- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Peter Wilhelm - Forchheim - Forckenbeck, Max von - Ford, Edward Onslow - Ford, Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Forchhammer [↱fårkam´ər], Peter
Wilhelm
, klassisk Filolog og Arkæolog, ovenn.
Geolog J. G. F.’s Broder, f. 23. Oktbr 1803 i
Husum, d. 6. Jan. 1894 i Kiel. F. studerede i
Kiel, hvor han 1836 blev ansat som
ekstraordinær Prof. og som Forstander for Mønt- og
Medaillesamlingen. Han foretog fl. længere
Studierejser i Grækenland og Orienten (1830—33
og 1838—39) og har ydet værdifulde Bidrag til
Studiet af Grækenlands, særlig Athens,
Topografi (»Hellenika« [1837], »Topographie von
Athen« [1841, 2. Udg. 1873], Topographia
Thebarum
[1854]). En Række Afh. af F. behandler
mytol. Emner (»Achilleus«; »Apollo’s Ankunft in
Delphi«; »Die Geburt der Athena« o. a.); han
søger i dem at gøre den Opfattelse gældende,
at de gr. Myter paa symbolsk Maade
fremstiller Naturfænomener. Efter Sindelag og
Udvikling var F. tysk; efter Hertugdømmernes
Afstaaelse var han Medlem af den preuss.
Landdag (1868—70) og af den tyske Rigsdag
(1871—73).
C. B.

Forchheim [↱fårкha^im], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberfranken ved
Ludwigs-Kanalen, ikke langt fra Wiesents Udmunding
i Regnitz, 24 km S SØ. f. Bamberg, er
Knudepunkt paa Jernbanen München—Bamberg—Hof.
(1910) 9150 Indb. Den har 4 rom.-kat. og 1
protestantisk Kirke og et gl. Slot. Der er
betydelig Tekstilindustri samt Limfabrikker,
Bryggerier og Papirfabrikker. Allerede Karl den
Store havde en Borg i F. Kejser Henrik II gav
1007 F. til Bispedømmet Bamberg, i hvis næsten
uafbrudte Besiddelse Byen forblev indtil 1802,
da den kom under Bayern.
G. Ht.

Forckenbeck [↱fårkənbæk], Max von, tysk
Politiker, f. 21. Oktbr 1821 i Münster, d. 26.
Maj 1892 i Berlin, blev 1847 smaat ved
Domstolen i Glogau, men nødtes 1849 til at flytte
til Østpreussen som Sagfører, fordi han havde
taget Del i det politiske Røre. 1858 valgtes han
til Underhuset, var 1861 Medstifter af
Fremskridtspartiet og tog under den politiske Kamp
1862—66 væsentlig Del i Forhandlingerne om
Hærordningen (foreslog 2-aarig Tjenestetid som
Middel til at løse Striden). Men efter Preussens
store Sejre 1866 var han med at grundlægge
det nationalliberale Parti, der vilde Forstaaelse
med Regeringen for at fremme Tysklands
Enhed, og blev 1866—73 Underhusets Formand.
Som Overborgemester i Breslau 1873—78 og i
Berlin siden 1878 fik han derimod Sæde i
Herrehuset. Ogsaa i den nordtyske — og senere i
den tyske — Rigsdag øvede han stor
Indflydelse, særlig ved Tilvejebringelse af de
syvaarlige Forlig (1867 og 1874) om Hærens
Størrelse, og var Formand 1874—79. Men af Uvillie
over Bismarck’s Omslag til Beskyttelsessystemet
trak han sig tilbage fra dette Hverv, som han
havde røgtet med største Dygtighed, og 1881
udtraadte han endog af det nationalliberale
Parti, fordi Flertallet fulgte Bismarck. 1884
knyttede han tillige med andre »Secessionister«
ny Forbindelse med Fremskridtspartiet og
fortsatte indtil sin Død Oppositionen. I Samlingen
1887 havde han dog ikke Sæde i Rigsdagen.
Som Overborgemester hævdede han med Kraft
det kommunale Selvstyre.
E. E.

Ford [↱få.əd], Edward Onslow, engelsk
Billedhugger, f. 27. Juli 1852 i London, d. 23.
Decbr 1901 smst. F. blev uddannet i München
under Wagmüller, tog 1874 til London,
udstillede her 1875 i Roy. Academy (af hvilket han
optoges som Associate 1888) sin første Buste
(sin Hustru), sejrede i Konkurrencen om en
Statue for Rowland Hill 1882 (opstillet ved
Royal Exchange), modelerede Statuer af
Gladstone (1883) og Skuespilleren Irving i Hamlet’s
Rolle og udførte derefter det smukke
Mindesmærke over Lady Lanyan, Relieffet In
memoriam
, Statuen »Folly« (en ung Kvinde),
Statuerne »Dansen« og »Musikken« m. m.;
desuden adskillige Buster: en udmærket Studie af
et Kvindehoved i florentinsk Stil fra 15. Aarh.
Størst Hæder har han dog vundet ved sit
følelsesfulde og fint formede Shelley-Monument,
der oprejstes paa Viareggios Kyst
(Originalstatuen i University College i Oxford).
A. Hk.

Ford [↱få.əd], Henry, amer.
Industriorganisator, f. 30. Juli 1863 i Greenfield, Mich., arbejdede
sig efter ringe Skolegang op som praktisk
Mekaniker og Ingeniør, var en Tid Afdelingsingeniør
ved Edison’s Illuminating Co. og grundlagde
1903 i Detroit (Mich.) Firmaet F. motor Co.,
som han ved genial Organisationsevne i Løbet
af en halv Snes Aar gjorde til Verdens største
Automobilfabrik med 16000 Arbejdere og en
Produktion af op til 1000 Automobiler om
Dagen. Han erhvervede paa faa Aar en vældig
Rigdom og slog sig nu paa Filantropi og
praktisk Socialreform. Fra Jan. 1914 indførte han
ved sine Fabrikker et Udbytteandelssystem,
hvorefter 10 Mill. $ af Nettooverskuddet skulde
uddeles mellem Arbejderne, samtidig med at
han forstod ved de nyeste efficiency-Metoder at
bringe Arbejdernes Ydelser op til et Maksimum.
I December 1915 lod han organisere en Udflugt
af amerikanske, med internationale Elementer
stærkt isprængte »Pacifister« til de
skandinaviske Landes Hovedstæder med Haag som Maal
og i den erklærede Hensigt at paavirke de
krigsførende europæiske Magter til at slutte
Fred. Ekspeditionen, der kun talte yderst faa
Medlemmer med nogen som helst Autoritet,
kom i indbyrdes Strid allerede paa Overrejsen
og var i Opløsningstilstand endnu før den satte
Foden paa Europas Jord. Da den skulde
afrejse fra Kria, det først besøgte Sted, til Sthlm,
unddrog F. sig ved en dramatisk arrangeret
Flugt fra sit lidet tillidvækkende Rejsefølge og
begav sig over Bergen tilbage til Amerika,
medens hans Gæster drog videre til Sthlm og
faa Dage efter til Kbhvn, hvor de befandt sig
de første Dage af Januar 1916 med stadig
tyndede Rækker af Færdens Deltagere. Et lille
Udvalg, suppleret med en Del Fredsvenner fra
de nordiske Lande, sad senere paa F.’s
Bekostning sammen til Forhandlinger om Rejsens
Formaal i Sthlm og Haag. Men dette
Anstaltmageri førte ikke til nogetsomhelst Resultat
af praktisk Værdi. F. lod sine Folk løbe Linen
ud og financierede det hele uden Indvendinger.
Men da Amerika erklærede Tyskland Krig,
stillede han sine Fabrikker og sin Formue til sin
Regerings Raadighed og vakte nu Sensation ved
sin Krigsbegejstring.
K. V. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free