Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbundseksekution - Forbundsforsamling - Forbundsfælle - Forbundsfællekrigen - Forbundskansler - Forbundslove og Forbundsbeslutninger - Forbundspræsident - Forbundsraad - Forbundsregeringer - Forbundsstat - Forbundter - Forbygning - Forbøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbund, der dannede Indledningen til den
sidste slesvigske Krig.
N. C.
Forbundsforsamling (»Bundesversammlung«)
er Navnet paa den Forsamling, der efter den
schweiziske Forfatning af 1874 med Forbehold
af Folkets og Kantonernes Rettigheder udøver
den øverste Myndighed i alle Forbundets
Anliggender. Den bestaar af to Kamre:
Nationalraadet og Stænderraadet (se Schweiz,
»Statsforfatning«). F. kaldtes ogsaa det tidligere
tyske Forbunds Gesandtkongres, Forbundsdagen
(s. d.).
K. B.
Forbundsfælle (»Bundsforvandt«) bruges
som Betegnelse for Deltagerne i en Alliance
(s. d.). Iflg. Straffeloven straffes den danske
Undersaat, som under en udbrudt Krig bærer
Vaaben imod Statens F., med samme Straf, som
om han havde gjort det mod Staten selv.
N. C.
Forbundsfællekrigen kaldes de forsk.
italiske Folkeslags Oprør mod Rom for at
erhverve rom. Borgerret. Romerne havde haft
for Skik, naar de havde betvunget de øvrige
Folk i Italien, at lade dem beholde deres
politiske Uafhængighed, men binde dem ved
Traktater, saa at de maatte følge Roms Politik.
Med Tiden opdagede Forbundsfællerne, at
Uafhængigheden kun var et Skin, og tragtede efter
at opnaa Ligeberettigelse med Romerne ved
Erhvervelsen af rom. Borgerret. Fl. rom.
Politikere havde ogsaa haft Forbundsfællernes
Optagelse i Borgersamfundet paa deres Program,
saaledes Marcus Livius Drusus. Men da hans
Forslag herom ikke gik igennem, udbrød
Krigen (91 f. Kr.), idet Marser, Peligner, Vestiner,
Picenter, Samnitter, Lucaner m. fl. rejste sig
og sluttede sig sammen til en Forbundsstat med
Corfinium som Hovedstad (under Navnet
Italica). Romerne sendte deres Hære imod dem
under Anførsel af de dygtigste Mænd uden
Hensyn til Partistandpunktet, saaledes baade Marius
og Sulla. Men da de led fl. Nederlag,
bekvemmede de sig paa Forslag af Konsulen Lucius
Julius Cæsar til ved Lov at give Borgerret til
de Forbundsfæller, der var blevne tro (90), og
efterhaanden som de øvrige underkastede sig,
udvidedes Borgerretten ogsaa til dem.
Saaledes endte Krigen i Hovedsagen 88, men
Samnitterne og Lucanerne vilde ikke underkaste
sig og fandt Støtte hos Folkepartiet i Rom, saa
at F. gik over i den rom. Borgerkrig. Først
82 lykkedes det Sulla at slaa Samnitterne uden
for Roms Porte, hvorefter Borgerret blev givet
til alle Italiens Folk.
H. H. R.
Forbundskansler kaldes i Schweiz den
Embedsmand, der som Chef for Forbundskancelliet
varetager Forbundsforsamlingens og
Forbundsraadets Kontorforretninger. Han vælges for 3
Aar af Forbundsforsamlingen og staar under
Forbundsraadets særlige Tilsyn.
En ganske anden mægtig Stilling indtog det
nordtyske Forbunds F. 1867—71, idet han var
Forbundets øverste Embedsmand og
Forbundsraadets Præsident; i 1871 ved det tyske Riges
Dannelse afløstes han af Rigskansleren.
K. B.
Forbundslove og Forbundsbeslutninger,
de af den schweiziske Lovgivningsmagt
vedtagne Love og Beslutninger. Iflg. den schweiziske
Forbundsforfatning af 1874, Art. 89, skal alle
Forbundslove forelægges Folket til Vedtagelse
ell. Forkastelse, naar 30000 Schweizerborgere
forlanger det; m. H. t. Forbundsbeslutninger
gælder derimod dette kun, naar de har alm.
Gyldighed og derhos ikke kræver hurtig
Fremme.
K. B.
Forbundspræsident kaldes det Medlem af
det schweiziske Forbundsraad, der, saavel som
Vicepræsidenten, vælges for eet Aar af
National- og Stænderraadet i Forening til at føre
Forsædet i Forbundsraadet. Han kan ikke
genvælges for det flg. Aar og ej heller vælges til
Vicepræsident. Iflg. fast Praksis vælges den
fratrædende Vicepræsident altid til F. for det
flg. Aar. F. er kun det fornemste Medlem inden
for Forbundsraadet og kan snarere
sammenlignes med en Ministerpræsident end med
Præsidenten i Frankrig ell. de Forenede Stater.
K. B.
Forbundsraad var 1) 1867—70 Navn for de
nordtyske og er siden 1871 Navn for de tyske
Regeringers 58 Fuldmægtige for de fælles
Anliggender; paa een Gang et Regeringsraad og et
Førstekammer, der skal give Samtykke til de
af Rigsdagen vedtagne Love. Forsædet føres af
Rigskansleren (1867—70
Forbundskansleren): Afstemningen sker efter Stater og
i Henhold til de fra Regeringerne givne
Instruktioner; Preussen har 17 Stemmer, de 3
Kongeriger, samt Baden og Hessen tilsammen
20. 2) Navn for den øverste udøvende
Myndighed, i Schweiz; bestaar af 7 Medlemmer,
valgte paa 3 Aar af den forenede
Forbundsforsamling, og med en
Forbundspræsident i Spidsen, ligeledes valgt af
Forbundsforsamlingen, men kun for 1 Aar ad Gangen,
ud af F.’s Midte.
E. E.
Forbundsregeringer, den officielle
Betegnelse for Regeringerne i de enkelte under det
tyske Rige henhørende Regeringer (Stater), som
er repræsenterede i Forbundsraadet.
K. B.
Forbundsstat er en af fl. Ledstater
sammensat Stat. De vigtigste nuv. Eksempler er
det tyske Rige siden 1871, det schweiziske
Forbund siden 1848 og de forenede Stater i
Nordamerika siden 1789. Se i øvrigt Føderation.
N. C.
Forbundter kaldtes i Lavstiden den hos en
Ikke-Lavsmester Oplærte, der for kortere Tid
gav sig i Lære hos en Lavsmester for af ham
at blive gjort til Svend; han stod i Forbundt
hos ham. Det samme sagdes i det hele om
enhver, der af en ell. anden Grund ønskede at
lære et Haandværk og i den Anledning uden
for de sædvanlige Former i kortere Tid tog
Tjeneste hos en Mester.
(C. N.). R. B.
Forbygning. For at sikre de ved
Grubedriften fremkomne aabne Rum maa man ofte
understøtte dem ved Muring, Tømring ell.
Genfyldning, og alle saadanne Arbejder kaldes F.
A. G.
Forbøn ɔ: Bøn til Gud for andre Mennesker,
er et naturligt og nødvendigt Udtryk for den
religiøse Samfundsfølelse. Ligesom den jødiske
Ypperstepræst paa Forsoningsfesten gaar i F.
for Folkets Synder, saaledes staar Jesus for den
kristne Menighed som dens Forbeder over for
Gud, Rom. 8, 34., 1. Joh. 2, 1. Hebr. 7, 25. Men
ogsaa de Kristne paalægges det i Ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
