Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbud - forbudne Grader - Forbudspaategning - Forbund - Forbundsdag - Forbundsdomstolen - Forbundseksekution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. andet forbydes. Forudsætningen for et
saadant Foged-F. er, at den, der begærer det
nedlagt, kan oplyse, at en anden foretager ell. maa
befrygtes i en nærmere Fremtid at ville
foretage Handlinger, der er i Strid med den
Paagældendes ved Søgsmaal gennemtvingelige
Rettigheder (f. Eks. offentliggør krænkende
Avismeddelelser, reklamerer paa uberettiget
Maade, bygger i Strid med en Udsigtsservitut etc.).
I hvilket Omfang, der kan nedlægges F. mod
Handlinger af offentlige Myndigheder, er dog
omstridt.
Formaalet med Nedlæggelse af F. er at
opnaa en hurtig og effektiv Beskyttelse mod
Retskrænkelser, som ellers kun kunde rammes ved
en Dom, der maaske først kan erhverves efter
lang Tids Forløb. Beskyttelsen bestaar dels i,
at man kan faa den, der overtræder F., idømt
Bøder, dels i, at man efter Omstændighederne
kan forlange Politiets umiddelbare Indskriden.
— Et F. bortfalder, hvis den, der har faaet det
nedlagt, ikke straks anlægger Søgsmaal for at
faa det godkendt ved Dom. — P. Gr. a. F.’s
ovenbeskrevne Karakter kan der ofte blive Tale
derom paa et Tidspunkt, hvor det i
Virkeligheden er tvivlsomt, hvorledes Retsstillingen
mellem Parterne egl. er. Fogden vil derfor i
Reglen kun skride til Nedlæggelse af F., efter
at den, der begærer det, har stillet en efter
Forholdets Beskaffenhed passende Sikkerhed,
hvoraf den, over for hvem F. nedlægges,
eventuelt kan blive holdt skadesløs, hvis F. ved
den paafølgende Dom skulde blive erklæret for
ulovmedholdeligt.
Knapheden og Utydeligheden af de i dansk
og norsk Ret indeholdte Regler om F.
forklarer, at man en Tid lang, navnlig i den
kbhvn’ske Fogedpraksis, var begyndt at komme ind
paa Anvendelsen af F. i betænkelig stort
Omfang (Tallet paa kbhvn’ske F.-Forretninger,
der 1882—88 varierede mellem 1 og 10 aarlig,
steg 1889 til 29. og 1892 til 61). Denne Tendens
blev dog standset ved forsk. Domme, der
udtrykkelig fastslog dels, at der maa foreligge
særlige Grunde til at befrygte Foretagelsen af
den fremtidige retsstridige Handling, mod
hvilken der ønskes nedlagt F., dels at den
forbudte Handling i F. ikke maa udtrykkes i vidt
svævende Alm., men skal være betegnet med
nogen Bestemthed. (Efter disse Domme er
Tallet 1893 gaaet ned til 38, 1894 til 15; 1916 var
Tallet 11). Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 har i
sit Kap. 57 Regler om F., der i det væsentlige
stemmer med de hidtil gældende. (Litt.:
Deuntzer, »Arrest og F.« [2. Udg., Kbhvn
1897]; Munch-Petersen, »Civilproces III«
[Kbhvn 1915], S. 237 ff.).
E. T.
forbudne Grader, se Ægteskab.
Forbudspaategning eller
Prohibitivpaategning kaldes Paategninger paa
Værdipapirer om Indskrænkninger i Ejerens fri
Raaden. Saadanne Indskrænkninger kan
foreligge m. H. t. Midler, som, uagtet de tilhører
Enkeltmand ell. private Institutioner, dog er
undergivet det Offentliges Bestyrelse ell.
Tilsyn (f. Eks. Fideikommiskapitaler,
Legatmidler, Umyndiges Midler). F. tjener da til at
forebygge uberettigede Dispositioner fra Ejerens
Side, idet Paategningen angiver, at det
paagældende Aktiv er under Autoriteternes
Bestyrelse, og at det ikke kan sælges ell. behæftes
uden disses Samtykke.
K. Hch.
Forbund betegnede i ældre Retssprog enhver
Overenskomst, selv mellem Private. I Nutiden
bruges Udtrykket kun om folkeretlige
Sammenslutninger, særlig Alliancer (s. d.). Retten
til at afslutte F. tilkommer i Danmark Kongen
iflg. Grl.’s § 18.
N. C.
Forbundsdag (»Bundestag«) ell.
Forbundsforsamling (»Bundesversammlung«) kaldtes den
permanente Gesandtkongres, der paa det tyske
Forbunds Tid (1815—66) var Forbundets eneste
Organ og Udøver af Forbundsmagten. Den
forhandlede snart som Plenum, snart som
snævrere Raad. I Plenum havde ethvert Medlem af
Forbundet mindst 1 Stemme, de større flere,
de 5 Kongeriger saaledes hver 4 Stemmer;
tilsammen udgjorde Antallet af Stemmer her opr.
69. I det snævrere Raad var der 17 Stemmer,
deraf 11 saakaldte Virilstemmer, hver
tilkommende en Stat, og 6 Kuriatstemmer, hvor en
hel Række Stater var fælles om een Stemme.
I Plenum havde Danmark indtil 1864 for
Holsten og Lauenburg 3 Stemmer, i det snævrere
Raad 1 Stemme.
Ogsaa i Schweiz, da dette endnu kun var et
Statsforbund, kaldtes Forbundets
Gesandtkongres (1815—48), bestaaende af 22 Medlemmer,
1 for hvert Kanton, jævnlig for F.
(»Bundestag«); dens sædvanlige Navn var dog
»Tagsatzung«.
K. B.
Forbundsdomstolen ell.
Forbundsretten er Benævnelsen paa den øverste Domstol
i Schweiz, der varetager Retsplejen i
Forbundstvistigheder. Den har sit Sæde i Lausanne og
bestaar af 16 Dommere og 9 Suppleanter, der
vælges paa 6 Aar af Forbundsforsamlingen. Den
dømmer i borgerlige Tvistigheder i Sager
mellem Forbundet og Kantonerne, mellem
Kantonerne indbyrdes og mellem Forbundet ell.
Kantonerne paa den ene Side og Private paa den
anden; med Tilkaldelse af Nævninger dømmer
den derhos i Straffesager, der berører hele
Forbundet, saaledes ang. Højforræderi og
Oprør m. m. Ligeledes er den kompetent i
statsretlige Tvistigheder mellem Forbundet og
Kantonerne og mellem Kantonerne indbyrdes.
Endelig er den Appelinstans i Sager paadømte af
de kantonale Domstole, naar det drejer sig om
Anvendelse af Forbundslove.
F. har altsaa en lgn. Myndighed som de
forenede Staters Højesteret, men adskiller sig fra
denne derved, at den i alle Sager er pligtig at
rette sig efter de af Forbundsforsamlingen
givne Love uden at kunne tilsidesætte disse, selv
om de maatte være i Strid med
Forbundsforfatningen. Den har derfor heller ingen
Myndighed i de mange Tvistigheder med
Forvaltningen, der iflg. særlig Forbundslov er
henlagte under Forbundsraadets og
Forbundsforsamlingens Afgørelse.
K. B.
Forbundseksekution betegner
Tvangsfuldbyrdelsen af et Statsforbunds ell. en
Forbundsstats Beslutninger over for de enkelte i
Forbundet deltagende Stater. Det var en saadan
F. over for Holsten som Medlem af det tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
