Huden. — Hvis de samme ikke
overdrevent høje Varmegrader indvirker noget
længere paa Legemet, optræder der noget
stærkere Inflammationssymptomer, idet det
kommer til en Udsvedning af Vædske mellem
Hudens Læderlag og Overhuden; det kommer
altsaa til Blæredannelse; dette er F.’s 2. Grad.
De dannede Blærer kan briste, og der dannes
da et Saar, der dog plejer at hele hurtig, hvis
da ikke F. dog er gaaet noget dybere. Denne
Grad af F. er den hyppigste Form for
Skoldningen med kogende Vand, naar dette
indvirker i nogen Tid paa Huden. F. af 3. Grad
er alle de F., der er stærkere end 2. Grad: de
Former nemlig, hvor der virkelig fremkommer
en dyberegaaende Tilintetgørelse af Vævene
(Koldbrand) med paafølgende Udstødning af det
forbrændte Væv og langsom Heling af Saarene
Denne F.-Grad forekommer ved
Flammeindvirkning, smeltet Metal, overhedede Dampe. Af
største Vigtighed for Patienten er foruden F.’s
Grad dens Udstrækning, idet selv F. af lettere
Grad kan medføre Døden, naar F. har en
tilstrækkelig stor Udbredelse. Saaledes er som
Regel F. af 2. Grad i Udstrækning af 2/3 af
Legemets Overflade Dødsaarsag, medens en langt
dybere F., men af ringe Udstrækning, kan
være forenelig med Livets Bevarelse. Om Ar efter
F., se Ar. Behandlingen af F. bestaar i
Bedækning af de angrebne Partier med Olie,
Æggeolie, bløde Salver. Dertil smertestillende Midler,
og hvor en større Udstrækning af F. har bragt
Personen i en stærk sammenfalden Tilstand, bør
man give Oplivningsmidler. — Langvarige
varme Helbade er ofte tjenlige. — Som et Middel,
der ofte virker smertestillende paa friske,
aabne Brandsaar, kan nævnes tvekulsurt Natron
(saakaldet Sodapulver). — Naar der er
opstaaet langsomt helende Brandsaar, kan man
paaskynde Helingen ved Indplantning af
Hudlapper. Ved stærke Ødelæggelser af
Ekstremiteter kan Amputation ell. plastiske Operationer
blive nødvendig.
E. A. T.
Forbrændingsanalyse, d. s. s.
Elementæranalyse, se Analyse, S. 687.
Forbrændingsanstalt, se Renovation.
Forbrændingsmaskine, d. s. s.
Eksplosionsmaskine.
Forbrændingsovn, en Ovn, der anvendes i
de kem. Laboratorier ved den af Liebig
udarbejdede organiske Elementær analyse.
Varmekilden var opr. Trækul, der efter
Bunsen-Lampens Fremkomst afløstes af en Række af disse,
som igen har maattet vige Pladsen for
Metaltraadsspiraler, der opvarmes ved en elektrisk
Strøm. Paa et Stativ, passende anbragt i
Forhold til Varmekilden, hviler
Forbrændingsrøret, et Glasrør af tungsmelteligt
Glas, i hvilket det Stof, der foreligger til
Undersøgelse, forbrændes med Kobberilte (se
Analyse [Elementæranalyse]).
R. K.
Forbrændingsrør, se
Forbrændingsovn.
Forbrændingstemperatur og -varme, se
Forbrænding.
forbrændt bliver smedeligt Jern, naar det
glødes stærkt og længe, uden at bearbejdes.
Den f. Tilstand har fl. forsk. Faser. Den
mildeste Form er den saakaldte Overhedning,
der viser sig ved, at Jernet p. Gr. a. den
langvarige Glødning bliver storkornet og dermed
koldskørt. Paa en Brudflade fremtræder
Kornene da kantede ell. bladede og med stærk
Glans. Undertiden indskrænker Omdannelser
sig til de ydre Lag, hvor Modstanden mod
Kornenes Vækst er mindst; Dampkedelplader,
der er komne i Glød p. Gr. a. Vandmangel,
kan fremvise dette Fænomen. En kortvarig
Opvarmning til over 1000° kan gøre blødt Staal
storkornet, og samme Virkning har en lavere
Temp., naar den holdes tilstrækkelig længe, f.
Eks. en dagevis Opvarmning til 500—750°
(Steads Skørhed). Skørheden kan eftervises
ved en Bøjeprøve med indkærvede Stænger.
Overhedet Staal bliver atter finkornet og sejgt,
naar det glødes 1/2 Time ved 900°; endnu
gunstigere virker en Oversmedning, der
sønderdeler Kornene. Ved stærkere Overhedning vil
enkelte af Jernets Bestanddele smelte,
efterhaanden fl. og fl., og senere vil der udvikle sig
Gasarter, der undviger og efterlader Hulrum.
Endelig kan der trænge smeltet Jernmellemilte
(Hammerskæl, Smeltepunkt 1350°) ind i disse
Hulrum, hvor det reduceres til Jernforilte, der
gør Jernet rødskørt, saa det skilles ad ved
Smedning. Ved dagevis Glødning kan det
smedelige Jern ligesom Støbejern blive omdannet
til Brandjern, en skør, styrkeløs Masse,
der, saa længe Omdannelsen ikke er trængt
helt ind, ligger som en tyk Skorpe uden om
den endnu bøjelige Kerne. Den Temp., ved
hvilken Jernet bliver f., ligger des lavere, jo
lavere Smeltepunktet, altsaa jo større
Kulholdigheden er. For det kulfattige Svejsejern ligger
den meget højt, og det bliver derfor vanskeligt
f. — F. Jern kan, saa længe der ikke er trængt
Jernmellemilte ind i det, blive godt igen
(regenereres) ved forsigtig Opvarmning i
»saftig« Hede ɔ: med paaslaaet Sand, som
forslagger Glødskallen, og paafølgende forsigtig
Udsmedning.
E. Su.
Forbud i processuel Forstand vil sige et,
ordentligvis af Fogden, afsagt Dekret, hvorved et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
